Æble og bøger
20.03.2019
Nyhed

Læreruddannelsen skal granskes: ”Det er svært at udvikle sig under systematiske besparelser”

Regeringen har nedsat en kommission, der skal granske læreruddannelsen, efter at den tidligere på året fik en kritisk evaluering. Kommissionen skal bl.a. se på, om universiteterne skal overtage uddannelsen, men det er et forkert sted at starte debatten, mener formand for DM’s undervisere på professionshøjskoler og erhvervsakademier.

Af William Leerbeck Meyer

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) har nedsat en ny kommission, som skal undersøge, hvordan en fremtidig læreruddannelse kan se ud. En kritisk evaluering af læreruddannelsen, som påpegede mangler ift. elevernes motivation og inddragelse af forskning i undervisningen,  er noget af det, der har ført til, at ministeren nu nedsætter kommissionen.

Kommissionen skal blandt andet se på, om uddannelsen, der pt. er en 4-årig professionsbachelor, skal laves om til en femårig kandidatuddannelse. Det skriver Politiken

Årlige besparelser

Det er forkert at starte debatten ved spørgsmålet om, hvorvidt universiteterne skal overtage uddannelsen, mener Tommy Dalegaard Madsen, formand for DM’s undervisere på professionshøjskoler og erhvervsakademier.

”Der kan gøres rigtig meget inden for rammerne af den nuværende uddannelse. Men de har skåret os ind til benet økonomisk, og vi oplever på professionshøjskolerne, at det er svært at få hverdagen til at hænge sammen. Det er svært at udvikle sig under systematiske besparelser”, fortæller han.

Professionshøjskolerne har været underlagt de årlige besparelser på to procent, som blev indført i 2015. I alt er der blevet skåret over 6 milliarder kroner på uddannelse, og regeringen har planlagt, at spare yderligere 4,8 milliarder frem til 2021, hvorefter der stadig kan ske årlige besparelser på to procent, men hvor pengene vil blive omfordelt inden for uddannelsessektoren.

Tommy Dalegaard Madsen mener, at det giver god mening at have læreruddannelsen på professionshøjskolerne.

”Vi har årelange erfaringer med at levere uddannelser af ekstremt høj kvalitet, og vi har en særlig god tilknytning til arbejdsmarkedet”, siger han.

Tommy Dalegaard Madsen anerkender dele af kritikken fra evalueringen, men fremhæver samtidig, at professionshøjskolerne allerede har arbejdet med flere af kritikpunkterne.

”Læreruddannelsen har blandt andet haft fokus på at skabe større motivation, og det arbejde vil fortsætte. Vi har også flere gode eksempler på, hvordan man har involveret studerende i den forskning, der foregår, og at man kobler forskningen til undervisningen.  Jeg mener derfor, at det første skridt bør være at brede de gode eksempler ud”, fortæller han.

Hvem er med i kommissionen?

Tommy Dalegaard Madsen er ikke afvisende over for idéen om en kommission, så man kan få belyst udfordringerne gennem en demokratisk proces. Han synes dog, at det er afgørende, at kommissionen inddrager erfaringerne fra læreruddannelses undervisere og studerende. 

"Helt konkret betyder det, at de berørtes faglig organisationen indbydes til at deltage i kommissionsarbejdet", understreger han.

Indtil videre er det kun kommissionens formand, der er blevet offentliggjort. Han er chef for TrygFondens Børnecenter og professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han ser det som givet, at professionshøjskolernes erfaringer bliver inddraget.

”Vi skal arbejde åbent og inddrage alle interessenter. Derfor er det også klart, at vi skal bruge den gode viden, de har på professionshøjskolerne”, fortæller han.

Simon Calmar Andersen har blandt andet arbejdet med den administrative styring på skoleområdet, samt hvordan eleverne får det største udbytte af undervisningen.

Kommissionen har ifølge Simon Calmar Andersen fået inddelt sit arbejde i to dele.

”Først skal vi analysere på forventningerne til fremtidens lærere. Dernæst skal vi se på fordele og ulemper ved forskellige modeller for læreruddannelsen i forhold til at indfri forventningerne”, siger han.