Fra udstillingen Talisman – magiske objekter med kunstnergruppen VERSUS på CLAY, Keramikmuseum Danmark
Udstillingen Talisman – magiske objekter med kunstnergruppen VERSUS på CLAY, Keramikmuseum Danmark
07.01.2019
Nyhed

Museumsinspektør: Sådan bliver du god til at fundraise

At kunne fundraise er blevet en almindelig forventet kompetence hos museumsinspektører. Her får du gode råd til, hvordan du bliver en god fundraiser.

Af Lasse Højsgaard, DM Natur & Kultur
Penge holder som bekendt verden i gang, og det gælder i stigende grad også museumsverdenen. Derfor er det at kunne skaffe penge – fundraising – blevet en kompetence, der helt rutinemæssigt efterspørges, når museerne søger fagmedarbejdere.

"At kunne fundraise betragter jeg som en fundamental kunnen hos en museumsinspektør i dag", siger Flemming Just, der er direktør på Sydvestjyske Museer og formand for Organisationen Danske Museer.

Han fortæller, at det i en tid, hvor de offentlige tilskud er under pres, er fondsmidlerne, der driver udviklingen på museumsområdet frem. Derfor handler moderne museumsarbejde i stadig højere grad både om at skabe udstillinger og finansiering.

Christina Rauh Oxbøll noterer selv 'fundraiser' som en af sine faste opgaver som museumsinspektør på keramikmuseet CLAY i Middelfart.

"Jeg har mest været på mindre kunstmuseer, hvor man som museumsinspektør laver lidt af hvert, og det at kunne skrive en fondsansøgning er en del af pakken, og i virkeligheden en af grundpillerne i de funktioner, vi varetager", fortæller hun.

Kend dine fonde

Det starter med idéen til en spændende udstilling. Men det med støttemulighederne ligger i baghovedet fra starten, da støtten er en præmis for at kunne lave udstillinger. En vigtig erfaring, man opbygger, er kendskab og netværk til de fonde, som kan være mulige donorer.

"Man opbygger efterhånden en historik og får erfaring med, hvem der støtter hvad. Vi ved, hvilke fonde der mere er til de historiske udstillinger eller til samtidskunsten. Det handler meget om, hvad de kan se sig selv i. Så inden man skriver en lang, flot fondsansøgning, er det godt lige at stikke en finger i jorden, og er det en meget stor ansøgning, kan man også løbende have en dialog."

Det personlige netværk med personer fra fondene kan være vigtigt, fortæller Christina Rauh Oxbøll. På CLAY er det særligt museets direktør, som er "en super god netværker", men også museumsbestyrelsen kan være nyttige i det arbejde. Når først man har haft det første gode samarbejde, er der ofte større åbenhed efterfølgende.

"Når de ved, hvem man er, hvilken kvalitet man står for, og hvilken linje man har, så kan det være nemmere næste gang. Men man skal også tænke på, at nogle fonde har begrænsede midler og ikke kun vil støtte et enkelt museum. Så vi er også strategiske omkring, hvilke fonde vi søger hvilke år."

Vær klar i mælet
Christina Rauh Oxbøll er mag.art i kunsthistorie, og fundraising var ikke en del af pensum, da hun tog sin uddannelse. En af de ting, hun har lært i sit fundraising-arbejde, er at lægge den akademiske tilgang lidt på hylden, når et projekt skal præsenteres.

"Vi, der er uddannet ved universitetet, kan godt lide at bruge meget plads på vores idéer og overvejelser. Det er ikke nødvendigvis det, der virker. Så bliv mere klar i mælet, skær projektet ind til benet og vær specifik omkring, hvad du ønsker støtte til. Nogle gange skal man måske dele projektet op i bidder. Nogle fonde vil hellere give støtte til en bogudgivelse end en udstilling eller omvendt, og så kan man målrette ansøgningen til deres interesse."

Hun opfordrer til, at man ikke lader sig skræmme af stillingsannoncer, der kræver erfaring med fundraising.

"Når man søger job, skal man altid være verdensmester i alt. Men mere forkromet eller vanskeligt er det ikke. Man skal bare kaste sig ud i det."

Fonde vil have ambitiøse projekter
Sæt hellere ambitionsniveauet lidt for højt end for lavt. De færreste fonde synes, det er sexet at bruge penge på en middelmådig udstilling, som hurtigt er glemt igen. Sådan lyder rådet fra Lotte Svendsen, der har arbejdet som fundraising-konsulent i mange år.

"Hvis en fond skal støtte, vil de ofte gerne have, at projektet er nytænkende, utraditionelt, unikt. Man skal turde tænke store tanker og være ambitiøs på sit projekts vegne. I Danmark kan vi nogle gange godt have det på den måde, at vi ikke vil lave det alt for stort. Hvis det ikke er så mange penge, er de nok nemmere at skaffe, tænker folk. Men det er lige omvendt. Jo større og mere ambitiøst, jo nemmere er det at tiltrække opmærksomhed."

Som konsulent og underviser i fundraising, blandt andet for Dansk Magisterforening, kan Lotte Svendsen mærke, at den stramme økonomiske politik har fået flere til at kaste lange blikke efter fondsmidlerne. I forhold til museumsområdet har hun helt konkret kunnet konstatere øget søgning til hendes kurser.

Det tager tid
Men den øgede konkurrence skærper også kravet til fondsansøgningerne.

"En ting er at have den gode idé til et projekt, men ansøgningerne skal også være gennemarbejdede. Og det kan være svært at finde halvanden måned i en travl hverdag. Men det er en investering, man strategisk skal være indstillet på at yde, for at få de pæne, store bevillinger hjem", siger Lotte Svendsen og foreslår, at man som museum udarbejder en fundraising-strategi for, hvordan man vil arbejde, og hvilken type projekter man vil gå efter.

"Det kan for eksempel være, at man satser på nogle få store, højtprofilerede fonde frem for at søge til alt mellem himmel og jord", siger hun.

Samtidig er det vigtigt at forstå, hvad de enkelte fonde ønsker at fremme og eventuelt tilpasse eller tænke sit projekt i den retning.

Vær synlig
Men fundraising er ikke kun et spørgsmål om at lave fondsansøgninger. Det er en løbende proces, hvor man har kontakt med fondene, også når det ikke direkte handler om penge.

"Det handler om at gøre sig synlig over for fondene. Eksempelvis ved at være aktiv i den kulturpolitiske debat. Man kan invitere personer fra fondene til møder og arrangementer og lære dem at kende. Og så må man bruge sit netværk, eller måske museumsbestyrelsens netværk", siger Lotte Svendsen.

I hendes kurser bruger hun også meget tid på projekt- og finansieringsplaner, blandt andet beskrivelsen af museets egen medfinansiering.

"Der går meget medarbejdertid med at oparbejde en ny udstilling, og det må man huske at tage med i budgettet. Egenfinansiering er et godt signal at sende, og det er min fornemmelse, at det glemmer folk lidt."

Projekter skal pege videre
En af landets største bidragsydere til museumssektoren er Velux Fonden. Her har man siden 2015 haft en såkaldt museumssatsning, som går ud på at støtte den forskningsbaserede museumsformidling og samarbejdet mellem universiteter og museer. Derfor, fortæller programchef Henrik Tronier, ser fonden især på, om der er tale om projekter, der skaber noget viden og erfaring, som kan løfte sektoren som helhed.

"Når man skriver ansøgninger til os, er det vigtigt, man har de overordnede formål for øje. For os handler det ikke kun om det enkelte projekt og evne, men om at skabe grobund for nogle organisatoriske strukturer. Vi går meget op i, hvem man samarbejder med, og hvordan man gør det, og det er vigtigt, at det er beskrevet", fortæller han.

At definere et projekt og lave en forskningsansøgning er et stort arbejde, og derfor har Velux Fonden valgt, at ansøgerne i første omgang kun skal indsende interessetilkendegivelser og en kortere projektbeskrivelse på typisk 3-4 sider.

Vil ikke spilde folks tid
"Vi er udmærket bevidst om, at det kræver ressourcer at lave ordentlige ansøgninger, og vi er opmærksomme på ikke at spilde folks tid. Blandt de interesserede udvælger vi dem, der bedst lever op til programmets overordnede formål, og inviterer dem til at søge. Men kun så mange, at ansøgningerne vil have en succesrate på cirka en tredjedel", fortæller Henrik Tronier.

Han kan godt nikke til Lotte Svendsens råd om, at man fra museernes side hellere skal skrue ambitionerne i vejret end det modsatte.

"Det er helt klart vores erfaringer, at projekter kan blive for små. Vi er naturligvis meget bevidste om forholdet mellem kvalitet og udgifter, men vi ser en tendens til, at mindre projekter ikke har den volumen, der skal til, for at vores overordnede formål kan indfris."

Velux Fondens museumssatsning har ifølge Henrik Tronier bevilget midler til 16 forskellige projekter frem til i dag. Beløbsstørrelsen ligger typisk på 4-5 millioner kroner. Der er foreløbig ingen slutdato for, hvor længe programmet fortsætter.
Denne artikel stammer fra sektorbladet DM Natur & Kultur, som kan læses i sin fulde længde her: DM Natur & Kultur december 2018