Tegning: Adam O.
22.02.2019
Artikel

Eksperter: Håndtering af krænkelser tager altid udgangspunkt i subjektive oplevelser

Det har vakt opstandelse, at en politik for håndtering af krænkelser på Københavns Universitet tager udgangspunkt i “oplevelsen af krænkelser”. Men siden 2002 har det været anbefalingen fra Arbejdstilsynet. Nu bliver KU-politikken skrevet om.

Af Thomas Bøttcher

Hvis tre kritiske forskere på Københavns Universitet (KU) har ret, underminerer KU’s retningslinjer for håndtering af krænkelser retssikkerheden.

Det skyldes ifølge forskere følgende sætning i retningslinjerne:

“Det er medarbejderens eller den studerendes oplevelse af at have været udsat for krænkende adfærd, der er udgangspunktet”.

For den betyder, at enhver kan stille sig op og føle sig krænket alene baseret på en følelse, mener de.

“Det er svært at modbevise en følelse, og derfor er man i et juridisk limbo”, lød det fra professor og DM-medlem Anders Hay-Schmidt, da de tre forskere stod frem med deres kritik i Berlingske i efteråret.

“Retningslinjerne er i strid med det grundlæggende princip om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist”, supplerede hans kollega lektor Bjarne Andresen.

Men hvis de tre kritikere har ret, er Københavns Universitet måske blot én blandt flere arbejdspladser, der har et problem. DTU, AU, Rigshospitalet, Lyngby-Taarbæk Kommune og formentlig langt flere arbejdspladser har lignende formuleringer i deres personalepolitikker om håndtering af sexchikane, krænkelser og mobning.

I retningslinjerne på Aarhus Universitet står der, at det “er altid medarbejderens eller den studerendes oplevelse af, at noget har været grænseoverskridende, som skal tages alvorligt”. På Aarhus Universitet har formuleringen hidtil ikke skabt problemer eller utryghed, oplyser fællestillidsrepræsentant Olav Wedege Bertelsen til Forskerforum.

Og i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø har universitetet ifølge Olav Wedege Bertelsen i mange år forstået krænkelser som individuelle oplevelser, uden at det af den grund har medført en sværm af grundløse anklager.

“Vi tager de studerende alvorligt, men vi skal heller ikke føre heksejagt på medarbejderne. Så vores tilgang synes jeg er pragmatisk, men udgangspunktet er vel altid, at nogen oplever en krænkelse eller mobning”, siger han.

AT-vejledning D.4.2
Heri er Arbejdstilsynet enig. Siden 2002 har AT-vejledning D.4.2 om mobning og chikane lagt vægt på, at det er “vigtigt at tage udgangspunkt i personens opfattelse af de handlinger, som vedkommende udsættes for”.

Vejledningen iagttager i sig selv en opfattelse, der siden 1990’erne har været den dominerende i forskningen, nemlig at mobning er en oplevelse af at være udsat for gentagende handlinger af fjendtlig og ydmygende karakter.

At definitionsretten i udgangspunktet er hos den, der oplever en krænkelse, er ganske logisk, siger arbejdspsykolog og ph.d.-studerende på Københavns Universitet Mille Mortensen. Hun peger på, at sager om krænkelser og mobning ofte er ord mod ord.

“Vi mennesker opfatter den samme virkelighed meget forskelligt. Det samme gælder vores grænser. Jeg har fx selv aldrig oplevet, at der var enighed i en situation med mobning. I bedste fald er udfaldet, at mobberen eller krænkeren siger undskyld eller “jeg var ikke klar over, at jeg krænkede dig””, siger hun.

Når Arbejdstilsynet – også under tilsyn med virksomheder – tager udgangspunkt i “oplevelsen”, skyldes det, at oplevelsen uanset krænkelsens årsag kan have helbredsmæssige konsekvenser, oplyser kontorchef i tilsynet Karsten Refsgård.

Det indebærer dog ikke, at enhver kan påberåbe sig en krænkelse, og så kommer der et påbud, understreger han. For indberetninger bliver grundigt afdækket.

“Vi afdækker hyppigheden, varigheden og grovheden af handlingerne. Når vi er inde i sager om mobning, reagerer Arbejdstilsynet ikke på en enkelt handling. Og vi agerer ikke dommere og afgør, hvem der har ret, vi kan blot konstatere, om noget er sundhedsskadeligt”, siger Karsten Refsgård.

KU “lytter” til kritikken
På Københavns Universitet ser det efter en lang periode med kritik nu ud til, at retningslinjerne for håndtering af krænkelser skal skrives om. Det siger ledelsen, og det siger fællestillidsrepræsentanten for de videnskabelige medarbejdere, Thomas Vils Pedersen. Han har tidligere til Magisterbladet sagt, at den akademiske frihed skal fremhæves i retningslinjerne. Men også formuleringen om, at det er den krænkedes oplevelse, der er udgangspunktet, ønsker han uddybet.

“Det er tænkt som det udgangspunkt, hvorfra man går i gang med en dialog og undersøger sagen fra begge sider. Men det skal nok uddybes, så det fremgår tydeligere, at det betyder, at man skal tage alle henvendelser alvorligt”, sagde han til Magisterbladet tilbage i december.

Ledelsen på KU skiftede kurs, efter at Weekendavisen i december skrev om en lektor, der i efteråret 2018 blev udsat for et månedlangt undersøgelsesforløb på grund af anonyme anklager om krænkende adfærd, blandt andet ved at lektoren brugte “n-ordet” i sin undervisning.

Universitetet har ikke ­ønsket at kommentere den konkrete sag, men rektor Henrik C. Wegener ser dog “ikke, at der er tegn på, at medarbejdernes frihed til at forske og undervise er truet” på KU. Han har dog lyttet til kritikken, og HSU har nu iværksat en revision af retningslinjerne.

“Hvis der er alvorlige klager over medarbejdere, er det ledelsens ansvar at undersøge og udrede sagen fair og upartisk. Der må omvendt ikke være anledning til at så tvivl om den akademiske frihed”, siger han i en pressemeddelelse.