”Selv de dygtigste børn fra ikke-akademikerhjem har lavere uddannelsesforventninger", forklarer seniorforsker Jens-Peter Thomsen
07.09.2018
Nyhed

Ulighed eksisterer fortsat på de videregående uddannelser

Akademikerbørn har fortsat større chancer for at gennemføre universitetsstudier end børn af ikke-boglige forældre, viser nye tal fra VIVE. Det er især uddannelsesforventningerne, der skaber ulighed, siger forskeren bag opgørelsen.

Af Pernille Siegumfeldt og William Leerbeck Meyer

Et akademikerbarn har 22 gange så store chancer for at gennemføre en statskundskabsuddannelse på KU som et barn, hvis forældre er ikke-bogligt uddannede.

På de humanistiske fag generelt har unge fra akademikerhjem fem gange så store chancer for at opnå en kandidatgrad som unge fra ikke-boglige hjem.

Det viser endnu ikke offentliggjorte tal fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Det er på studier som statskundskab og lægestudiet, at akademikerbørnene har de største fordele.

Tallene bekræfter, at det fortsat ikke er lykkedes at komme uligheden helt til liv i uddannelsessystemet. Det siger seniorforsker Jens-Peter Thomsen fra VIVE.

”Selv de dygtigste børn fra ikke-akademikerhjem har lavere uddannelsesforventninger. Selv om de får gode studentereksamener, vælger de sjældnere at gå på universitetet”, forklarer han.

De ser ikke universitetet som en mulighed
Uligheden er størst på mest efterspurgte og prestigefyldte uddannelser, som traditionelt giver adgang til magt og indflydelse, fx statskundskab og lægestudiet.

”De kulturelle værdier og ressourcer i hjemmet betyder rigtigt meget for unges uddannelsesvalg. Og forskellene reproducerer sig selv fra generation til generation,” fastslår Jens-Peter Thomsen.

Sammenlignet med udlandet er forskellene mere udviskede i Danmark.

 ”Hvis vi mener, at alle skal have lige muligheder, har det stor betydning, at vi fortsat tilbyder gratis uddannelser og et socialt sikkerhedsnet. Det er også vigtigt at kigge på overgangene fra ungdomsuddannelserne. Der er mange unge fra ikke-akademikerhjem, der simpelthen ikke ser universitetet som en mulighed”, siger seniorforskeren fra VIVE.

De opdaterede tal viser også, at der er forskel på, om an læser i Aalborg eller på et universitet i hovedstadsområdet.


Akademikerbørn, der går på RUC og KU, har 10 gange så stor en chance for at gennemstudiet som børn af ikke bogligt uddannede forældre.

 I Aalborg har akademikerbørn kun to gange så stor en chance.

 ”Aalborg ligger i et område, hvor forældrene har kortere uddannelser og de er generelt lykkedes med at lave en række anvendelsesorienterede uddannelser, som i højere grad tiltaler børn med en ikke-boglig baggrund”, lyder forklaringen fra seniorforsker Jens-Peter Thomsen.