Studenterrådgivningen skal spare 3 millioner kroner.
14.09.2018
Nyhed

Regeringen sparer: Studenterrådgivningen mister millioner på trods af stressrekorder

Omprioriteringsbidraget kommer til at koste Studenterrådgivningen 3 millioner kroner. Det har allerede betydet, at de ikke kan rådgive lige så mange studerende. Direktør i Studenterrådgivningen kalder situationen grotesk.

Af William Leerbeck Meyer

Studerende døjer med stress som aldrig før. Det ses tydeligt hos Studenterrådgivningen, som har haft ventelister på helt op til et halvt år. På et tidspunkt sidste år var situationen så ekstrem, at de var nødsaget til at lukke helt for indtag af nye studerende pga. ressourcemangel. Alligevel skal Studenterrådgivningen spare ca. 3 millioner kroner fra 2015-2021 som følge af omprioriteringsbidraget. Det viser beregninger fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

LÆS OGSÅ: Stress-rekord: Studerende søger hjælp som aldrig før

Besparelserne har allerede haft konsekvenser for Studenterrådgivningens arbejde, forklarer direktør i Studenterrådgivningen, Thomas Braun

”Omprioriteringsbidraget på to procent svarer til, at vi skal skære cirka en stilling ud af halvtreds om året. Studenterrådgivningen har indtil videre prioriteret de direkte aktiviteter målrettet de studerende, og besparelserne har derfor ramt administrative funktioner. Konsekvensen er, at der er sparet på informationsvirksomheden, og som følge deraf når vi i mindre grad ud til de studerende, der har behov for vores hjælp”, fortæller han.

Han kan konstatere, at når han taler med de studerende, så kender de ofte slet ikke til Studenterrådgivningen.

”Omvendt ville vi heller ikke have ressourcerne til at rådgive dem inden for en ordentlig tidsramme, hvis alle, der har brug for vores hjælp, henvendte sig hos os. Vi har en målgruppe på 270.000 studerende og er cirka én rådgiver pr. 8.000 studerende”, siger Thomas Braun.

Færre henvendelser

Studenterrådgivningen har på det seneste haft færre henvender som følge af de manglende ressourcer til informationsarbejde, ligesom Studenterrådgivningen har indskærpet, hvem deres målgruppe er. De har gjort opmærksom på, at de kun kan hjælpe med problemstillinger, der kan påvirke de studerendes studieaktivitet. Den indskærpning har dog også sine problemer, mener Thomas Braun.

”Vi er bange for, at nogle studerende fejlfortolker det, så de for eksempel ikke henvender sig med stress eller angst, som stammer fra deres privatliv, men som selvfølgelig kan påvirke deres studieaktivitet”, forklarer han.

I DM Studerende vækker udviklingen heller ikke begejstring. En undersøgelse blandt Dansk Magisterforenings studerende viste tidligere på måneden, at ni ud af ti havde oplevet stress, og regeringens uddannelsesloft og fremdriftsreform er samtidigt med til at gøre rådgivning ekstra relevant.

”Det er dybt problematisk. Vi har et uddannelsessystem med flere og flere barrierer. De studerende bliver nemmere klemt i systemet på grund af eksempelvis uddannelsesloftet og fremdriftsreformen. Så der er altså virkelig brug for rådgivning”, fortæller forkvinde for DM Studerende, Ronja Ravnskov.

Magisterbladet har forsøgt at få en kommentar på kritikken fra uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, men det har ikke været muligt. Ministeriet henviser dog til, at ministeren i et svar til Folketinget oplyser, at regeringen vil sætte fokus på Studenterrådgivningens rolle som et led i en kommende psykiatriplan.