Tommy Ahlers, uddannelses- og forskningsminister
17.09.2018
Nyhed

Mere fleksibilitet og feedback for de samme penge på universiteterne

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers fremlagde mandag sit og regeringens udspil til et mere fleksibelt universitetssystem med færre indgange, mindre karakterræs og mere feedback til de studerende.

Af Tobias Dinnesen
”Skal I med ind?”

Der var overskud at spore i det lille mødelokale D2.20 hos CBS på Frederiksberg, som mandag dannede rammerne for uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers’ bud på, hvordan der på en række parametre kan skabes mere fleksibilitet på universitetsuddannelserne.

Foran en mindre skare af primært journalister, men også både Anders Bjarklev, rektor på DTU og formand for rektorkollegiet i Danske Universiteter, og Sana Mahin Doost, forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd, fremlagde uddannelsesministeren sine visioner. Og der var tid til at holde styr på både ministeriets interne filmhold og den tale, som ministeren skulle til at levere.

Ministeren forklarede, at han havde brugt de sidste 4,5 måneder, siden han trådte ind i uddannelses- og forskningsministeriet, på at finde ud af, hvor han skal sætte ind og gøre en forskel.

”Og jeg er nået frem til, at det skal være her med fleksible universitetsuddannelser til fremtiden”, sagde han og pegede på powerpointpræsentationen i baggrunden.

Væk skal eksempelvis den såkaldte karakterbonus, der giver mulighed for at gange sit snit med 1,08, hvis man kommer hurtigt i gang med sit universitetsstudie. Ind skal bl.a. et udvidet retskrav, som giver de studerende mulighed for at prøve arbejdsmarkedet af i op til tre år efter deres bachelor for så at vende tilbage og være sikker på at få en plads på en kandidatuddannelse.

”Vi vil gerne skrue ned for karakterræset og perfektionskulturen, hvor fokus i alt for høj grad er på det sidste decimal i karaktergennemsnittet. Man kan sagtens blive en god læge eller psykolog uden et snit på 10,7 fra sin ungdomsuddannelse”, forklarede ministeren om motivationen for at droppe karakterbonussen.

Der skal være plads til at skifte spor i livet
Ministeren forklarede, at han med det samme vil indkalde Folketingets partier til forhandlinger om eksempelvis en forlængelse af retskravet og afskaffelsen af karakterbonussen. Sidstnævnte skal efter planen træde i kraft i 2020, forklarede han.

Men en stor del af ministerens tanker kredser om, hvordan det kan lykkes at skabe en mere fleksibel måde at tænke uddannelses og uddannelsesretninger på. Det er nemlig ikke sikkert, at man skal læse en overbygning i jura, som han selv gjorde i sin tid, selv om man har en bachelor i netop jura. Måske kan det være klogt at komme ud og prøve sin faglighed af i et par år for så at vende tilbage til studierne – måske endda med et helt andet fokus.

Som eksempel brugte han sig selv og forklarede, at det havde været gavnligt for ham, hvis han havde turdet tage springet og komme ud og prøve sig af efter sin bachelor, og at han så fx havde læst finansiering på CBS i stedet. Den mulighed vil ministeren gerne give videre til de kommende generationer ved at udvide retskravet, så man kan være sikker på at kunne læse videre på en kandidatuddannelse, selv om man har været væk i tre år.

Men det er ikke nok, at han og partierne på Christiansborg lemper reglerne. Der skal også være nogle firmaer til at aftage bachelorerne og give dem en chance for at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet.

Derfor har ministeren været i gang med at skabe partnerskaber med store private danske virksomheder som fx Mærsk og TDC, for at få dem til at købe ind på tanken.

”Tanken er, at man kan få dem til at gå med til at afgive et form for bachelorløfte”, forklarede han med henvisning til, at firmaerne i så fald skal love at skabe eksempelvis graduate-programmer, så der er job til dem, der måtte ønske det.

”Problemet er, at det i dag nok desværre mest opfattes som dropouts, der vælger at stoppe efter deres bachelor og ikke går videre på deres overbygning”, mente Tommy Ahlers.

Og meldingerne om, at ministeren vil forlænge retskravet til tre år efter, at de studerende har færdiggjort deres bachelor, mødte straks opbakning fra Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening. Det har nemlig længe været en mærkesag for hende og DM, forklarede hun.

”Vi har brug for, at de studerende får mulighed for at prøve sig selv af, så de efter en pause kan vende tilbage til studiet. Det er vigtigt for kvaliteten, at vi skaber rammer, der gør det trygt for de studerende at udforske egne evner undervejs i uddannelsen. I sidste ende er det også til gavn for arbejdsmarkedet, der får dygtigere og mere afklarede kandidater ud”, mener hun.

Men ministerens tanker stopper ikke ved et udvidet retskrav. Han synes også, at det nuværende udbud af bacheloruddannelser er alt for stort.

I stedet for at udbyde en række fag, som, ifølge ministeren, meget præcist peger på, hvad de studerende skal lave, når de er færdige med deres kandidatuddannelse, så ser han hellere, at der optages på nogle bredere grunduddannelser med fokus på kernefaglighed, og at man så senere i slutningen af bacheloruddannelsen og på en eventuel kandidatuddannelse påbegynder en eventuel specialisering.

”I Finland er de fx lykkedes med at reducere antallet af bacheloruddannelser fra 100 til 30”, forklarede ministeren.

Hvor skal pengene komme fra?
Mens ministeren var live igennem på TV2 News lige efter sit pressemøde, stimlede en lille gruppe journalister sammen om en ung kvinde.

Sana Mahin Doost, forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd, havde med interesse fulgt ministerens pressemøde fra sin stol midt i lokalet.

”Vi er rigtig glade for, at ministeren har lyttet til os. Det første, vi sagde, da vi mødtes med ham, var, at der manglede fleksibilitet i systemet”, forklarede hun.

”Det er også godt at høre en minister sige højt, at der er brug for mere feedback og god undervisning. Men følger der penge med? Ellers kommer det ikke til at ske”, fortsatte hun.

Spørgsmålet tog Magisterbladet med, da vi fik en snak med ministeren om udspillet lidt senere i seancen. Og han forstår sådan set godt spørgsmålet, men han håbede også, at der ville være forståelse for svaret.

”Jeg har stor respekt for, at universiteterne er pressede af omprioriteringsbidraget. Men det her er noget, vi har drøftet med universiteterne, og planen er, at det skal ske indenfor den nuværende ramme”, lød svaret fra Tommy Ahlers.

”Men det er altså også vigtigt for mig at understrege, at det her også er et signal om, at feedback er vigtigt. Der er bare ikke nogen, der siger, at det nødvendigvis altid skal komme fra underviseren. Måske kan de studerende også i højere grad give hinanden feedback”, understregede ministeren.

”Halvdidat” eller tiltrængt nytænkning?
Men selv om de fleste af ministerens forslag blev mødt med glæde fra de forskellige aktører, så er der ét, som skurrer i ørerne på både DM, universiteterne og de studerende.

Tommy Ahlers foreslår nemlig at oprette en 1-årig overbygning til bachelorsystemet. En form for masteruddannelse, der skal gøre det muligt fx at gå tilbage og læse forretningsudvikling, hvis man efter sin bachelor har fundet ud af, at man skal være iværksætter, forklarede ministeren.

Magisterbladet: Jeg har hørt folk omtale det som en "halvdidat", altså hvor man ikke får en ægte kandidatuddannelse og dermed fx ikke vil kunne kræve at blive indsat på AC-overenskomsten i eksempelvis dit ministerie. Hvem er det, der har efterspurgt den her uddannelse?

”Det er et tilbud, som vi tror på vil være godt for nogle, som på den måde kan få noget ekstra uddannelse ovenpå deres bachelor uden at skulle tilbage og læse en hel kandidat. Og så er det jo også bare sådan, at hvis det viser sig, at det ikke virker, og at ingen vil bruge det til noget i praksis, så dropper vi det jo bare igen”, understregede ministeren.

Men hos de studerende forstår man ikke, at ministeren vælger at satse på at oprette en ny form for overbygning til de bacheloruddannelserne.

”Jeg ser ikke behov for, at vi skal uddanne os mindre. Tværtimod. Så de penge, regeringen har tænkt sig at bruge på det her, kunne gøre langt mere gavn andre steder i systemet”, mente Sana Mahin Doost.

Samme toner lyder der hos DM-formand Camilla Gregersen, der ikke heller ikke kan se det store lys i regeringens forslag.

”Jeg undrer mig over behovet for at lave en hybriduddannelse, som ingen har efterspurgt. Vi har en vigtig opgave i at skabe enkelthed over for arbejdsgiverne omkring, hvilke uddannelser, universiteterne udbyder. Og den her uddannelse kan kun skabe forvirring og har ikke den faglige tyngde som en kandidatuddannelse”, mener DM-formanden.

Ministeren fortalte på pressemødet, at han også vil i gang med at se på optagelsessystemet, som ifølge ham i for høj grad fokuserer ensidigt på karakterer. Dette og resten af udspillet kan du læse meget mere om lige her: https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2018/nyt-udspil-fleksible-universitetsuddannelser-til-fremtiden