27.09.2018
Nyhed

Forsker: Politikerne kan ikke bare vaske hænderne med en fin aftale

Der er både ros og ris fra forskere til de forslag, som regeringens ekspertudvalg i dag har lanceret på området for arbejdsmiljø. Men forslagene er også så bredt formuleret, at det i sidste ende op til politikerne, om der skal ske et reelt nybrud på området, lyder det.

Af Ole Obitsø

Der skal ske et nybrud på området for psykisk arbejdsmiljø i Danmark.

Sådan lød det fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), da der i dag blev lanceret 18 forslag til at forbedre arbejdsmiljøet i Danmark af et ekspertudvalg nedsat af beskæftigelsesministeriet.

Men forslagene er så bredt formuleret, at det i sidste ende er helt op til politikerne, om der kommer et reelt nybrud.

Det siger forsker i psykisk arbejdsmiljø Yun Ladegaard fra Center for Psykisk Sundhedsfremme, Københavns Universitet der har læst forslagene igennem.

“Der er potentiale i forslagene. Men det er brede formuleringer, så det er afgørende, hvilke tiltag man politisk rent faktisk bliver enige om at gennemføre”, siger Yun Ladegaard.

Hun roser konkret, at der i forslagene er lagt op til, at man vil forbedre lederes kompetencer indenfor psykisk arbejdsmiljø - blandt andet ved at styrke mulighederne for, at ledere kan blive uddannet i psykisk arbejdsmiljø.

Ligeledes roser hun, at arbejdstilsynet skal rådgive og vejlede arbejdspladser mere om psykisk arbejdsmiljø, og at reglerne for psykisk arbejdsmiljø skal samles i én bekendtgørelse.

“Det ville være rigtigt godt, at reglerne for det psykiske arbejdsmiljø bliver mere klare, og at vi regulerer på det. Desværre falder store dele af området under ledelsesretten, som Arbejdstilsynet i dag ikke giver afgørelser på. Rapporten lægger dog op til at udvide Arbejdstilsynets muligheder, så det bliver spændende, hvad der sker”, siger Yun Ladegaard.

“Det helt grundlæggende problem er, at der bliver skåret ned”
Helt så positiv er lektor og arbejdslivsforsker Janne Gleerup, der blandt andet forsker i prekariseringen af arbedjsmarkedet på RUC, ikke.

Hun er bekymret for, at forslagene ikke vil have den store effekt, fordi der i finansloven er lagt op til at skære på Arbejdstilsynet i de kommende år.

“Jeg kan forstå, at der lægges op til, at Arbejdstilsynet skærer på virksomhedsbesøg nogle steder og opjusterer andre steder”, siger hun med henvisning til et af forslagene, der skal gøre det muligt for tilsynet at målrette tilsyn mod virksomheder med arbejdsmiljøproblemer.

“Men det helt grundlæggende problem er, at der bliver skåret ned på området. Så at skære ned på besøg nogle steder er den helt forkerte vej at gå, fordi problemerne så vil vokse og vokse, og det kommer til at koste os samfundsøkonomisk enormt dyrt,” siger hun.

Hun opfordrer politikerne til fremover at opprioritere området økonomisk.

“Du kan ikke bare lave et finanslovsudspil, der lægger op til fortsatte, voldsomme nedskæringer og så vaske dine hænder med en fin aftale her”, siger hun.

Yun Ladegaard mener godt, at Arbejdstilsynet kan blive bedre til at målrette deres tilsynsbesøg. Men:

“Det vil koste en del at udvikle metoder, hjemmeside og it-systemer hos Arbejdstilsynet, så det skal der investeres, hvis det skal kunne fungere at omlægge arbejdet på den måde”, siger hun.

Janne Gleerup roser, at ekspertudvalget lægger op til en ny bekendtgørelse for hele området.

“Det psykiske arbejdsmiljø er meget dårligere stillet end det fysiske arbejdsmiljø i dansk lovgivning. Og så længe psykisk arbejdsmiljø er en underdog her, så skal lovgivningen skærpes”, siger hun.

Risikerer, at lederuddannelse aldrig bliver til noget
Både Yun Ladegaard og Janne Gleerup har været med i et ekspertudvalg nedsat af Akademikerne, som er kommet med sine egne forslag til at forbedre arbejdsmiljøområdet.

Her satte man en tyk streg under, at det er vigtigt at opkvalificere landets ledere med viden, der kan sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Og det ikke blot skulle være en frivillig lederuddannelse.

I forslagene fra regeringens ekspertudvalg står der, at man skal lade sig inspirere af den frivillige lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø, som der er blevet oprettet på det statslige område.

Det kan godt bekymre Janne Gleerup.

“Udvikling af tilbud til ledere er godt, men der skal være nogle stærke incitamenter til at bruge dem. Og der skal være synlighed  om, hvilke virksomheder der prioriterer området gennem lederuddannelse og opfølgninger. For ellers risikerer man, at det aldrig bliver til noget”, siger Janne Gleerup.

Politikerne skal sikre regulering af arbejdsmiljørådgivning
Yun Ladegaard håber, at regeringen og Folketinget tager så mange af ekspertudvalgets forslag til sig som muligt.

Der er dog særligt ét område, hvor hun mener, at politikerne skal være opmærksomme: Vejledning og rådgivning i psykisk arbejdsmiljø til virksomhederne.

Det foreslår ekspertudvalget, at virksomhederne skal kunne få meget mere af, når de oplever problemer med arbejdsmiljøet.

Men hvis det bliver aktuelt, så skal det sikres at arbejdsmiljørådgiverne har de fornødne kompetencer og viden på området , mener Yun Ladegaard.

“Arbejdsmiljørådgivning er et stort, gråt marked forbundet med store, økonomiske interesser. Vi har ikke en lovgivning, der sikrer, at rådgiverne inden for psykisk arbejdsmiljø reelt er specialiseret i området”, siger hun og tilføjer:

“Der bør oprettes en professionel uddannelse, så vi sikrer, at arbejdsmiljørådgiverne i Danmark har den relevante forskningsbaserede viden og har kompetencer til reelt at hjælpe de danske arbejdspladser”, siger Yun Ladegaard.

Du kan læse alle forslag fra regeringens ekspertudvalg her.