04.09.2018
Nyhed

Unge vil ikke hurtigere ud: Flere og flere tager sabbatår

Fire ud af fem unge tager ikke direkte videre på en ny uddannelse på trods af politisk ønske om at få dem hurtigere igennem. Uddannelsesloft og fremdriftsreform skræmmer, mener DM Studerende.

Af William Leerbeck Meyer
Nye beregninger fra KL’s nyhedsbrev Momentum viser, at kun 19 procent af de studerende i 2017 tog direkte videre på en ny uddannelse, efter de havde færdiggjort en ungdomsuddannelse. Det er dermed sket et kraftigt fald siden 2012, hvor tallet var 29 procent.

Faldet sker på trods af den karakterbonus på otte procent, der skulle have givet de unge et incitament til at starte på en uddannelse hurtigere. Bonussens effekt er blevet ”nedslidt”, fortæller uddannelsesforsker på Aalborg Universitet Palle Rasmussen til Momentum. Til gengæld har andre reformer en utilsigtet effekt, mener han.

”De sidste par år har der været en tvivl blandt de unge om, hvad de skulle læse, og hvornår de skulle gå i gang. Uddannelsesloftet er blevet indført i perioden, og alt tyder på, at det har en effekt i forhold til, hvor mange der begynder på en uddannelse. Man kan ikke vælge om på samme måde som før, og det får flere til at tøve”, siger han.

De unge tør ikke træde ved siden af
Forkvinde for DM Studerende, Ronja Ravnskov, er enig. Uddannelsesloftet har sammen med fremdriftsreformen været med til at skabe en usund nulfejlskultur, mener hun.

”Man hører hele tiden skræmmende historier om, hvordan folk bliver fanget i uddannelsessystemet. Det skaber en kultur, hvor man ikke tør træde ved siden af ved for eksempel at vælge den forkerte uddannelse”, siger hun.

Hun synes dog, at det er positivt, at flere unge vælger at tage et sabbatår.

”Det giver livs- og erhvervserfaring. Man oplever for eksempel, hvordan det er at have et job, man udvider sine horisonter ved at besøge nye lande, og man bliver klogere på, hvad der egentlig interesserer en. Dermed er man også bedre rustet til at vælge og tage en uddannelse”, fortæller Ronja Ravnskov.

Hun har selv taget to sabbatår, hvilket viste sig at være en god investering:

”Jeg gik fra at være teenager til at være voksen. Og jeg fandt ud af, at jeg ikke skulle studere psykologi, antropologi eller sociologi, hvilket ellers alle var muligheder, jeg havde overvejet”.

Hun endte med at vælge Statskundskab på baggrund af de erfaringer, hun havde gjort sig i sit sabbatår.

”I mit sabbatår besøgte jeg for eksempel uddannelserne, jeg overvejede at søge ind på. Og så sammenholdte jeg det, jeg oplevede dér, med hvad jeg kunne se, at der var brug for på mit fuldtidsarbejde. På den måde blev jeg sikker på, at det var Statskundskab, som var det rette for mig”, fortæller hun.

Flere jobs til unge
En anden effekt, der kan have bidraget til, at flere unge vælger et sabbatår er desuden, at det er blevet bedre mulighed for at få et job for de nyslåede studenter, mener uddannelsesforsker Palle Rasmussen.

”Det går bedre med beskæftigelsen, og det vil sige, at det nu er en reel mulighed for en stor del af studenterne at få et arbejde. Det er en mere reel mulighed, end det var for 4-5 år siden”, siger han til Momentum.

Momentums undersøgelse viser da også, at der fra 2012 til 2017 er sket en vækst i, hvor mange af de unge der har et job i deres sabbatår.

I 2012 havde 53,8 procent et job, mens det i 2017 var 64,2 procent.