Brugere af smartphones
Vent med at bruge Googles nye taleassistent, advarer dataetisk rådgiver.
11.09.2018
Nyhed

Din telefon er ved at lære at forstå dig – og det skal du være opmærksom på

Google har lanceret deres virtuelle assistent på dansk, der genkender, hvad du siger. Men hvordan virker teknologien bag den, hvad er potentialet, og hvilke farer der kan være forbundet med teknologien?

Af William Leerbeck Meyer

Din telefon har fået en ny kunstig intelligens. ’Google Assistant’ er nemlig lige blevet lanceret på dansk, og med den i lommen kan du sende SMS’er, søge på google, starte opkald, få vejrudsigten og meget mere blot ved hjælp af stemmen.

Teknologien fungerer blandt andet ved, at den automatisk lærer af brugernes adfærd forklarer Anders Søgaard, professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet. Han forsker i talegenkendelse og er blandt andet leder af et forskningsprojekt på området, som er finansieret af Google.

”Der er komplekst, når en kunstig intelligens skal fortolke, hvad du siger, og lige her i opstartsfasen vil der formentlig være en del fejl, ligesom man så med Google Translate i starten. Men i takt med at flere og flere bruger den, vil den blive forbedret. Hvis en bruger for eksempel siger det samme flere gange i træk, er det et tegn på, at noget ikke virker som det skal, og så tilpasser systemet sig. Den bliver altså finjusteret henad vejen”, forklarer Anders Søgaard.

I første omgang har google dog formentlig brugt lingvister til at udvikle talegenkendelsen, mener han.

”Google har brugt meget tid på at indsamle lyddata på dansk. For eksempel kan det være, at de har fået medarbejdere til at fingere samtaler med deres telefon, så de ved, hvordan man mere specifikt taler, når man taler ind i en telefon. De optagelser har lingvister så transskriberet, så assistenten kan lære selv at oversætte fra tale til tekst”, siger han.

Farer og potentiale

Potentialet med en teknologi som Googles er blandt andet øget tilgængelighed af information ifølge Anders Søgaard.

”De Google-tjenester, som mange af os i det daglige har god gavn af til at finde information, de bliver nu nemmere at tilgå for eksempelvis mennesker med synsnedsættelse eller dysleksi”, siger han.

På den anden side kan der også være farer forbundet med teknologien, pointerer han.

”Dels kan man forestille sig, at det kunne blive lidt irriterende, hvis alle gik rundt og snakkede med deres smartphones. Dels er der hele problematikken omkring privatliv. De her teknologier virker kun, fordi de ved noget om os”, fortæller Anders Søgaard.

Han mener dog ikke, at der er grund til bekymring.

”Tech-giganterne lytter allerede med i en eller anden udstrækning. Men de har pligt til at oplyse os om, når de gør det. Og det er i deres interesse at holde sig gode venner med forbrugere og politikere”, siger han.

Pernille Tranberg er ikke enig i, at der ingen grund til bekymring er. Hun er dataetisk rådgiver og medstifter af non-profit-tænketanken DataEthics.eu.

”Google lever af vores data, og de kommer også til at bruge det data, de får fra denne tjeneste. Hvis du gerne vil være transparent over for dem, kan du bare bruge tjenesten, men ellers ville jeg vente, til der kommer alternativer til den”, siger hun.

Der er alternativer på vej. Blandt andet specialiserer det franske firma Snips.ai sig i at udvikle løsninger til stemmestyrede assistenter, hvor ens privatliv er sikret. Og Apples Siri arbejder med dataetiske principper, der for eksempel gør, at alle dine identificerbare data bliver på din Apple-enhed, så den er ifølge Pernille Tranberg også bedre end Google Assistant.

Hun ser Google Assistant som et led i en udvikling i retning af, at de store teknologifirmaer ikke kun indsamler data om os på vores computer, men også i vores hjem og dagligdag.

”Man er ved at udvikle et ’internet of things’, hvor dagligdags ting bliver koblet på internettet. For eksempel lamper og højtalere”, siger hun.