En forlængelse af retskravet vil give mere fleksibilitet på universiteterne, mener Søren Pind.
12.03.2018
Nyhed

Universitetsudvalg: Forlæng retskrav og skær ned på bachelor-uddannelser

Udvalget for bedre Universitetsuddannelser offentliggjorde mandag en rapport med anbefalinger til fremtidens universitetsuddannelser. DM ser positivt på en mulig forlængelse af retskravet til de studerende, mens DM Studerende mener, der også gemmer sig et angreb på studenterdemokratiet.

Af Farhiya Khalid
Universiteterne skal løbende tilpasse antallet af studiepladser til efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Universiteterne får mulighed for at udbyde 1-årige ”overbygningsuddannelser” som ordinære heltidsuddannelser. 

Retskravet på en kandidatuddannelse forlænges til at gælde f.eks. 2-3 år, så man stadig er sikret en plads på kandidatdelen, selvom man tager en pause efter bacheloren.

Sådan lyder tre af i alt 37 anbefalinger i en ny rapport fra Udvalg om bedre universitetsuddannelser (UUU), der blev offentliggjort i Uddannelses- og Forskningsministeriet mandag. 

Udvalget er sammensat af repræsentanter fra Danske Universiteters rektorkollegium, Dansk Industri, Akademikerne, Dansk Erhverv, Finansministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet samt tre danske eksperter fra universiteterne. Uddannelse- og forskningsminister Søren Pind præsenterede rapporten for pressen med ordene:

”I Danmark skal vi leve af vores klogskab og ideer. Derfor skal vi være en forskningsnation i verdenseliten. Vi ligger i toppen, men det skal vi også blive ved med. Vi ser mod en fremtid, der præges af robotter og kunstig intelligens. Det kræver kompetencer og omstillingsparathed, og jeg tror, at udvalgets arbejde er et godt indspil til den udvikling.” 

Ingen bonus til hurtige studerende
En anden af udvalgets anbefalinger er, at hurtige studerende ikke længere skal kunne gange deres karaktergennemsnit med 1,08. Danske Universiteter har siddet med ved bordet og er positive overfor anbefalingen.

”Bortfaldet af denne bonus vil gøre optagelseskravene mere saglige og gennemskuelige samt mindske karakterinflation”, udtaler formand for rektorkollegiet, Anders Bjarklev i en pressemeddelelse.

Desuden anbefaler udvalget, at man på universiteterne har øget fokus på pædagogik og didaktik blandt underviserne. Fra salen blev uddannelse- og forskningsminister Søren Pind spurgt: 

Hvordan hænger det sammen, at regeringen årligt skærer 2 pct. på universitetsuddannelserne, samtidig med at man nu stiller nye krav uden at tilføre nye bevillinger?
”Det har ikke været øvelsen her, at der skulle gøres op med omprioriteringsbidraget. Jeg er helt bekendt med, at det kan stille nogle uddannelsesinstitutioner i en svær situation. Indtil videre går det. Kan det blive ved med at gå, det ved jeg ikke. Det må vi følge løbende. Jeg ved, at der er stærke holdninger til omprioriteringsbidraget, men det har været en given ting i den her sammenhæng. Jeg vil kigge på de anbefalinger, som er, også må vi se, hvordan de kan omsættes”, svarede han.

Søren Pind, er du enig i anbefalingen til at udvide retskravet med fx to-tre år?
”Ja, det er jeg, for jeg synes, det er vigtigt, at vi får øget fleksibilitet. Når vi nu siger til folk, at de skal ud og afprøve arbejdsmarkedet mellem bachelor- og kandidatuddannelsen, skal de studerende også have bedre mulighed for det”, siger Søren Pind.

Også Dansk Magisterforening er begejstret for udsigten til en forlængelse af retskravet. Formand for DM Camilla Gregersen udtaler, at det er positivt, at udvalget lægger op til at give de studerende mere fleksibilitet efter bacheloren.

”Vi har længe argumenteret for, at både de studerende og erhvervslivet har meget at vinde ved, at de studerende undervejs i uddannelsen kan prøve kræfter i virksomheder, ved et udlandsophold eller som iværksættere. Men selvfølgelig skal de have krav på at vende tilbage på universitetet og fuldføre deres kandidatuddannelse”, Camilla Gregersen. Men DM-formanden minder også om, at gode uddannelser ikke er gratis:

”Samfundet og arbejdsmarkedet er i forandring, og rapporten illustrerer, at der er brug for kandidater, der både har en stærk kernefaglighed og samarbejdskompetencer, kritisk tænkning og omstillingsevne med i bagagen. De kvalifikationer kommer ikke ud af ingenting – kvalitet koster, og derfor bør der investeres mere i videregående uddannelse,” siger Camilla Gregersen.

Studenterdemokratiet sættes uden for døren
Også de studerende er positive overfor for dele af rapporten. I et blogindlæg skriver Lea Friedberg, forkvinde for DM Studerende, Harald Gade Andersen, studietalsmand for IDA og Christian Nør Larsen, formand for Djøf Studerende, at de er begejstret for, at man vil forlænge retskravet.

Men midt i de gode budskaber mener de tre studieformænd, at der gemmer sig ”et angreb på studenterdemokratiet”. Rapporten indeholder nemlig en anbefaling om, at reducere studienævnene til et rådgivende organ. Noget som studeformændene mener ”udhuler den sidste rest af formel medinddragelse og medindflydelse, som undervisere og studerende har i dag”.

”Uden viden og indsigt fra os, der undervises og dem, der underviser, risikerer opgaven om at udvikle uddannelsernes form og indhold, at løsrive sig fra den virkelighed, den omhandler. Devaluering af studienævnene kommer ikke til at ske uden kamp”, skriver deres fælles blogindlæg.