08.03.2018
Nyhed

Syv historiske konflikter: Hvor lang tid varede de?

Danmark er på vej mod alle tiders største konflikt, og allerede nu tales der om et politisk indgreb. Det vil i så fald ikke være første gang.

Af Thomas Bøttcher og Martin Ejlertsen

De faglige organisationer har varslet en historisk strejke, der omfatter samtlige faggrupper i den offentlige sektor. Som modsvar har staten, regionerne og kommunerne varslet en historisk lockout, der vil lukke store dele af landet ned og sende 400.000 lønmodtagere hjem fra arbejde uden løn.

For hellere en altomfattende, men kort konflikt, end en lang, smal konflikt, lyder argumentet eksempelvis fra Michael Ziegler, KL’s chefforhandler.

Men hvor lang tid har tidligere konflikter varet? Magisterbladet giver har med hjælp fra ph.d. og direktør på Arbejdermuseet, Søren Bak-Jensen, gravet syv af de mest markante strejker og lockouter frem.

2008 - Maratonkonflikten

Den 16. april nedlagde FOA og Sundhedskartellet arbejdet og gik i strejke, fordi arbejdsgiverne ikke ville møde sygeplejerskernes krav om 15 procent mere i løn.

Strejken trak ud i otte uger, men Folketinget nægtede at gribe ind og var på vej på sommerferie, da en OK-aftale endelig blev landet 13. juni.

1998 - Gærkrisen

Den 27. april gik 450.000 privatansatte i strejke, efter at 55,8 pct. af industriarbejdere stemte nej til et forlig, der gav bedre pensioner og højere løn.

Konflikten lammede Danmark totalt og varede 11 dage, indtil regeringen greb ind med en lov, der lå tæt på det forlig, som medlemmerne havde forkastet.

1985 – Påskestrejken

LO krævede en reduktion i arbejdstiden fra 39 til 37 timer og en lønfremgang på seks pct. - arbejdsgiverne ville give to procent. 24. marts gik 250.000 LO-arbejdere i strejke, mens arbejdsgiverne lockoutede lige så mange. 200.000 offentlige ansatte varslede også strejke.

Schlüter-regeringen greb ind efter blot to dage, med et indgreb, der trådte i kraft 1. april. Der blev strejket overenskomststridig helt frem til 12. april.

1976 – Plattedamestrejken

”Plattedamerne” på den Den Kongelige Porcelænsfabrik krævede en lønfremgang til 31,50 kr. i timen.

Der opstod sympatistrejker der omfattede 10.000 lønmodtagere. Efter 13 ugers konflikt blev der indgået forlig, der gav de lavestlønnede tre kroner mere i timen.

1973 – Storkonflikt

Lønmodtagerne krævede en nedsættelse af den 44 timer lange arbejdsuge. Under konflikten gik 155.000 lønmodtagere i strejke, mens 105.000 blev lockoutet.

Anker Jørgensens regering greb ind efter to uger og nedsatte arbejdstiden til maksimalt 40 timer.

1956 – Storstrejken

Fagbevægelsen krævede blandt andet en nedsættelse af arbejdstiden fra 48 til 44 timer. Forhandlingerne brød sammen og 65.000 lønmodtagere gik i strejke i midten af marts.

Efter 14 dage fremlagde forligsmanden et mæglingsforslag, som dog blev stemt ned efterfølgende. Og omkring en måned efter, at de første strejke brød ud, ophævede den socialdemokratiske regering mæglingsforslaget ved lov.

1933 – Kanslergadeforliget

Arbejdsgiverne krævede en nedsættelse af lønningerne med 20 pct.  Det blev afvist af arbejderne, hvorefter 100.000 blev varslet lockout.

Med truslen om lockout fik statsminister Thorvald Stauning vedtaget et forslag om at forlænge overenskomsterne samt et forbud mod strejker og lockouts i den periode. Dermed blev lockouten ikke en realitet. Forslaget blev forhandlet på plads i Staunings lejlighed i Kanslergade.