12.06.2018
Nyhed

Eksperter: Uklare anbefalinger fra kommission om ledelse

Ledelseskommissionens anbefalinger er velkendt stof, lyder vurderingen fra eksperter. Men det er uklart, hvordan forslagene skal bruges, lyder deres kritik.

Af Thomas Bøttcher

Efter lidt mere end et års arbejde præsenterede regeringens ledelseskommission tirsdag 28 anbefalinger, der skal understøtte bedre ledelse i den offentlige sektor.

Og det er svært at være uenig i de 28 anbefalinger, der er inddelt i overordnede temaer som ”borgeren skal i centrum”, ”Politikerne skal have tillid til ledelse” og ”lederen skal udvikle sig”, mener flere eksperter, Magisterbladet har talt med. 

”Man siger, at ledelse er vigtig, og at ledelse gør en forskel, og det kan alle ledere nok skrive under på, ligesom andre nok også vil anerkende, at ledelse har en funktion i samfundet”, siger professor i offentlig ledelse ved CBS, Carsten Greve.

Det gør det nemt for regeringen at ”plukke” fra de meget åbne anbefalinger i rapporten, mener han.

Omvendt er der ikke klare og uundgåelige anbefalinger i rapporten, som regeringen nødvendigvis skal forholde sig til, når den skal lægge sig fast på sin allerede annoncerede sammenhængsreform af den offentlige sektor, mener CBS-professoren.

Carsten Greve nævner som eksempel, at Ledelseskommissionens første anbefaling om, at ”Borgeren skal være i centrum” er identisk med første budskab i statsminister Andres Fog Rasmussens kvalitetsreform i 2007. Her hed det, at ”brugerne skal være i centrum”.

”Man skriver i rapporten, at der er udvikling i gang på forskellige fronter, og at Danmark faktisk har en veldrevet offentlig sektor. Men hvad er det så egentlig, der er problemet? Hvad er det for et pres i omverdenen, der er vigtigt, som man skal respondere på? Er det digitalisering, er det udviklingen i EU, er det fordi, borgerne bliver mere krævende? Det er lidt uklart”, siger Carsten Greve, der ser frem til at nærlæse kommissionens arbejde.

To forslag er kontroversielle

Professor Lene Tanggaard, der forsker i ledelse og kreativitet ved Aalborg Universitet, hæfter sig ligeledes ved, at anbefalingerne er velkendte.

De 28 anbefalinger fra Ledelseskommissionen

”Det, de er kommet med, er ikke særlig nyt. Det er temaer, der har været drøftet i nogle år, fx borgerinddragelse, at de offentlige ledere skal udvikles, øget brug af data eller at ledelse skal tættere på driften. Det er sådan set udemærkede anbefalinger”, siger hun.

To af anbefalingerne er dog på papiret noget kontroversielle, vurderer Lene Tanggaard. Det gælder kommissionens forslag om et serviceeftersyn af MED-systemet og en forenkling af de offentlige overenskomster.

”Det kan godt læses lidt som om, at fagforeningernes indflydelse skal stækkes en anelse, og spørgsmålet er, hvordan de faglige organisationer vil tage imod det. Det kunne godt blive en problemstilling”, siger hun.

Mere generelt mener Lene Tanggaard, at det er svært at læse ud af kommissionens rapport, hvordan anbefalingerne skal omsættes til virkelighed.

”Det er mange steder lidt svært at læse ud af anbefalingerne, hvad de praktiske implikationer er. Kommissionen skriver fx, at ledelsesudvikling ikke skal være en belønning, og at man ikke skal være leder, hvis man ikke er interesseret i at sætte en retning. Men det er jo lidt mærkeligt, hvis det skal opfattes som en anbefaling henvendt til den enkelte leder, der så skal beslutte sig for at fortsætte eller stoppe som leder”, siger hun.

Svært at omsætte til praksis

Samme kritik kommer fra tidligere chef i Finansministeriet, Henrik Hjortdal, der er medlem af netværket Forum for Fremtidens Offentlige Styring og Ledelse.

Han kalder kommissionens arbejde for solidt, men savner ligeledes svar på, hvordan der skal følges op på anbefalingerne. Det gælder fx forslaget om, at medarbejdere og ledere, der ikke retter op på dårlig performance, skal kunne afskediges.

”Det er jo svært at være uenig i, men tit ser man en dårlig leder give medarbejderne skylden, eller at en dårlig overleder giver sin underleder skylden. Så hvordan finder man ud af, om den, der skal afskedige, er kompetent? Det er et godt spørgsmål, som kommissionen ikke forholder sig til. Og det er en udfordring, der går igen i kommissionens øvrige anbefalinger”, mener Henrik Hjortdal.

Uklarhederne gælder også kommissionens anbefaling om at forenkle samarbejdssystemet.   

”Det antages som en præmis, at MED-systemerne skal forenkles, fordi det er dyrt. Der er ingen tvivl om, at der er problemer i nogle samarbejdsudvalg, men der er ligeså mange problemer med ledere, der er dårlige til at bruge MED-udvalgene, og som bare kører hen over dem. Den har kommissionen ikke fanget. Måske har faglige organisationer også en potentiel positiv rolle, som kommissionen overser”, siger han.

Lene Tanggaard peger på, at ledelse i den offentlige sektor har haft stort fokus særligt siden strukturreformen, og hun vurderer, at kommissionen med sine anbefalinger går skridtet videre og forsøger at forholde sig til den praktiske virkelighed. Alligevel savner hun kant i de 28 anbefalinger.

”Der er ikke rigtig noget, der overrasker eller har potentiale til at sætte en provokerende debat i gang. Det virker lidt som en sammenkogt ret, hvor det er lidt svært at identificere de enkelte ingredienser fra hinanden”, mener Lene Tanggaard.

”En anbefaling lyder, at ledere skal udvikle sig. Men selvfølgelig skal de det. Jeg savner en mere sammenhængende tænkning og klare positioner bagved, som man så kan forholde sig til”.

Det gælder eksempelvis i forhold til relationen mellem leder og medarbejdere.

”De kommer lidt til at tale om ”Lederen” og ledelse som noget, der er positionsbestemt. Men hvad med medarbejderne? Moderne ledelsesforskning er optaget af at forstå ledelse som en distribueret proces, noget der ikke kun findes i lederen, men som er afhængig af, at hele systemet udviser ledelse. Og det kan jeg ikke rigtig se i deres arbejde”, siger Lene Tanggaard.