03.01.2018
Artikel

Eksplosion i korte fleksjob

30 pct. af alle fleksjob er på højst fem timer om ugen, viser nye tal. Foruroligende, mener Dansk Magisterforening.

Af Thomas Bøttcher

“Det er uanstændigt og uværdigt. Vi taler om mennesker med kroniske og varige sygdomme, mennesker med alvorlige fysiske eller psykiske lidelser”.

Sådan lyder reaktionen fra DM’s socialrådgiver, Bodil Arp Rasmussen, på baggrund af nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Tallene afslører en voldsom udvikling i antallet af danskere med stærkt nedsat arbejdsevne, som kommuner sender i fleksjob få timer om ugen.



Ifølge styrelsen er 30 pct. af alle fleksjob nu på højst fem timer om ugen, og alene fra 2015 til 2017 er antallet af disse fleksjob vokset fra 7.300 til 12.400.

Sammenlignet med den gamle ordning er udviklingen endnu mere dramatisk, hvis vi kigger på fleksjob under ti timer om ugen. I 2010 var under én pct. af fleksjobbene på under ti timer, viste en undersøgelse fra STAR. Men i juli 2017 var det tilsvarende tal godt 60 pct. af alle fleksjob.

DM’s socialrådgiver kalder udviklingen stærkt bekymrende. For selvom den nye lov lægger op til en bedre udnyttelse af folks arbejdsevne, er udnyttelsen gået alt for vidt, mener hun.

Bodil Arp Rasmussen peger på, at Ankestyrelsen har givet grønt lys for fleksjob med timetal helt ned til 40 minutter om ugen, fordi det “ikke kan udelukkes”, at borgernes arbejdsevne kan udvikles senere hen. 

“Når folk er visiteret til så få timer, så er det udtryk for en meget nedsat arbejdsevne, altså mennesker med varige handicap og psykiatriske diagnoser. De har i forvejen store udfordringer med at fungere i hverdagen og skal så også finde kræfter til at være på en arbejdsplads”, siger hun.

Med så begrænset arbejdsevne bør folk have mulighed for at vælge førtidspension, mener hun.

Loven er paradoksal
Når folk bliver visiteret til fleksjob i ganske få timer, er det helt i overensstemmelse med hensigten med lovændringen i 2013. Den skulle forhindre, at folk parkeres på en livslang pensionsordning. De korte forløb skulle ganske enkelt bruges i håb om at tilskynde fleksjobberne til at øge arbejdsindsatsen.

Ifølge Iben Nørup, postdoc ved Institut for Sociologi og Socialt arbejde ved Aalborg Universitet, dækker de mange korte aktiveringsforløb imidlertid over et paradoks i den nye lovgivning.

Med den nye lov i hånden kan kommunerne nu begrunde de ultrakorte fleksjob med, at fleksjobberne muligvis kan “udvikle” eller “motivere sig til” en bedre arbejdsevne, hvorfor de ikke skal tilkendes førtidspension.

“Men samtidig er det sådan set en nedlagt præmis i loven, at målgruppen er mennesker med varigt nedsat arbejdsevne. Det er ganske enkelt en ordning, som er betinget af, at man er kronisk syg”.

“Og realistisk set vil rigtig mange ikke kunne udvikle deres arbejdsevne. I hvert fald ikke hvis de er visiteret korrekt. For eftersom nedsættelsen af arbejdsevnen i udgangspunktet skal være varig, giver det ikke mening at have en forventning om, at den kan udvikle sig”, siger Iben Nørup.

DM’s formand, Camilla Gregersen, mener, at økonomiske incitamenter i loven har vundet over retssikkerhed for dem, der næsten ikke har nogen arbejdsevne.

“Mange af disse borgere ville før have fået førtidspension. Jeg håber virkelig, at vi snart får en ændring af lovgivningen, som vil rette op på situationen, så vi får værdigheden tilbage for mennesker, der kun kan arbejde i meget få timer”, siger hun.