"Det er fantastisk, at der tegner sig et politisk flertal for en studenterambassadør", siger Lea Friedberg, forkvinde for DM Studerende.
15.02.2018
Nyhed

Nu får de studerende formentlig deres egen ombudsmand

Flere uddannelsespolitiske ordførere melder ud, at de er positive overfor at indføre en ombudsmandslignende institution for studerende.

Af Anna Dalsgaard
Et politisk flertal åbner nu op for at indføre en ombudsmandslignende institution, som studerende på landets universiteter kan henvende sig til, hvis de oplever krænkelser eller på anden vis føler sig uretfærdigt behandlet. Det sker efter den seneste tids debat om sexchikane på universiteterne, skriver Information.

Lea Friedberg er forkvinde for DM Studerende, og hun siger, at det er en fantastisk nyhed, at der tegner sig et politisk og meget nødvendigt flertal for at bakke op om et forslag, som i sin grundsubstans handler om at sikre de studerendes retssikkerhed. 

”Det er noget, vi særligt har brug for nu, hvor både systemet, underviserne og studerende er pressede både af politiske reformer og milliardnedskæringer”, siger hun.

København Universitet har en ombudsmandslignende funktion
Det er i øjeblikket kun Københavns Universitet, der har en medarbejder med en ombudsmandslignende funktion. Det er Bo Gad Køhlert, som siden 1. april 2017 har været uvildig studenterambassadør, og hans kontor fik 424 henvendelser fra studerende i 2017. Fem, eller lidt over en procent, handlede om overgreb, såvel mentale som fysiske, skriver Uniavisen.

Det lave antal henvendelser om krænkelser undrer Bo Gad Køhlert, som har spurgt sig selv, hvorfor de studerende ikke specifikt henvender sig om at være blevet krænket, og han har ikke noget bedre bud, end at problemet er vanskeligt for de studerende at håndtere. 

”Det kan være en underviser, man er underlagt, eller det kan være en anden studerende, man har i sit netværk, hvilket gør det svært, at få sagen ud i det offentlige rum”, siger han til Uniavisen.

Behov for at sikre retssikkerheden generelt
Lea Friedberg mener, at det vi har set i forhold til sexchikaneproblematikken på universiteterne er alvorlige og helt klart noget, en studenterambassadør skal tage sig af. Men hun mener, at der også er en række andre problematikker at tage sig af.

”Som jeg hører det, har universiteterne fået et wakeup call med hele #metoo-bølgen, men vi har som studerende i mange år råbt op om, at der er behov for en instans, der kan sikre retssikkerheden”, siger Lea Friedberg, som læser på Roskilde Universitet.

”Jeg har venner på KU og SDU, og vi kan alle fortæller de samme historier igen og igen om en administration og et system, der ikke snakker ordentligt sammen, og hvor de studerende kan komme i klemme af lange sagsbehandlingstider, dårlig vejledning mv.”, siger hun. 

Hun mener, at en ombudsmand også får en symbolsk funktion, som får en betydning for den oplevede følelse af retfærdighed i mødet mellem den studerende og universitetet. 

”En studenterambassadør kan skabe en form for tryghed i at forstå et system, som man som studerende kan opleve som helt absurd kompliceret og fremmedgørende. På den måde bliver han vores mand, som dels er tæt på systemet, men ikke er systemet. Det tror jeg er en særlig rolle, der betyder noget”, siger forkvinden for DM Studerende. 

Lokal eller national instans
I Norge behandler Stortinget 1. marts et forslag om, at nordmændene skal indføre en ombudsmand for studerende, og forslaget forventes vedtaget, da der er opbakning fra alle partier, skriver Information.

I den norske model pålægges de enkelte universiteter at tilbyde deres studerende adgang til en ombudsmand. Det kan ske gennem uddannelsesinstitutionens egen instans eller gennem et samarbejde med en eller flere andre højere uddannelsesinstitutioner.

Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Mads Fuglede, siger til avisen, at han ser den norske model som et forbillede, men vil selv være fortaler for en mere national instans, således at armslængden mellem universitetet og ombudsmanden bliver endnu større. I den kommende tid vil den uddannelsespolitiske ordfører tage sagen op med sin partifælle, Søren Pind, der som uddannelses- og forskningsminister er ansvarlig for området.

Lea Friedberg forstår Mads Fugledes bekymring i forhold til armslængden, men mener, det er meget vigtigt, at en studenterambassadør netop har lokalt kendskab.

”Det kan være afgørende for ekspertisen og rådgivningen, for alle universiteter har forskellige procedurer, historie og opbygning, som det er vigtigt at kende”, siger hun, og mener, at det lokale også betyder en del i forhold til, hvor tæt man er på de studerende. 

”Det er nemmere at henvende sig på et kontor på samme institution, som man kan stå ansigt til ansigt med, end at ringe til en person, som sidder et helt andet sted”, mener hun.

Aarhus Universitet fortæller til Information, at universitetet arbejder på at etablere en uafhængig instans, hvor de studerende kan henvende sig.

Læs også
Nu vil DSF kortlægge kønschikaneproblem på universiteterne