Martin Roelsgaard Jakobsen har fået den prestigefyldte norske Anders Jahres-pris for yngre forskere. Den er en del af en større pris, som også kaldes 'den lille nobelpris'.
16.08.2018
Nyhed

Aarhusforsker får en bid af ’den lille nobelpris’

Martin Roelsgaard Jakobsen får den prestigefyldte norske Anders Jahres-pris for yngre forskere for at bidrage til forståelsen af, hvordan vores immunsystem opdager og bekæmper virusinfektioner. En viden, som kan bidrage til kræftbehandling.

Af Anna Dalsgaard

11. oktober får Martin Roelsgaard Jakobsen overrakt den fornemme medicinske pris, Anders Jahres-prisen for yngre forskere, i aulaen på Universitet i Oslo, som også står bag prisen.

Martin Roelsgaard Jakobsen er cand.scient. i molekylærbiologi og ph.d. i medicin fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er lektor og forsker på Institut for Biomedicin.

Han forsker primært i det medfødte immunforsvar, som kan vise sig at blive det næste gennembrud i kampen mod kræft.

”Lige som T-celle immunterapi har været et gennembrud i kræftbehandlingen, tror jeg, den næste bølge bliver et stort fokus på det medfødte immunforsvar og den styrke, der ligger i det til bekæmpelse af kræftceller”, siger Martin Roelsgaard Jakobsen, som er pavestolt over at få sådan en pris.

”Det er en anerkendelse af det arbejde jeg og min gruppe har lagt i forskningen de sidste mange år, og det bekræfter mig i, at det vi har gang i, er vigtigt”.

Banebrydende opdagelse
Han er en del af et forskerhold, som arbejder med at forstå og kortlægge bestemte signalveje i det medfødte immunforsvar. Sidste år offentliggjorde de en banebrydende opdagelse i Nature Communications, som kaster nyt lys over, hvordan dele af vores immunforsvar styres under eksempelvis virusinfektioner.

”Vi opdagede, at et protein kaldet IFI16, som de fleste af vores immunceller bærer, har en helt afgørende betydning for cellernes forsvar,” forklarer han på Aarhus Universitets hjemmeside.

”Den signalvej i immunsystemet, vi så på, og som fortæller angrebne celler, at de skal danne forsvarsstoffer, styres af et protein kaldet STING. Vores arbejde viste, at IFI16 faktisk går ind og regulerer funktionen af STING-signalvejen, og dermed hvordan denne del af immunforsvaret aktiveres”.

Et aktivt og potent immunforsvar kan få bugt med kræft
Han fortæller, at hvis det er muligt at booste immunforsvaret, så det bliver mere aktivt og potent, kan det have en positiv effekt på eksisterende kræftbehandlinger.

”Vores tese er, at man ved at booste effekten af det medfødte immunforsvar kan få andre medikamenter i kræftbehandlingen til at virke endnu bedre”. 

Og det ser lovende ud, for der er allerede studier, der viser, at hvis man angriber og aktiverer den del af immunforsvaret, som han kigger på, kan man se, at tumor i mus forsvinder og i nogle tilfælde faktisk udrydder canceren.

Han er dog forsigtig med at give et bud på, hvordan det kommer til at se ud med behandling af mennesker. 

”Men de medicinske studier med mennesker, som er i gang, hvor man bruger medicin, som aktiverer det medfødte immunsystem, ser helt klart lovende ud”, siger han. 

Derfor tror han, at vi om en årrække, vil se en kræftbehandling, hvor man benytter sig af styrken i det medfødte immunforsvar samtidig med, at man bruger andre former for behandling som kemoterapi, stråling og den nuværende immunterapi. 

”Vi kommer til at kombinerer behandlingsformerne og får dermed en endnu kraftigere respons mod kræftcellerne i kroppen”, forventer han.