08.09.2017
Nyhed

Ugens profil: Flere humanister skal forske på Niels Bohr Arkivet

Niels Bohrs dybe indsigt i filosofi og internationale forhold er en nøgle til at forstå hans store betydning som fysiker. Det mener Christian Joas, der er ny leder af Niels Bohr Arkivet. Han drømmer om, at arkivet vil åbne sig endnu mere for forskere fra flere alle grene af videnskaben.

Af Pernille Siegumfeldt

For kollegerne i bygning K, på etage E helt oppe under taget på Blegdamsvej, er det en gammel kending, der netop har sat sig i lederstolen.

Allerede i 2015–2016 tilbragte tyskeren Christian Joas 10 måneder på Niels Bohr Arkivet, hvor han samlede materiale til sin Habilitation i videnskabshistorie.

“Arkivet rummer et helt unikt materiale, som ikke er blevet mindre betydningsfuldt med tiden. Der ligger stadig stof til helt nye forskningsprojekter om Niels Bohr men også andre papirer, fx de som blev efterladt af Niels Bohrs søn Aage (også nobelprismodtager i fysik i 1975, red.) samt det omfattende materiale omkring forskning i nuklearmedicin i 1930erne, ikke mindst efter George de Hevesy”, forklarer den nu 41-årige berliner, som håber at forskningsmidler kan skaffes til sådanne projekter.

At diskutere fysik med en historiker
Selv om han kommer fra en stilling som lektor i videnskabshistorie på Ludwig-Maximillians-Universität i München og har en ph.d. i teoretisk fysik fra Freie Universität i Berlin, mener han, at man skal kigge meget bredere end kun til Niels Bohrs videnskabelige felt, hvis man skal forstå hans betydning.

”Selvfølgelig var han en helt exceptionel fysiker, men han havde samtidig en kolossal indsigt i filosofiske og storpolitiske emner. En så stor horisont er sjælden hos folk, der har brugt år af deres liv på at grave sig dybt ned indenfor et snævert forskningsfelt”, siger Christian Joas.

At bringe folk sammen fra flere grene af videnskaben står højt på den nye leders agenda for arkivet.

”Noget af det mest inspirerende, jeg selv oplevede som ung forsker, var, da jeg deltog i en læsegruppe, der beskæftigede sig med kvantefysikkens historie. Vi var måske 10 personer, der kom fra helt forskellige hjørner af både humaniora og naturvidenskaben. Det gav helt ny og til tider overraskende indsigt at diskutere fysik med en historiker frem for med en fysiker. Niels Bohr inddrog jo alle omkring sig i sine videnskabelige samtaler, og det vil være helt i hans ånd at gøre meget for at interessere både humanister og naturvidenskabsfolk for, hvad vi har her inde på arkivet,” forklarer Joas.

Fortsat lige relevant
Han overtager stafetten efter Finn Aaserud, der har været leder for arkivet siden 1989 og nu går på pension. Opgaven med at fuldføre digitaliseringen af samlingerne vil fylde meget i de kommende år, men arkivet er også et livligt og udadvendt foretagende, der er bygget op her i de sidste årtier, siger han.

“Der kommer både forskere, skoleklasser samt andre gæster fra hele verden på arkivet hver dag. Det er min klare opfattelse, at Niels Bohr - og folkene omkring ham - er lige så relevante forskningsobjekter i dag, og at også nye generationer kan hente meget inspiration og viden i hans liv, filosofi og forskning”, påpeger Christian Joas.