19.09.2017
Nyhed

Udviklingsbistand: 315 mio. ekstra til udsatte kvinder

Den danske regering ønsker at styrke indsatsen for udsatte unge kvinder i konfliktramte områder med ekstra 315 mio. kr. i udviklingsbistand. Det kan gøre meget godt, men er en dråbe i havet i forhold til de amerikanske sundhedsmidler, som er trukket, påpeger forsker.

Af Martin Ejlertsen

USA vil ikke længere give økonomisk støtte til internationale organisationer, hvis de enten tilbyder eller informerer kvinder om abort. Den danske regering ønsker derfor opbakning i Folketinget til at afsætte yderligere 315 mio. kr. i udviklingsbistand i 2017 til en hurtig og målrettet indsats for at støtte kvinders rettigheder og pigers uddannelse.

Det sagde den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mandag i forbindelse med et topmøde i FN’s generalforsamling i New York.

"Det burde være en selvfølgelighed, at kvinder kan bestemme over deres egen krop og eget liv. Men desværre går udviklingen i disse år den forkerte vej. Støtte til kvinders sundhed og familieplanlægning trækkes tilbage. For eksempel har USA genindført den såkaldte 'global gag rule', så internationale organisationer ikke længere kan få økonomisk støtte fra USA, hvis de enten tilbyder eller informerer kvinder om abort. Det skal vi gøre noget ved", udtaler statsminister Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse.

Unge kvinder er særligt udsat i konflikt- og krisesituationer, der øger risikoen for voldtægt, menneskehandel og tvangsægteskab, ligesom adgangen til ordentlige sundhedsforhold og uddannelse er forringet. 

"Kvinders vilkår har altid været en mærkesag for dansk udviklingspolitik, og derfor er det kun rigtigt, at Danmark går forrest i en tid, hvor de værdier er under pres. Verden har ikke brug for, at nogen forsøger rulle udviklingen tilbage", påpeger statsministeren.

Ekstrabidrag er en dråbe i havet
Lars Engberg-Pedersen er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og forsker i udviklingsbistand. Han pointerer, at det danske ekstrabidrag kan gøre meget godt for mange mennesker, men at det stadig er en dråbe i havet i forhold til de sundhedsmidler, som USA nu trækker fra sin udviklingsbistand. Den amerikanske udviklingsbistand USAID udgjorde i 2016 i alt knap 19 mia. dollars på verdensplan. 

"USAID er langt det største bidragsprogram i verden, og det er også stærkt på sundhed, men nu trækker amerikanerne midler til det, og det vil få stor betydning for mange civilsamfunds-organisationer rundt om i verden", siger Lars Engberg-Pedersen og fortsætter:

"Selvom Danmark, Holland og Canada og andre gerne vil træde til med ekstra midler, og bidraget også er betydeligt, så kan man langt fra udfylde det hul, som USA vil efterlade, når de trækker midler ud på sundhedsområdet". 

En værdipolitisk kamp
Lars Engberg-Pedersen påpeger, at der foregår en værdipolitisk kamp, som handler både om ligestilling og kvinders ret til at kontrollere egen krop. Og ligestilling er mange steder ikke en oplagt sællert.

"Derfor tror jeg, at man skal opfatte disse ekstra midler, som at regeringen konkret gerne vil støtte unge udsatte kvinder, men også vil markere et bestemt synspunkt internationalt. Inden for fremme af ligestilling internationalt står Danmark historisk som et af de mest radikale lande", siger Lars Engberg-Pedersen.

DIIS-forskeren mener, at de danske ekstramidler bør bruges på allerede eksisterende aktiviteter, hvor man har erfaring og gode samarbejdsrelationer. Midlerne bør ikke pludselig kastes efter nye projekter. En anden mulighed er at kanalisere pengene gennem FN-organisationer. 

”FN-organisationerne har allerede gang i aktiviteter, og de vil som regel kunne investere pengene på udmærket vis. Skruer man i stedet for op på en knap i en ny sammenhæng og bruger pengene på helt nye områder, tager det lang tid, før man får en effekt af investeringerne".

Færre flygtninge giver mere bistand
Udenrigsministeriet oplyser til Magisterbladet, at de 315 mio. kr. indgår som en del af udmøntningen af de cirka to mia. kr., som Udenrigsministeriet forventer at få tilført senere på året på grund af mindre udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark. Det nye bidrag på 315 mio. kr. omfatter:

• 145 mio. kr. til FN’s Befolkningsprogram (UNFPA) til brug for indkøb og distribution af prævention i udviklingslande og information og vejledning om familieplanlægning. Derudover øremærkes en del af bevillingen til unge og voldsramte kvinder i Uganda. Børn, unge og kvinder udgør 85 pct. af de mere end 800.000 flygtninge fra Sydsudan, der pt. opholder sig i Uganda.
• 170 mio. kr. til UNICEFs uddannelsesindsatser i udvalgte lande i Vestafrika samt til Education Cannot Wait, der fokuserer på uddannelse i krise- og konfliktområder.

Hvordan pengene mere præcist skal fordeles, afhænger af, hvad udgifterne til modtagelse af flygtninge løber op i.

"Overførslen af midlerne til Udenrigsministeriet forventes at finde sted i 4. kvartal 2017, hvorfor der i udmeldinger om udmøntning af midlerne også tages forbehold for parlamentarisk godkendelse. Den konkrete udmøntningsplan for de ca. 2 mia. kr. er under udarbejdelse, men offentliggøres først samlet, når der er vished om beløbets endelige størrelse", oplyser ministeriet.