18.09.2017
Artikel

Studiegæld fra udenlandske studerende vokser

Der bliver ikke afdraget en krone på næsten 40 procent af de studielån, som studerende fra andre EU-lande i øjeblikket burde betale af på, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Af Martin Ejlertsen

Mange udenlandske studerende betaler ikke deres studiegæld tilbage til Danmark, når de forlader landet igen. Næsten 40 procent af de studielån, som studerende fra andre EU-lande lige nu burde afdrage på, ligger således ubetalte hen. Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, skriver DR.

Ifølge EU-reglerne kan Danmark ikke indhente ubetalt studielån hjem uden fra Danmarks grænser, selv om studerende fra andre EU-lande har ret til både SU og studielån i Danmark, hvis de for eksempel har et studiejob på mindst 10-12 timer om ugen, mens de studerer her i landet.

"Det er næsten paradoksalt, at der er sådan et hul i reglerne. Hvor vi på den ene side er forpligtet til at yde nogle ydelser og give nogle lån, men samtidig giver EU-reglerne os ikke mulighed for at for at få pengene hjem igen, når de her mennesker skal til at afvikle deres gæld", siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, som er lektor i EU-ret ved Syddansk Universitet, til Orientering på P1.

EU-direktiv omfatter ikke studiegæld
Det EU-direktiv, der forpligter medlemslandene til at hjælpe hinanden med at inddrive ubetalt skat og visse andre former for offentlig gæld, omfatter ikke studiegæld. Og det gør de aftaler, Danmark har indgået med andre lande, heller ikke.

Derfor kan myndighederne ikke gå ud og hente ubetalt studiegæld hjem i udlandet, hvis de studerende ikke indbetaler pengene frivilligt.

"En forudsætning for, at SKAT kan anmode en udenlandsk myndighed om bistand med inddrivelsen, er, at Danmark har en gensidig aftale på området med det pågældende land. Danmark har en række aftaler med udenlandske myndigheder, men aftalerne dækker ikke inddrivelse af SU-lån", skriver SKAT til Orientering på P1.

Udenlandske studerende er dårligere betalere
EU-borgernes samlede misligholdte SU-lånegæld hober sig op. Den ubetalte gæld er steget fra 58 mio. kr. i 2011 til 123 mio. kroner i 2016.

I Danmark misligeholder 39 procent af alle udenlandske låntagere tilbagetalingen af deres SU-lån. Blandt de 4.400 studerende fra EU eller EØS-lande, der i 2016 havde afsluttet deres uddannelse i Danmark, havde 1.700 misligholdt deres gældstilbagebetaling. I gennemsnit skylder de 72.352 kroner af den indkrævede gæld. Det fremgår af et svar fra uddannelsesminister til Folketinget tilbage i juni måned.

Til sammenligning stod 9.000 ud af 450.000 danske SU-låntagere sidste år opført med misligholdt gæld, viser tal udarbejdet for Statens Administration til TV2. Det svarer til 2 procent.

DF: SU bør kræve syv års ophold i Danmark
Ifølge Dansk Folkepartis finansordfører Rene Christensen er de mange udenlandske låntagere med misvedligholdt gæld et godt argument for at begrænse adgangen til SU for udenlandske statsborgere. Han ser gerne, at udenlandske statsborgeres adgang til velfærdsydelser, herunder SU, kommer i spil under de kommende forhandlinger om en skattereform.

"Vi har et rigtigt godt system for dem, der er under uddannelse, og vi skal passe på at, at de brodne kar ikke ødelægger det for resten. Og når 39 procent ikke betaler deres gæld, ja så må man sige, at de brodne kar fylder en del. For mig at se er der ingen tvivl om, at løsningen må være, at man ser på et optjeningsprincip for at få adgang til SU", siger han.

Ifølge Rene Christensen ønsker DF ikke at begrænse adgangen til danske uddannelser for udenlandske statsborgere. Men dem der kommer hertil, skal tænker over hvorfor de vælger at studerede i Danmark, og det skal ske ved, at de finansierer deres eget ophold. Først efter syv års ophold i Danmark, bør man få adgang til SU, mener han.

Lektor og ekspert i EU-ret ved Københavns Universitet, Catherine Jacquesson, mener dog ikke, at Danmark vil få opbakning til optjeningsprincippet i EU. 

"Et optjeningsprincip på syv år for at få adgang til SU vil være i strid med EU-retten herunder opholdsdirektivet og vil i princippet ikke kunne anvendes over for EU-borgere", skrev hun i en mail til Magisterbladet i slutningen af august.