Af Troels Kølln
Som en del af fremdriftsreformen i 2013 blev de danske universiteter påbudt at nedbringe den gennemsnitlige studietid og få de studerende hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Det er allerede lykkedes, viser de seneste tal fra Undervisningsministeriet.
De studerende i 2016 overskred den normerede studietid med blot 9,3 måneder i gennemsnit, når de var færdige på de forskellige kandidatuddannelser - tæt på målet om 8,9 måneder i år 2020. Og hvis man dykker ned i tallene, kan man se, hvilke institutioner der har haft størst forandring.
Roskilde Universitet har nedsat studietiden med 3,4 måneder i snit til i alt 9,1 måneder, mens de resterende har skåret omkring to måneder af studietiden. På Aalborg Universitet er den gennemsnitlige studietid nu helt nede på bare 1,6 måned over normeret tid, mens de kunstneriske uddannelsesinstitutioner også ligger lavt med 2,8 måneder.
Se den samlede liste nederst i artiklen.
Hurtigt er ikke altid godt
Selv om Fremdriftsreformen altså ser ud til at virke på den måde, politikerne havde tænkt den, forventes den alligevel at blive skrottet som en del af de politiske forhandlinger om et nyt bevillingssystem til universiteterne. Til gengæld kan samme mekanisme blive indført på anden vis.
Fremdriftsreformen har ellers mødt kritik fra mange sider.
“De studerende bliver uddannet på rekordtid, ja, men de er mere grønne end tidligere, mindre parate. De mangler noget på vægtskålen, når de skal ud at arbejde”, har censorformand Steen Vedby sagt til Magisterbladet.
Og de studerende selv føler sig stressede over presset på at blive hurtigt færdig, har det lydt fra Malou Astrup Clemmensen, der er historiestuderende og formand for Studenterrådet ved Københavns Universitet.
“Vi er en generation, der virkelig er blevet ramt af politisk lyst til at få os til at vælge vores vej i livet så hurtigt som muligt. Det er enormt skræmmende at skulle vide, hvad man vil med sit liv, så tidligt – især når man samtidig skal opnå det så hurtigt som muligt”, siger hun.
Se her, hvor meget hurtigere de studerende er blevet på de enkelte universiteter og kunstneriske uddannelsesinstitutioner.
| Universiteter i alt |
12,3 |
11,4 |
11,7 |
11 |
9,3 |
-1,7 |
| Copenhagen Business School - Handelshøjskolen |
12,9 |
12 |
12 |
12,4 |
10,7 |
-1,7 |
| Danmarks Tekniske Universitet |
12,2 |
13,7 |
13,1 |
11,2 |
9 |
-2,2 |
| IT-Universitetet i København |
10,3 |
9,8 |
11,4 |
12,5 |
10,4 |
-2,1 |
| Københavns Universitet |
15,8 |
14,4 |
14,9 |
14,4 |
12 |
-2,4 |
| Roskilde Universitet |
14,5 |
15 |
13,6 |
12,5 |
9,1 |
-3,4 |
| Syddansk Universitet |
11,8 |
10,4 |
10,4 |
10,5 |
8,3 |
-2,2 |
| Aalborg Universitet |
1,3 |
1 |
1,4 |
1,6 |
1,6 |
0 |
| Aarhus Universitet |
13,5 |
12 |
13,4 |
11,7 |
10,1 |
-1,6 |
Kilde: Undervisningsministeriet, august 2017
LÆS OGSÅ: Censorer: Fremdriftsreformen giver kedelige specialer