30.11.2017
Nyhed

Regeringen: Her er sprogfagenes største problemer

Alt for mange unge fravælger sprogfag, sproguddannelserne er ikke gode nok, og fremmedsprogene bliver ikke tænkt nok sammen med erhvervslivets interesser. Uddannelses- og forskningsministeriets nye sprogstrategi peger på fire problemer på sprogområdet.

Af Troels Kølln

Fremmedsprogenes fødekæde er truet. Sådan lyder det i den nye nationale sprogstrategi, der har som ambition at rette op på sprogkrisen, hvor stadig flere elever studerende fravælger fremmedsprog udover engelsk.

”Den nuværende situation er desværre, at mange elever i grundskolen ikke kan se nytten af at prioritere andre fremmedsprog end engelsk. Eleverne bliver ikke fortrolige med de nordiske sprog svensk og norsk, og mange fravælger deres fortsættersprog, det vil sige tysk eller fransk, til fordel for et begyndersprog, når de starter på en ungdomsuddannelse. En manglende interesse for og prioritering af sprog kan få negative konsekvenser for sprogenes fødekæde”, står det i rapporten.

”Manglende motivation for sprog kan påvirke søgningen til sprogfagene på læreruddannelsen og sproguddannelserne på universiteterne, og i sidste ende kan konsekvensen blive mangel på sprogundervisere i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne”, lyder det.

Sprogstrategien identificerer fire grundlæggende udfordringer på sprogområdet:

  1. De unge fravælger sprogfag
    I Folkeskolen bliver sprog ikke anset for at være vigtigt og stadigt færre gymnasieelever har tre eller flere sprogfag. I sidste ende kan det betyde, at Danmark kommer til at mangle fremmedsprogsundervisere og arbejdskraft med godt sprog- og kulturkendskab, lyder det.

  2. Sprogundervisningen er usammenhængende
    Der er stor forskel på undervisningen i grundskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Det betyder, at man ikke bygger oven på det, der allerede er lært, og der stor forskel på elevernes faglighed, står det i rapporten.

  3. Dimittenderne kombinerer ikke sproget med andre fagligheder
    Erhvervslivet vil have medarbejdere, der både mestrer fremmesprog og andre faglige kompetencer, men det er en mangelvare. Det skyldes blandt andet, at det er svært for de studerende på videregående uddannelser at vedligeholde de fremmesprog, de lærte tidligere.

  4. Sproguddannelserne er ikke gode nok
    Der er for få dygtige ansøgere til universiteternes sproguddannelser, og for mange studerende dropper ud. Desuden er arbejdsløsheden høj for nyuddannede sprogkandidater, står det i rapporten, og på læreruddannelsen vælger kun få fransk eller tysk som undervisningsfag. I det hele taget skal de faglige sprogmiljøer på læreruddannelsen forbedres.
Det afgørende spørgsmål er, om sprogstrategien tilbyder de rigtige løsninger på disse problemer. Se vores gennemgang af reaktioner og vurderinger fra undervisere og studieledere her.