Ulf Hedetoft
Mange af de humanistiske specialer kan med fordel renses for overflod af ord og blive mere skarpe, mener dekanen, der nu forkorter specialet fra 80 til 60 sider og skærer i antallet af timer til bedømmelsen.
15.11.2017
Nyhed

KU skærer igen:
Kortere specialer og mindre tid til bedømmelse

Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet ønsker kortere specialer og mindre tid til at bedømme kvaliteten og give en karakter. Det er en sund udvikling med kortere specialer, mener dekanen.

Af Martin Ejlertsen

Humaniorastuderende på Københavns Universitet skal fremover skrive kortere specialer. Og de skal forvente, at der bruges mindre tid til at bedømme, hvilken karakter de skal have.

Det Humanistiske Fakultet skærer nemlig i den tid, der afsættes til at bedømme specialet for både vejledere og censorer. Og fakultet ønsker samtidig at reducere sidetallet i et speciale fra i dag maksimalt 80 til fremover maksimalt 60 sider.

Ønsket om at halvere antallet af censortimer fra ti til fem timer indgår som en del af et større sparekatalog, som skal imødekomme de besparelser, universitet er underlagt. Frem mod 2020 skal en tredjedel skæres væk.

Udover denne halvering er der lagt op til, at vejledernes bedømmelse reduceres fra ti til syv timer, mens selve vejledningstiden fastholdes på ti timer pr. specialestuderende.

Censorformand for Historiefaget Hanne Caspersen kritiserer KU’s beslutning om at reducere timetallet til at bedømme af specialet.

”Vi bliver meget dårligere i stand til at give det fornødne modspil til at give den rette karakter. Vil de kun give os fem timer, må det være, fordi fakultetet mener, at specialet kan vurderes på fem timer”, siger hun.

Ulige og dårligere stillet fremover
Hun forklarer, at fakultet først havde lagt op til, at timetallet for vejledere til at bedømme specialet skulle halveres fra 10 til fem timer. Men vejlederne har fået kæmpet igennem, at deres tid ikke halveres, men kun reduceres til syv timer. Det har censorerne derimod ikke, og de stilles derfor nu dårligere end vejlederne. 

”Hvordan kan det være, at vi som censorer kun skal have fem timer til at bedømme specialet, mes vejleder skal have syv timer? Vejlederne kender jo i forvejen specialet, det gør vi ikke. Censorerne bliver derfor ulige og dårligere stillet i processen om at bedømme specialets kvalitet”, siger Hanne Caspersen.

Censorerne har desuden tidligere haft to måneder til at vurdere et speciale. Så blev det sat ned til seks uger. Og nu har de kun fire uger til arbejdet.

”De presser os både på timeantal og på den samlede tid, vi har til rådighed til at lave dette stykke arbejde, som sker i vores fritid. Vi bliver virkelig angrebet, og jeg ved ikke hvad udgangen bliver på dette. Der skal meget snart beskikkes nye censorer, og jeg frygter, mange censorer vil sige fra, fordi de ikke kan stå inde for den kvalitet, de fremover kan lægge i arbejdet”, siger Hanne Caspersen.

Vi ønsker ikke et andenransspeciale
Den 8. november sendte repræsentanter for de studerende, censorformænd og det videnskabelige personale på Det Humanistiske Fakultet et åbent brev til bestyrelsesformanden og rektor for KU. Heri advarede de imod at en nedsættelse af tiden til at bedømme specialet.

”For det første fordi et speciale på 80 sider vil have en højere kvalitet end et speciale på det halve antal sider, hvilket blot ville blive opfattet som blot en lidt større opgave, end man plejer at udarbejde. For det andet fordi de øvrige universiteters tilsvarende uddannelser har et sidetal på 75-80 sider, og vi lægger vægt på, at et speciale afleveret på KU er lige så godt som et speciale afleveret andre steder,"skrev de.

"De, der ønsker at gå forskervejen, vil blive dårligere stillet, end hvis de havde taget deres eksamen ved et af de andre universiteter. Vi ønsker ikke, at et speciale aflagt på humaniora på KU bliver et andenrangsspeciale”, lød det. 

Dekan: Kortere specialer er en sund udvikling
På et møde dagen efter det åbne brev den 9. november på Det Humanistiske Fakultet mellem bl.a. dekan Ulf Hedetoft, prodekan Jens Erik Mogensen og en repræsentant for Dansk Magisterforening, forklarede Ulf Hedetoft, at mange specialer er blevet forkortet, og planen er, at alle specialer fremover maksimalt må være 60 sider.

Ifølge referatet fra mødet betegnede Ulf Hedetoft dette som en sund udvikling, idet specialerne for en del år tilbage havde udviklet sig til små ph.d.-projekter, hvilket aldrig har været meningen. Derudover påpegede dekanen, at mange af de humanistiske specialer med fordel kunne renses for overflod af ord og blive mere skarpe.

Hanne Caspersen kalder dekanens udmeldinger for udokumenterede.

”Det er så frækt, at man vil beskære specialerne på den måde. Tidligere var et speciale på 100 sider. I dag er det på 80 sider, og nu vil man reducere det yderligere til maksimalt 60 sider. Det er fuldstændig udokumenteret, at specialerne er blevet små ph.d.-projekter. Der er ingen undersøgelser eller analyser, som dokumenterer dette”, siger Hanne Caspersen.

”Specialerne vil ikke blive så gode, som de er i dag. En karakter skal gives i forhold til kravene i studieordningen, og skærer man på sideantallet, bør det derfor også få konsekvenser for kravene i studieordningen”, siger Hanne Caspersen. 

At skære i de studerende kronhjuvel er dybt problematisk
KU’s beslutning går ud over de studerendes sikkerhed for en gennemarbejdet vurdering af deres arbejde, siger formanden for de cirka 17.000 studerende i Dansk Magisterforening.

”At skære i studiets kronjuvel, som specialet jo er, ser jeg som dybt problematisk og et udtryk for, hvor hårdt nedskæringer rammer de enkelte studier nu. Man har simpelthen skåret alt, hvad man kan, og kommer nu ind til nogle af de mest essentielle dele af vores uddannelse”, siger Lea Friedberg.  

Hun mener, at det ville klæde en regering med et kvalitets- og dannelsesfokus at tage ansvar for specialets kvalitet, som specialenormen er en garant for at kunne vurdere.

”Jeg hører skrækhistorier om vejledere, der opmuntrer studerende til kun at fokusere indsatsen på starten og slutningen af opgaven, fordi det er det, de kan nå at læse - bilagene skimmes end ikke. Dette er selvfølgelig grelle eksempler, men de er udtryk for en tendens, hvor nogle af de mest essentielle dele af det, der skaber kvalitet og progression i vores uddannelser, undervisertid og feedback, beskæres ud i det uansvarlige”, siger Lea Friedberg.

Vejledningen er ikke skåret
Til Magisterbladet skriver Ulf Hedetoft i et kort skriftligt svar, at fakultetet ikke har skåret i vejledningen.

”Men vi har skåret 3 af de 10 timer, der er afsat til selve bedømmelsen. Der er nu 30 timer til vejleder, nemlig 20 til selve vejledningen og 10 til bedømmelse. De tre timer hentes alene fra sidstnævnte, så der nu samlet set vil blive afsat 27 timer til vejleder i dennes to funktioner”.

Formand for DM’s studerende, Lea Friedberg, påpeger, at specialet er de studerende hjertebarn og som fagligt slutprodukt også en samlet indikator for deres faglige niveau og akademiske evner.

”At beskære specialenormen til et punkt, hvor jeg kan være bekymret for censors forudsætninger for at give en tilbundsgående vurdering af kvaliteten, er for mig en skændsel og udtryk for manglende respekt for den mængde af blod, sved og tårer, det kræver at komme i mål”, siger Lea Friedberg.