27.11.2017
Nyhed

Folketinget indfører ny finansiering af videregående uddannelser

Mere stabilitet og kvalitet, mindre fokus på studietid og øget indsats for at få dimittender i job. Det er målet med den aftale, Folketingets partier netop har indgået om at ændre på fordelingen af penge til de videregående uddannelser.

Af Troels Kølln

Samtlige partier i Folketinget er blevet enige om at ændre på den måde, man fordeler pengene til de videregående uddannelser. Det skal give mere stabilitet, mindre fokus på studietid og øget fokus på at få de studerende i job efter uddannelsen.

Fra 1. januar 2019 bliver universiteterne finansieret gennem en ny bevillingsmodel, der består af tre elementer:

  • Et grundtilskud, der forhandles hvert fjerde år (25 procent)
  • Et aktivitetstilskud, der som taxameter-systemet i dag afhænger af antallet af aktive studerende (67,5 procent)
  • Et resultattilskud, der afhænger af de studerendes studietid og efterfølgende beskæftigelsesgrad (7,5 procent)

Derudover får uddannelsesinstitutioner uden for de store byer et tilskud på op til 12 mio. kr. Den nye model tilføjer desuden penge til politiske prioriteringer.

I første omgang vil de gå til at kompensere de institutioner, der står til at miste midler i bevillingen. I anden omgang skal cirka 75. mio. sættes af til at styrke uddannelser inden for videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik i perioden 2019-2022.

De finere detaljer i modellen giver vi et overblik over her.

Og her har vi samlet en liste med konsekvensen i kroner og ører for de enkelte uddannelsesinstitutioner.

En aftale præget af kompromis
Det er en aftale, der har både gode og mindre gode elementer, mener Dansk Magisterforenings formand.

"Indførelse af en grundbevilling er positivt, for det kan give stabilitet i de faglige miljøer til gavn for uddannelseskvaliteten. Men der indføres samtidig nye usikkerhedsmomenter i form af, at nogle midler bindes op på kandidaternes beskæftigelse og studenterevalueringer", siger Camilla Gregersen.

"Grundlæggende er der brug for, at politikerne har tillid til de videregående uddannelsesinstitutioner, og at underfinansieringen bliver rettet op. Uddannelserne er udsultede, og det burde politikerne fokusere på, nu da diskussionerne om de forskellige procentsatser i bevillingssystemet er landet", siger hun.

Oprindeligt ville uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) have været færdig med forhandlingerne før Folkemødet i juni. Det viste sig dog hurtigt at være urealistisk.

De øvrige uddannelsesordførere var nemlig utilfredse med særligt to elementer i regeringens udspil fra maj måned.

Regeringen ønskede et såkaldte kvalitets- og resultattilskud på 10 procent af midlerne. En ordning, der ville koste uddannelsesinstitutionerne 138,8 mio. kr. om året og i stedet lægge dem i en samlet ”kvalitetspulje”, som kunne bruge til forskellige tiltag og projekter.

Den del hedder i den nye aftale nu bare ”resultattilskud” og er sænket til 7,5 procent af den samlede bevilling. Desuden vil pengene ikke blive samlet i en pulje, men i stedet blive fordelt igen via grundtilskuddet. Tilskuddet beregnes ud fra de studerendes studietider og beskæftigelsesgrad som dimittender.

Til gengæld har regeringen fået styrket en anden del af sit oprindelige forslag – nemlig at størrelsen på grundtilskuddet, der ellers tildeles uafhængigt af antallet af studerende, til dels afhænger af målkrav.

10 procent af grundtilskuddet, der skal genforhandles hvert fjerde år, afhænger nemlig af ”en samlet kvalitetsmåling (niveau og udvikling) og opfyldelse den strategiske rammekontrakt”, lyder det i aftalen. Det inkluderer blandt andet spørgeskemaundersøgelser blandt studerende. 

Det ærgrer formanden for rektorkollegiet, Anders Bjarklev.

"Enkelt og gennemskueligt er ikke det første, jeg tænker, når jeg ser det nye bevillingssystem. Systemet virker komplekst og indeholder både mere politisk styring og dobbeltstyring, siger Anders Bjarklev til Ritzau.

Politikerne er glade – sådan da
Samlet set er det en aftale, hvor alle parter kan finde noget at være glade for.

”Med denne aftale gør vi op med det ensidige fokus, der har været på at få så mange studerende igennem som muligt. Nu skifter vi retning. Med denne reform er der mere fokus på kvalitet i uddannelserne, og på om de unge får et arbejde efter studiet”, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V).

Socialdemokraternes Mette Reismann fokuserer på grundtilskuddet.

”Grundtilskuddet skal give stabilitet, så institutionerne kan koncentrere sig om deres kerneopgave, nemlig at lave uddannelse af høj kvalitet, der fører til job”, siger Mette Reismann.

Det trækker til gengæld i den modsatte retning, at en del af bevillingen bliver afhængig af, hvor hurtige de studerende bliver færdige, og hvordan det går med at komme i job efter studiet, mener Enhedslisten, der også er med i aftalen.

”Det såkaldte resultattilskud er noget skidt. Det er en mindre del, men vi vil fortsat kæmpe for, at det kommer helt væk”, siger partiets uddannelsesordfører, Eva Flyvholm.

Dansk Folkepartier hæfter sig ved den del af aftalen, der giver ekstra studietid til studerende, som på grund af sygdom eller handicap har brug for mere end den normerede studietid til at gennemføre uddannelsen.

En kompleks aftale, der kan give ro 
Det er samlet set en meget kompleks pakke, politikerne har vedtaget. Listen over faktorer, der afgør uddannelsesinstitutionerne budgetter, er efterhånden lang:

  • Studietid
  • Antal beståede studerende
  • Dimittendernes overgang til beskæftigelse
  • Målkrav i de strategiske rammekontrakter
  • Studenter- og dimittendundersøgelser og muligvis undervisersurveys

Netop derfor håber Akademikerne på, at politikerne nu vil holde igen med uddannelsesreformer.

”Det er flot, at det er lykkedes at lande en bred politisk aftale om et nyt bevillingssystem. Efter en årrække med reformer og reformjusteringer vil jeg gerne appellere til politikerne om nu at holde lidt igen, så universiteterne kan få arbejdsro”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Aftalen skal evalueres i 2023 og kan læses i fuld længde her.

Læs hele den politiske aftale, der skal evalueres i 2023, her (pdf).