01.03.2017
Nyhed

Danske Universiteter: Danmarks fremtid afhænger af forskning

Universiteterne bakker op om afgående KU-rektor Ralf Hemmingsens opfordring om større ambitioner fra politikernes side, når det kommer til forskning. Man skal se det som en værdifuld investering – og ikke en udgift, lyder det fra formanden for Danske Universiteter.

Af Louise Egholm Burcharth
Ralf Hemmingsen er netop stoppet som rektor for Københavns Universitet. I den forbindelse langede han ud efter politikernes fokus på at detailstyre universiteterne og efterspurgte i stedet mere langsigtede perspektiver for forskningsudviklingen, hvilket magisterbladet.dk tidligere har skrevet om.

Anders Bjarklev er formand for Danske Universiteter, der er interesseorganisation for landets otte universiteter. Også han er skuffet over både den nuværende og tidligere regerings visioner for universiteterne.
 
”Vi har været overraskede over, at politikerne har fraveget linjen med, at man ser Danmarks fremtid og velfærdssamfund uløseligt knyttet til forskning og vidensudvikling”, siger han til magisterbladet.dk og henviser bl.a. til den årlige besparelse på to procent på universiteterne og nedskæringer i forskningsmidlerne.

Ifølge formanden er besparelserne en ærgerlig vej at gå, da investeringer i forskning er vigtige, fordi det ifølge ham både sikrer eksport og arbejdspladser. Bl.a. inden for forskning i vedvarende energi, der er blevet halveret i midler.

”Hvis vi fortsat skal bevare den førende position inden for forskning, så er man altså nødt til at investere. Universiteterne er ikke en udgift, det er en investering, for man får meget igen, når man fylder nyttig viden på kloge unge mennesker”, siger han.

Økonomisk ekspansion er ikke vejen frem
Henrik Dahl ønsker som uddannelses- og forskningsordfører for Liberal Alliance ”sunde principper” for, hvordan man politisk styrer universiteterne, så man bl.a. sikrer gode rammer for forskningen og undgår detailstyring. Det skal et kommende udspil fra regeringen også sikre, nævner han.

Men ifølge forskningsordføreren er kvalitet i uddannelse og forskning ikke ens betydning med, at universiteterne skal have flere og flere midler.

”Det kan ikke være rigtigt, at man skal drive universiteterne på konstant økonomisk ekspansion. Den andel, vi bruger af BNP til universiteterne, er virkelig stor. Det er rigtigt, at der er blevet flere studerende, og derfor bliver vi også nødt til at forholde os til, om vi er ved at ende med en overakademisering,” siger han til magisterbladet.dk.

Men hvis man spørger Anders Bjarklev, så har han endnu ikke set noget bevis for, at der bliver uddannet for mange akademikere.

”Jeg tror ikke, at vi taber noget ved at gøre folk klogere, selvom vi som universiteter selvfølgelig også skal sørge for at tage bestik af nogle studiers høje arbejdsløshed”, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jakob Engel-Schmidt, uddannelses- og forskningsordfører for Venstre.