Man skal huske at ­fejre sine “milestones”, når man arbejder i en højteknologisk startup, og tidshorisonten er på 10-15 år, forklarer Anne Sophie Vinther Hansen. Det er ikke for meget af det gode at skåle i champagne.
17.01.2017
Nyhed

Innovationsfonden mener, at hun er 30 millioner kroner værd

Det kan snildt tage 10-15 år at løbe en virksomhed som Cumulus Bio i gang. Til gengæld er penge og perspektiver helt enorme, hvis det lykkes at omsætte planter til flybrændstof. Begge dele er drivkraften for kvinden bag et højteknologisk eventyr, som Innovationsfonden støtter massivt.

Af Pernille Siegumfeldt
Den vigtigste ­“milestone” i Cumulus Bios foreløbigt seks år lange liv var, da de første 25 liter af virksomhedens helt egen heksebryg blev hældt på en motor for første gang – og den virkede!

“Det var en helt fantastisk følelse. Maskinen startede helt uden at hoste, og vi kunne stå og kigge på det konkrete resultat af flere års benhårdt arbejde med forskning og udvikling. Den dag drak vi champagne”, siger Anne Sophie Vinther Hansen. 

Hun er 34 år, cand.scient. i biologi/bioteknologi, cand.merc.bio., serieiværksætter, opfinder – og siden 2012 direktør i sin egen virksomhed Cumulus Bio. Ud over hende er der to andre fastansatte og en del løst tilknyttede.

Det med at fejre sine ­“milestones” er ekstremt vigtigt, når man arbejder i en højteknologisk startup, og tidshorisonten er på 10-15 år, før et færdigt udviklet produkt – måske – kan sendes på markedet.

“Vi fejrede også, da det lykkedes os at samle et internationalt konsortium, hvor både flyselskaber, et par universiteter og andre mindre virksomheder gik med. Det har givet os rigtig meget vind i sejlene. Nå ja, og så fejrede vi med en meget stor kage, den dag vi fik 30 millioner af Innovationsfonden”, smiler Anne Sophie Vinther Hansen.

Guldet for enden af gangen
Hun er lige så beskeden som det lille bare kontor med udsigt til de store regnvåde indfaldsveje i Københavns Sydhavn, hvor Aalborg Universitet har en aflægger. Og på Cumulus Bios kontor er der hverken kunst på væggene, hyggebelysning eller familieportrætter på skrivebordene. Men det er heller ikke for hyggens skyld, at virksomheden og lignende startups er flyttet ind på universitetet. Guldet ligger lidt længere henne ad gangen på de højt specialiserede laboratorier med udstyr til millioner og – i Nordjylland – en endnu større maskinpark, som forskerne kan få adgang til. 

Cumulus Bio bygger på en idé, Anne Sophie Vinther Hansen fik, allerede mens hun læste til kandidat i bioteknologi på Københavns Universitet. Virksomheden laver forsøg med at omsætte plantemasse til biobrændsel. Især koncentreret om alt det landbaserede plantemateriale, fx halmen, som står tilbage, når landmanden har høstet sine marker. 

“Tricket er at lave den karbon, som i forvejen findes i vores økosystem, om til energi i stedet for at vente på, at råolien bliver modnet og får de kemiske egenskaber, der gør den anvendelig som energiressource. Det tager nemlig millioner af år”, påpeger Anne Sophie Vinther Hansen. 

Udvikler i blinde med skyklapper på
De brændstofløsninger, som findes på markedet i dag, er efterhånden gamle. Det var fx en belgier, der i 1922 skabte den biodiesel, bilerne kører på i dag.

“Vi arbejder på at modne en række nye løsninger på området. Vi forsker i at oprense, fermentere, tilsætte kemikalier og andre typer af molekyler for at opnå et biobrændselsprodukt, der er så godt, at SAS og andre vil fylde det på sine fly”, forklarer Anne Sophie Vinther Hansen. 

Hendes forretningsidé lå i dvale et par år, mens hun tog en cand.merc. oven i kandidaten fra Københavns Universitet. Først da var hun klar.

“Vi er ikke ene om at arbejde i det her felt internationalt set. Men mange teknisk mindede iværksættere har en tilbøjelighed til at arbejde med skyklapper på og udvikle i blinde. Fordi jeg skrev speciale om faldgruber for nye biotekstartups, har jeg nok haft en lidt anderledes tilgang til produktudvikling og markedsanalyse”, siger hun.

“Vi har fx koblet slutbrugerne, som er flyselskaberne, på fra start. Derfor ved vi, at vi aldrig kommer til at sælge en dråbe brændstof, som ikke lever op til høje tekniske krav, eller har været årsagen til, at en masse regnskov er blevet brændt af. Vi har desuden været meget bevidste om, at vores akademiske stamtræ ikke er så veludbygget endnu. Godt nok er vi alle højt uddannede, men vi er også unge, og derfor har vi fundet nogle strategiske partnere, som er med til at give os en vis tyngde, når vi bevæger os ud i verden”, forklarer Anne Sophie Vinther Hansen.

Spændende at udvikle en megagod hest
Bevillingen på 30 millioner fra Innovationsfonden er et stort skulderklap i den iværksættertilværelse, der startede, allerede da Anne Sophie Vinther Hansen var 11 år gammel.

“Da begyndte jeg at avle, træne og sælge rideheste i Danmark, Norge og Sverige. Jeg gjorde det, fordi det var helt vildt spændende at udvikle en megagod ridehest. Og det er jo begrænset, hvor mange man kan have stående, selv når man bor på landet”, forklarer hun.

Siden har hun arrangeret både koncerter og festivaler, og mens hun studerede, begyndte hun at hjælpe virksomheder med dataindsamling og håndtering af forsøgsdyr til laboratorieforsøg. Det blev over tid til en konsulentvirksomhed, der også testede medicinalvareprodukter og kosttilskud.

Bag serieiværksætteriet gemmer sig lige dele interesse og et ønske om at lave en solid forretning.

“Vi håber naturligvis på, at vores indsats giver et payoff, og vi kommer til at tjene en masse penge. Men drivkraften bag Cumulus Bio er lige så meget, at vi gerne vil være med til at gøre fede tekniske løsninger tilgængelige for almindelige mennesker og hjælpe os alle til et bedre, mere effektivt og nemmere liv. Hvis vi bare ville forske, var vi blevet forskere på universitetet”, siger hun. 

Næste “milestone” for Cumulus Bio forventer Anne Sophie Vinther Hansen at nå om godt halvandet år.

“Man skal igennem en lang, lang række test, før man overhovedet får lov til at hælde sit produkt ind i en flyver. Vi prøver at udvikle det, vi kalder for “en dødstest”. Hvis du starter de test fra en ende af og når halvvejs igennem, før der opstår en showstopper, så har du spildt utroligt meget tid og energi. Vi prøver at strømline vores test gennem matematiske moduleringer, så vi kun bruger tid på de bedste kandidater”, forklarer hun.

“Indtil nu har vi testet 25 liter biobrændstof. Et jetfly bruger et ton i timen. Vi satser på at kunne gennemføre en afgørende motortest i 2019”.