31.08.2017
Nyhed

Virksomheder dropper målstyring

Troen på, at målstyring af medarbejdere giver øget performance mangler dokumentation, viser undersøgelse fra Dansk Industri.

Af Thomas Bøttcher

Flere og flere danske virksomheder bruger mål- og resultatstyring for at øge medarbejdernes effektivitet. En undersøgelse blandt offentligt og privatansatte magistre viste imidlertid tidligere i år, at kun få medarbejdere tror på, at performancemanagement gør en positivt forskel.

Nu kaster en undersøgelse fra Dansk Industri så nyt lys over virksomhedernes brug af målstyring. Og selvom flertallet af 1.353 virksomhedsledere i undersøgelsen vurderer, at målstyringen skaber øget performance, foregår målingen ofte i blinde, skriver DI Business.

Når virksomhedslederne i undersøgelsen bliver spurgt om målingernes værdi, svarer 38 pct., at målingerne i ”høj” eller ”meget høj” grad er med til at gøre medarbejderne mere effektive, mens 48 pct. siger, at målingerne i ”nogen grad” gør en forskel.  Men når lederne bliver spurgt, om de har dokumentation for, at performancemanagement skaber øget performance, svarer 64 pct. nej.

Samtidig fortæller mange ledere i undersøgelsen, at målstyringen har negative konsekvenser i form af ensidigt fokus på mål, øget stress og en ringere grad af fornyelse og innovation samt utilfredse medarbejdere.

DI: Virksomhederne er begyndt at tvivle på effekt

Ifølge DI Business vælger flere virksomheder at gøre op med målingerne. Det er blandt andet tilfældet i it-virksomheden Cisco, der indtil for få år siden præsenterede de 70.000 medarbejdere for målinger af deres performance ved årlige MUS-samtaler.

Men målingerne endte alt for ofte i lange diskussioner om validiteten af målingerne, siger HR-manager for Cisco i Norden, Lila de Sousa til bladet. Derfor er systemet nu opgivet.

”Det var hverken sjovt for lederne eller medarbejderne. Lederne brugte oceaner af tid på at give medarbejderne karakter – det eneste udbytte var brok og demotiverede medarbejdere”.

Ifølge Kinga Szabo Christensen, chef for DI’s afdeling for ledelsesudvikling og produktivitet, er mange virksomheder begyndt at tvivle på effekten af målingerne.  

”Virksomhederne bruger rigtig mange kræfter og ressourcer på målingerne. Derfor er det selvfølgelig helt afgørende, at de også får noget ud af dem. Men det er der ikke særligt gode beviser for”.

I Magisterbladets rundspørge, som 1.316 offentligt og privatansatte magistre svarede på, fortalte 50 pct., at målingerne efter deres opfattelse ikke har den store effekt. Ifølge dem påvirker kravene hverken negativt eller positivt kvaliteten af deres arbejde. 25 pct. at gav udtryk for at kravene har en negativ effekt, mens 25 pct. angav af effekten var positivt.

En rapport om 60 danske og udenlandske studier indenfor de tre velfærdsområder folkeskole, beskæftigelse og socialområdet viste i 2016, at mål- og resultatstyring på det offentlige område ikke virker efter hensigten. I rapporten hed det blandt andet, at de undersøgte institutioner ofte fokuser så meget på mål, at de mister blikket for andre væsentlige opgaver.

»Intet tyder på, at resultatbaseret styring er en god styreform på de velfærdsområder, vi har undersøgt”, sagde seniorforsker Marie Østergaard Møller fra Kora til Politiken.