Vi mister masser af talent, når flere kvinder ikke vælger naturvidenskabelige uddannelser, siger ph.d.-studerende Anne Ardila Brenøe.
23.08.2017
Nyhed

Kønssammen­sætningen i søskendeflokken påvirker uddannelsesvalg

Hvis du er forælder til både døtre og sønner, er det sandsynligt, at du kommer til at påvirke dem til at vælge en kønsstereotyp uddannelse, viser en ny undersøgelse.

Af Anna Dalsgaard
En ny undersøgelse viser, at kønssammensætningen i søskendeflokken har indflydelse på, hvilken uddannelse piger og drenge vælger, og at det er forældrenes skyld. For de behandler deres børn forskelligt, alt efter om de har en pige og en dreng, eller om de har to piger eller to drenge. 

Hvis man har en yngre søskende af det modsatte køn, vælger man altså oftere en kønsstereotyp uddannelse, end hvis man har en søskende af samme køn som en selv, forklarer Anne Ardila Brenøe, som er ph.d.-studerende, ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet. 

”En pige, som har en yngre bror, vælger med større sandsynlighed en klassisk omsorgsuddannelse fx indenfor pædagogik og sundhed, end en pige, som har en yngre søster. Dermed er muligheden for at hun vælger at gå den naturvidenskabelige vej tilsvarende mindre”, siger hun.

Hun har i sin nyeste forskning undersøgt, hvordan søskendeflokkens kønssammensætning påvirker unges præferencer for at tage en uddannelse inden for natur-, teknologi-, ingeniør- og matematikvidenskab. Hun har kigget på, hvilken uddannelse de ældste børn i familien vælger, fra deres første uddannelsesvalg efter folkeskolen til deres højest fuldførte uddannelse som 30-årige, og sammenholdt det med de familier, de er vokset op i. 25 generationer, født 1962-1986, har deltaget i undersøgelsen. 

Det er forældrenes skyld
Undersøgelsen viser, at det sociale miljø, herunder familiens sammensætning, påvirker børn og unges præferencer i forhold til uddannelsesvalg. 

”En ung mand, som har en yngre søster, vælger oftere en mere klassisk mandsdomineret uddannelse end en ung mand med en yngre bror”, siger Anne Ardila Brenøe.

Det skyldes, at forældre bruger mere tid med deres børn af samme køn som dem selv, hvis det andet barn har det modsatte køn. Moren bruger typisk mere tid sammen datteren, og faren mere tid med sønnen, hvis de har en af hver. 

”Dermed får de et tættere forhold til barnet af samme køn som dem selv, og de kønsspecifikke referencer er stærkere i disse familier, sammenlignet med familier, hvor børnene har samme køn. Dermed kommer forældrene til at påvirke børnene til at vælge kønsstereotype uddannelser. Især hvis de selv har sådan en uddannelse”, siger Anne Ardila Brenøe, som dog ikke mener, at moren fx skal holde op med at være så meget sammen med sin datter. 

”Men hun må gerne fokusere på, at døtre har samme potentiale som drenge og engagere hende mere i retning af fx matematik”. 

Masser af tabt talent
Anne Ardila Brenøe er optaget af, hvorfor flere piger og kvinder ikke vælger at gå i den naturvidenskabelige retning, da hun mener, der går masser af talent tabt, når flere kvinder ikke vælger uddannelser indenfor naturvidenskab. 

”Der er jo intet, der tyder på, at kvinder og mænd ikke er lige gode til matematik og naturvidenskab, så vi taber masser af kvinder, som kunne gøre det rigtig godt indenfor naturvidenskaben. Og tilsvarende går vi glip af talentfulde mænd, der fx kunne være gode til at undervise i folkeskolen”, siger hun og ærgrer sig over, at ikke flere kvinder vælger uddannelser indenfor naturvidenskab.

”Det er uddannelser, som ofte leder til sikre job uden ledighed og med en højere løn, end man fx får, hvis man vælger en klassisk omsorgsuddannelse”, siger hun og mener, at det også kan skabe større lighed på arbejdsmarkedet, hvis flere kvinder vælger mindre kønsstereotype uddannelser, lige som en større diversitet ville gavne arbejdsstyrken.

”Kvinder har ofte et andet syn på tingene og får anderledes ideer end mænd, så flere kvinder kan skabe ny innovation”, siger hun. 

Hendes forskning viser, at mange unge allerede i gymnasiet har fravalgt fag, der kan lede til en naturvidenskabelig uddannelse, og derfor har de ikke et reelt valg, når de skal vælge uddannelse. 

”Anden forskningen viser, at piger tror, de er dårligere til matematik, end de er, og at forældre ofte tror det samme. Så vi er oppe i mod forvredne forventninger til, hvad piger og drenge er gode til, og noget tyder på, at det sker i løbet af hele barndommen”, siger Anne Ardila Brenøe, som kunne ønske sig, at forældre og skolelærere blev mere bevidste om, at piger kan have lige så megen glæde af og succes med naturvidenskabelige fag, som drenge.