31.10.2016
Nyhed

Forsinkede ph.d.-studerende mister dagpenge

Seks procent af alle ph.d.-stipendiater vil blive ramt, hvis nyt dagpengeforslag vedtages, vurderer styrelse.

Af Thomas Bøttcher

Det er spild af både statens penge, vejledernes indsats og vigtig forskning, hvis forsinkede ph.d.-studerende fremover bliver nødsaget til at opgive deres ph.d., fordi de ikke har råd til at gøre den færdig.

Det kan nemlig blive konsekvensen, hvis et nyt lovforslag om ph.d.-studerendes ret til arbejdsløshedsdagpenge vedtages, mener DM’s formand Camilla Gregersen.

Under visse betingelser har ph.d.-studerende i dag ret til dagpenge, hvis studiet efter aftale med uddannelsesinstitutionen gennemføres på deltid under 20 timer om ugen. Herudover betaler den ph.d.-studerende uddannelsen for egen regning og skal på lige fod med andre dagpengemodtagere være arbejdssøgende og møde til samtaler hos jobcenter og i a-kassen.

”Nogle vil måske mene, at det er folks egen skyld, hvis de ikke får afleveret deres afhandling til tiden. Men forskning er en kompliceret og dynamisk proces, hvor mange udefrakommende årsager – for eksempel fejlslagne laboratorieforsøg – kan give forsinkelser, og det kan være vanskeligt at planlægge det sidste punktum”, lyder det fra Camilla Gregersen i et indlæg i Information.

Høje krav giver forsinkelser

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skønner, at der årligt er ca. 550 ph.d.-studerende, der modtager arbejdsløshedsdagpenge svarerende til 6 pct. af alle ph.d.-studerende.

Ifølge Danske Universiteters statistiske beredskab varierer de gennemsnitlige studietider betydeligt mellem universiteterne og mellem forskellige ph.d.-uddannelsesordninger. Eksempelvis er en humaniorastuderende på den såkaldte 5+3 ordning i gennemsnit 4,1 år om at gennemføre sin uddannelse på Syddansk Universitet, mens studietiden på Roskilde Universitet er 3 år. På Aarhus Universitet bruger en ph.d.-studerende indenfor Teknik og Naturvidenskab i gennemsnit 3,1 år på sin uddannelse, mens tidsforbruget på Aalborg Universitet er 3,5 år.

Forsinkelser ud over den normerede tid kan blandt andet hænge sammen med vidt forskellige krav til, hvor meget ph.d.-studerende skal undervise. I udgangspunktet får den studerende løn for at undervise 840 timer i løbet af studiet, men timetallet kan nedsættes efter aftale med den enkelte ansættelsesmyndighed. Og i princippet kan den ph.d.-studerende vælge helt at afstå fra at undervise mod en tilsvarende reduktion i lønnen.

Ifølge Peter Lotz, prodekan for forskeruddannelser på CBS, er kravet om undervisning i op til 840 timer - kombineret med hård konkurrence om forskerstillinger - ofte udslagsgivende for forsinkelser og medvirkende til, at de studerende ofte bruger mere end den normerede tid.

”Når man som ph.d.-studerende går efter et universitetsjob bagefter, så er tre år til afhandlingen ofte for kort tid. Der er hård international konkurrence fra udenlandske ph.d.-programmer på både fire og fem år, så man skal være meget påpasselig med, hvad man bruger sin tid på, hvis man skal være færdig efter tre år”, sagde Peter Lotz sidste år til Berlingske.