13.10.2016
Nyhed

Danske studerende har færre penge end norske og svenske

Danske studerende har det laveste månedlige rådighedsbeløb sammenlignet med svenske og norske studerende, da de får markant mindre i støtte fra familie og venner og i arbejdsindtægt, viser nye tal fra Finansministeriet.

Af Louise Egholm Burcharth

8.680 kr. har danske studerende i gennemsnit til sig selv før skat opgjort for perioden fra 2011 til 2014, viser tal fra Finansministeriet. Det er markant mindre end norske og svenske studerende, der har hhv. 13.110 kr. og 14.730 kr. mellem hænderne før skat.

Det hænger bl.a. sammen med, at de norske og svenske studerende får mere i støtte fra familie og venner og i arbejdsindtægt, hvor de danske studerende har den højeste SU på 5.280 kr. mod 940 kr. i støtte fra familien og 2.460 kr. i arbejdsindtægt. Mens norske studerende får 4.200 kr. i SU, 3.430 kr. fra familien og 5.490 kr. i arbejdsindtægt, og de svenske studerende får 3.920 kr. i SU, 5.280 kr. fra familien og 5.530 kr. i arbejdsindtægt.

Gry Inger Reiter, formand for DM Studerende, kalder det derfor afsporet at skyde de danske studerende i skoene at have det for godt.

”Man må sige, at danske studerende har et rådighedsbeløb, som er noget lavere end i nogle af de lande, vi normalt sammenligner os med. Så det der med, at de danske studerende skulle være særligt forkælede, er der jo ikke noget af det her, der peger på”, siger hun.

Mens de danske studerende hver måned i gennemsnit får 940 kr. i støtte fra familie og venner, er den tilsvarende støtte helt oppe på henholdsvis 3.430 kr. i Norge og 5.280 kr. i Sverige. Samtidig er den gennemsnitlige arbejdsindtægt om måneden 5.490 kr. i Norge og 5.530 kr. i Sverige mod 2.460 kr. i Danmark.

Det ser Gry Inger Reiter som et sundhedstegn for den danske SU-model, da hun ser den højere stipendiesats og det tilsvarende lavere støttebeløb fra familien som et udtryk for, at de danske studerende er mindre afhængige af forældrenes indkomst og støtte.

”Det betyder, at de danske studerende har langt mere frihed til at selvstændiggøre sig selv og komme ud over, hvad de har med sig i form af deres forældres pengepung og uddannelsesbaggrund”, siger hun og tilføjer, at de højere arbejdsindtægter for studerende i andre lande også må betyde, at de lægger flere timer i arbejdet og dermed har mindre tid til at koncentrere sig om studiet.



Kilde: Finansministeriet.