14.11.2016
Nyhed

UC-formand: Vi kan ikke spare mere på bygninger og administration

Harald Mikkelsen, der er rektor på VIA University College og formand for Danske Professionshøjskoler, forklarer, at hovedparten at de godt 1,1 mia. kr., som professionshøjskolerne skal spare frem til og med 2020, vil ramme på medarbejdersiden.

Af Tobias Dinnesen
Det har ikke hold i virkeligheden, når uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs i en spørgetime i Folketinget forklarer, at professionshøjskolerne bør kunne spare på både drift af bygninger og administration.

Sådan lyder det fra Harald Mikkelsen, der er rektor på VIA University College og formand for Danske Professionshøjskoler. Han kalder det "let at sige" for ministeren og forklarer, at han ser noget anderledes på tingene.

”Når virkeligheden er, at ca. 70 procent af vores omkostninger går til personale, og vi samtidig har en bygningsdrift, der skal fungere, så kan det ikke undgås, at besparelserne fører til personalereduceringer. Og hovedparten vil ske på undervisersiden, fordi det er der hovedparten af lønomkostningerne ligger”, siger han.

Harald Mikkelsen forklarer i samme ombæring, at selv om personalet på professionshøjskolerne vil blive reduceret med 7-800 medarbejdere, så er der ikke tale om, at så mange vil skulle fyres. Meget vil fx kunne findes ved ikke at genansætte medarbejdere på kortere kontrakter, eller hvis en medarbejder går på pension.

Ville kræve besparelser på mere end 50 % på både bygninger og administration
Harald Mikkelsen påpeger, at professionshøjskolerne har regnet ud, at det ville kræve, at skolerne sparer mere end 50 % af udgifterne til både bygninger samt administration og ledelse, hvis besparelserne skal findes der frem for på personaleomkostningerne.

”Man kan næsten sige sig selv, at så meget kan vi ikke spare der”, siger han og uddyber:

”I København har UCC samlet 10 adresser på Campus Carlsberg. Det er en stor aktion, der skaber store besparelser. På samme måde har vi også været i gang i Aarhus, hvor vi har sparet et to-cifret millionbeløb ved at flytte sammen på to adresser. Havde vi ikke gjort det, så kunne ministeren jo komme og pege på, hvorfor vi ikke har gjort det”, siger han og understreger, at professionshøjskolerne med andre ord allerede har været igennem den øvelse, som ministeren nu efterlyser, og at de sparede penge er ført tilbage til uddannelserne.

Område Udgift 2015 (2015 niveau) Besparelse 2020 (2017 niveau) Besparelsens andel
Bygningsdrift 795 397 50%
Administration og ledelse 697 397 57%
Kilde: Danske Professionshøjskoler

Det ville gå ud over professionshøjskolernes regionale forpligtelse
Samtidig synes Harald Mikkelsen, at udmeldingen virker mærkelig i en situation, hvor der tales om, at alle skal have adgang til uddannelse, og at uddannelserne skal tættere på borgerne – også i de mere tyndt befolkede dele af Danmark.

Der er politikerne nødt til at indse, at en stærk lokal tilstedeværelse også er dyrere, end hvis professionshøjskolerne blot samlede alle deres aktiviteter i landets største byer, forklarer han.

”Vi har en stor regional forpligtelse, og den fordrer selvfølgelig, at vi er repræsenteret på en række lokaliteter rundt omkring i hele landet. Men det koster selvfølgelig også noget, og det ville jo netop gå ud over den regionale uddannelsesdækning, hvis man samlede professionshøjskolerne i de store byer for at finde besparelser på bygninger”, understreger Harald Mikkelsen.

Undervisere: Besparelserne giver dårligere uddannede pædagoger, lærere og sygeplejersker
Hans Beksgaard, der selv er lektor på professionshøjskolen UC Syddanmarks læreruddannelse og samtidig er formand for alle underviserne på professionshøjskolerne i Dansk Magisterforening, oplever heller ikke, at ministeren tager udgangspunkt i en virkeligheden, som han kan genkende.

”Den måde, ministeren udtaler sig på, tyder ikke på, at hun har forståelse for, hvordan situationen er på professionshøjskolerne”, forklarer han til magisterbladet.dk.

”Langt størstedelen af sektorens udgifter er løn til undervisning, og derfor kommer besparelserne til at betyde større undervisningshold, mindre feedback til studerende og ringere mulighed for underviserne til at deltage i forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det drejer sig om over en milliard summeret fra 2016 til 2020 og, det kan derfor ikke undgå at betyde dårligere uddannede pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere i de kommende år”, uddyber Hans Beksgaard.