04.11.2016
Nyhed

Læk: Jobperformance er et centralt element i ny taxameterreform

Ifølge avis barsler uddannelsesministeriet med reform, der gør bevillinger afhængige af de studerendes jobmuligheder. Op til 2. mia. kr. skal afsættes til et nyt beskæftigelsesparameter.

Af Thomas Bøttcher
Regeringen lægger op til markante ændringer i de kriterier, som universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier modtager uddannelsesbevillinger efter.

En fortrolig ”arbejdsskitse til rammerne for et nyt bevillingssystem” fra Uddannelses- og Forskningsministeriet lægger op til, at op imod 15 pct. af bevillingerne til uddannelsesinstitutionen skal afhænge af, om de unge kommer i beskæftigelse efter studierne. Det svarer til omkring 2. mia. kr., skriver Weekendavisen.

Ifølge avisen vil en sandsynlig konsekvens være, at færre unge får mulighed for at læse humanistiske fag med høj arbejdsløshed. Til gengæld vil institutionerne optage flere på tekniske fag med bedre beskæftigelsesmuligheder.

Ifølge ministeriets beregninger vil især DTU og CBS profitere af ændringerne, mens Aalborg Universitet og RUC taber.

RUC har allerede på grund af den såkaldte dimensionering reduceret optaget med 10 pct., men ifølge RUC ’s direktør vil et beskæftigelsesparameter føre yderligere ændringer med sig.

”Uanset hvordan vi vender og drejer det, er det klart, at hvis beskæftigelse komme rind som et element i bevillingerne, vil vi i endnu højere grad skulle foretage os noget”, siger Peter Lauritzen til Weekendavisen.

Nyt grundtilskud: Der skal tages hensyn til geografiske forskelle
Et andet element i ministeriets arbejdsskitse er indførelsen af et grundtilskud, der omfatter 15-20 pct. af bevillingerne, som tager hensyn til geografiske forskelle.

Tilskuddet vil ifølge Weekendavisen begunstige uddannelsesinstitutioner som VIA University College med fem Campusser i Jylland og Syddansk Universitet, der har afdelinger i Odense, Esbjerg og Kolding. Derimod vil KU få færre midler.

Ifølge Ulla Tørnæs er begrundelsen, at det er dyrere at have flere campusadresser frem for blot én adresse.

”Det handler om at sikre, at virksomhederne har adgang til de kompetencer og kvalifikationer, som de efterspørger. Og her er det vigtigt, at også virksomheder og uden for de traditionelle uddannelsesbyer har mulighed for at kunne tiltrække den arbejdskraft, som de har brug for”, siger hun.

DI: Man risikerer at straffe gode institutioner og belønne dårlige alene på grund af geografi

Dansk Industri er dog ikke specielt begejstret for dette element i ministeriets plan.

Ifølge erhvervsorganisationen er udfordringerne med at finde kvalificeret arbejdskraft uden for de store byer først og fremmest et spørgsmål om mobilitet.

”Hvis man vil dække omtrent hele landet med universitetsuddannelser, bliver de små og af ringe kvalitet. Så vi er bekymret for den del af planerne. Man risikerer jo at straffe gode institutioner for at belønne de dårlige alene på grund af geografien”, siger DI’s underdirektør Charlotte Rønhof.

Undervisningskvalitet og frafaldsprocenter droppet som taxameterelementer
Ifølge Weekendavisen har ministeriets embedsmænd overvejet, om de studerende frafaldsprocenter skulle være et andet element i reformen. Dette er dog droppet af frygt for, at uddannelsesinstitutionerne ville sænke kvaliteten for at gøre det nemmere for de studerende at bestå.

Ligeledes har ministeriet opgivet at inddrage undervisningskvalitet som parameter i et nyt bevillingssystem.

Ifølge arbejdsskitsen skal det nuværende taxameterprincip, som belønner uddannelsesstederne for at få så mange studerende som muligt igennem eksaminerne, fremover udgøre mellem 55 og 75 pct. af den fremtidige bevillingsmodel.

Ifølge Weekendavisen har regeringen ikke taget stilling til, om en ny model skal gøre det muligt at flytte penge mellem universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier

Det endelige forslag ventes at blive præsenteret før nytår.