07.11.2016
Nyhed

Generationskløft overrasker Public service-udvalg

Der skal i en kommende medieaftale tages højde for, at unge og ældres medievaner er meget forskellige. Det påpeger Public service-udvalget, som har offentliggjort sit indspark til et kommende medieforlig.

Af Martin Ejlertsen
Unge og ældres medievaner er meget forskellige.

Så forskellige, at det har overrasket Public service-udvalget, som mandag offentliggjorde sit arbejde om overvejelser for public service-mediernes rolle i det danske medielandskab i de kommende år. Udvalgets arbejde skal bruges frem mod forhandlingerne om en kommende medieaftale fra 2019.

”Det har overrasket de fleste af os i udvalget, hvor dyb generationskløften er på medieområdet. Hvor fundamentalt anderledes unge bruger medierne, er alligevel kommet bag på de fleste af os i udvalget”, siger Public service-udvalgets formand Connie Hedegaard.

I dag er der omkring 800.000 danskere mellem 15-25 år, som er opvokset med internettet, mens der er over tre mio. borgere over 40 år. 30 procent af de unge brugere angiver, at sociale medier er deres primære nyhedsleverandør, mens det samme kun gælder for 12 procent af hele befolkningen, forklarede Connie Hedegaard.

”Vi kan se, at de 15-25-årige streamer ekstremt meget mere end de 40+-årige. Men public service skal jo servicere alle samfundsgrupper. Derfor mener vi i udvalget, at det er meget vigtigt at være opmærksom på generationskløften her, og denne problematik er slet ikke afspejlet i den danske debat”, siger Connie Hedegaard.

At public service-medierne ikke er børn og unges foretrukne medie eller slet ikke bruges af denne gruppe, er ifølge Public service-udvalget den ene af to centrale udfordringer for public service-medierne i Danmark.

Den anden er, at udbuddet i stigende grad bliver mere internationalt, og andelen af internetannonce-kroner, der forsvinder ud af Danmark, desuden er stigende. Den udgjorde i 2015 3,5 mia. kroner eller 25 procent af de samlede annonceindtægter.

For meget ”synsning”

Connie Hedegaard forklarer, at mediedebatten om public service-medierne har været meget præget af det man på norsk kalder ”synsning”.

”Man synes en hel masse om dette. Det kan være vældig godt. Men vi håber, at vi med dette arbejde kan styrke en mere kvalificeret debat om nogle af de meget svære afvejninger, der ligger på public service-området”, siger hun.

”Vi har én anbefaling. Man skal læse rapporten, før debatten slippes løs, fordi der ligger meget viden i rapporten, og det har konsekvenser at skrue på knapperne. Nu har vi fået et grundlag for at diskutere, hvordan vi får det bedst muligt”, siger Connie Hedegaard.   

Public service-udvalget blev nedsat i 2014 af daværende kulturminister Marianne Jelved (R) som opfølgning på medieaftalen 2015-2018.

Udvalget har ikke skullet forholde sig til licens og økonomi, men derimod at udarbejde et grundlag for public service-mediernes fremtidige rolle i medielandskabet, og hvordan rammerne kan være for disse medier, så de når ud til så bred en del af befolkningen som muligt.

I arbejdet er udvalget kommet frem til fem forskellige scenarier, der alle vil sikre danskerne public service i fremtiden. Det er modeller, hvor al offentlig finansiering og fuld markedskontrol står som det mest radikale scenarie til to modeller, som foreslår en styrkelse af DR på forskellige områder.

Connie Hedegaard mener selv, at det mest oplagte vil være en kombination af alle fem scenarier.

”Det er indlysende, at når man laver fem scenarier, kan de kombineres på et utal af måder. Men vi har prøvet at gøre os nogle tanker om, at skruer man på en bestemt knap, så får man mere eller mindre af noget bestemt indhold. Det håber vi, politikerne kan bruge i arbejdet frem mod et nyt medieforlig”.  

Ny public service-definition
I arbejdet med at opstille en række scenarier er udvalget desuden kommet frem til, hvad det mener kan være en fremtidig og mere tidssvarende definition på public service:

”Medievirksomhed, som med offentlig regulering af indhold, distribution og finansiering giver alle borgere fri og lige adgang til et mangfoldigt og alsidigt indhold, der upartisk understøtter borgernes handleevne i det danske folkestyre i en globaliseret verden samt uafhængigt af kommercielle og politiske særinteresser styrker dansk kultur, sprog og sammenhængskraft”.

Definitionen indebærer også, at de privatejede publicistiske medier ikke kan betragtes som public service-medier, forklarer Connie Hedegaard.

”Skal man have et styrket public service, skal der være fokus på det danske. Men danskproduceret indhold er også meget dyrere. Så enten skal det skæres til, så der ikke er helt så meget kvantitet, eller også skal man kigge på ressourcerne”, siger Connie Hedegaard.