Det er også vigtigt at holde sig for øje, at vejen til drømmejobbet måske går via et eller flere mindre gode job, forklarer Line Palle Andersen og Helle Bach Riis, der har skrevet bogen “Fra studie til arbejdsliv”.
28.06.2016
Nyhed

Sådan overlever du det første job

Farvel til at være ung, “in the making” og fuld af drømme om fremtiden. Goddag til en plads nederst i hierarkiet, rutineopgaver og ligegyldig smalltalk. For nogle er overgangen fra studier til en hverdag på kontoret fra 9 til 17 svær. To magistre har samlet fortællinger og gode råd om at overleve det første job i en ny bog.

Af Pernille Siegumfeldt

“Overraskende nok synes jeg, at overgangen fra at studere til at arbejde var hårdere eller mere markant end overgangen fra ikke at have børn til at blive far”.

Sådan beskriver en ung cand.jur. mødet med arbejdsmarkedet og det første rigtige job som anklagerfuldmægtig i en ny bog, “Fra studie til arbejdsliv”.

Han er langtfra den eneste, der har oplevet, at overgangen til en hverdag som lønmodtager kan være svær. De to forfattere til bogen fik mange henvendelser, da de rykkede annoncer ind i Magisterbladet og andre akademiske fagblade for at finde cases.

“Finanskrisen og den store dimittendledighed har betydet, at mange unge akademikere føler det skamfuldt eller utaknemmeligt, hvis de ikke er glade, når nu de har været så heldige at finde et arbejde. Vi har fulgt vores interviewpersoner igennem en årrække og kan se, at de fleste kommer godt igennem begyndervanskelighederne. Vores ærinde er egentlig mest at fortælle dem, at tvivl og identitetskriser er helt almindeligt, når man er ny på arbejdsmarkedet. De er ikke alene”, forklarer Line Palle Andersen.

Hun er lektor på professionshøjskolen Metropol og har skrevet bogen sammen med ph.d.-studerende på RUC Helle Bach Riis, som hun mødte til et fyraftensmøde i DM.

“Alle interviewede i bogen er veluddannede, handlekraftige, dygtige og parate til at strække sig langt for at få et job til at lykkes. Men der er altså også tilfælde, hvor lort bare ikke kan blive til lagkage. Og det gør ondt, hvis du ikke kan tale om det”, uddyber Helle Bach Riis.

Slut med at være i centrum
Over tre år har de to magistre interviewet en række unge akademikere om udfordringerne ved at være spritny på arbejdsmarkedet.

“Den ene dag sidder du med ligesindede, veluddannede jævnaldrende og diskuterer bøger og nye erkendelser på græsset i solen foran universitetet. Den næste sidder du på en arbejdsplads og lytter forbløffet, mens kolleger, som du intet har til fælles med, snakker pensionsopsparing, boliglån og madopskrifter over frokosten i kantinen”, forklarer Line Palle Andersen.

“Som studerende finder du sammen med folk, der tænker som dig selv, og dropper dem, du ikke kan lide. På en arbejdsplads er man sammen på tværs af uddannelse, alder og værdisæt. Det kræver tilvænning, og at du åbner dig socialt – også over for dem, der ikke er som dig”, tilføjer hun.

På studiet er du helt dit eget projekt. Du koncentrerer dig 100 pct. om din faglige og personlige udvikling og om den næste eksamen. På en arbejdsplads er det slut med at være centrum i sit eget liv.

“Der er en bundlinje og store performancekrav. Og når der opstår problemer, kommer der ikke altid af sig selv nogen og hjælper. Du skal til at tage initiativer og være selvstændig på en måde, som ingen har krævet af dig før. Det tager tid at vænne sig til det ansvar, der følger med at være en “rigtig” medarbejder. Det er ikke noget, man kan læse sig til, det kommer først med erfaringen”, siger Helle Bach Riis.

De første spæde skridt på arbejdsmarkedet kan være svære
Kunsten at fastholde de unge i overgangene mellem folkeskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse har været et af forskernes yndlingsobjekter i mange år. Men overgangen fra studie- til arbejdsliv er gået forholdsvis ubeskrevet hen.

“Som projekt er du fuldendt, når du står med dit eksamensbevis fra en videregående uddannelse i hånden. Du skal ikke længere fastholdes, og derfor er der heller ikke længere nogen, der holder dig i hånden. Du behøver ikke at være en curlingakademiker for at opleve, at der følger mindre chok og til tider også ubehagelige overraskelser med, når du tager de første spæde skridt ud på arbejdsmarkedet”, fortæller Helle Bach Riis.

At skolegården lever videre på mange arbejdspladser – med uformelle hierarkier, mobning og subtil kønsdiskrimination – er kommet bag på de fleste i bogen.

“Det tager tid at afkode “spillet”. Man er nødt til at være tålmodig i starten, kigge sine chefer og kolleger lidt an, stikke en pegefinger i luften og lige mærke efter, hvordan kulturen er på arbejdspladsen. Det er også vigtigt at holde sig for øje, at vejen til drømmejobbet måske går via et eller flere mindre gode job”, pointerer Line Palle Andersen.