01.06.2016
Nyhed

Ny kørselsordning giver længere arbejdstider i Arbejdstilsynet

Det er ikke i orden at konstruere sig ud af en sparerunde ved at tørre det hele af på medarbejderne, forklarer Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, med henvisning Arbejdstilsynets planer om at indføre en ny kørselsordning, der giver de tilsynsførende længere arbejdsdage.

Af Tobias Dinnesen
En række faglige organisationer – herunder Dansk Magisterforening – har i en høringsrunde gjort indsigelse mod en ny kørselsordning, som Arbejdstilsynet planlægger at indføre. En ændring, som ifølge Arbejdstilsynets beregning kan give en gevinst på 17,7 mio. kr. årligt.

Helt lavpraktisk betyder ændringen, at de godt 150 tilsynsførende i Arbejdstilsynet, som hvert år besøger mere end 20.000 virksomheder for at føre tilsyn med deres arbejdsmiljø, med stor sandsynlighed er væk hjemmefra i længere tid.

Arbejdstilsynet reducerer nemlig antallet af såkaldte udkørselssteder fra 36 til 8. Udkørselsstedet er det fysiske sted, hvor den tilsynsførendes arbejdstid starter og slutter. Og med ændringen vil mange bo længere væk fra udkørselsstederne, hvorfor de skal køre længere ved hvert virksomhedsbesøg, før deres arbejdsdag er startet.

Fremgangsmåden imponerer ikke Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, der repræsenterer flere af de tilsynsførende, som bliver berørt af ændringerne.

”Det er ikke i orden at konstruere sig ud af en sparerunde ved at tørre det hele af på medarbejderne, som både mister indkomst og skal være væk hjemmefra i længere tid, da arbejdstiden og kilometerberegningen først tæller fra udkørselsstedet – ikke fra deres eget hjem”, siger hun og uddyber:

”Hvis en medarbejder fx får 30 km længere hver vej, betyder det, at de er hjemmefra en time længere hver dag, og man stjæler derved tiden fra medarbejderne. Tilsynsopgaven er jo ikke ændret i praksis, så det er en skrivebordskonstruktion. Arbejdstilsynet er i egne beregninger kommet frem til, at den samlede gevinst ved konstruktionen svarer til 17,7 mio. årligt. I min optik er det det samme som at bede de ansatte om at aflevere 17,7 mio. kr. for at få lov til at passe det arbejde, de hele tiden har varetaget”.

Skal spare 30-40 mio. kr.
Årsagen til, at kørselsordningen skal ændres, skal findes i de besparelser, som Arbejdstilsynet er blevet pålagt fra politisk hold. I alt skal Arbejdstilsynet spare 30-40 mio. kr. frem mod 2018 – og kørselsordningen skal ifølge planen kunne dække de 17,7 mio. kr. af dem.

Men selv om Arbejdstilsynet har fået en bunden opgave med at finde besparelser i organisationen, så bør ledelsen inddrage medarbejderne for at få en god proces omkring det, mener Camilla Gregersen.

”DM har i et høringssvar til Arbejdstilsynet opfordret ledelsen til at genoverveje løsningen på effektiviseringen og tage en dialog med medarbejderne og sammen forsøge at finde frem til andre muligheder. Medarbejderne ville gerne være blevet spurgt, om de har ideer til, hvordan de kan skaffe mere tid til tilsyn, men de er ikke blevet spurgt, om de har alternativer. Og det er ekstra frustrerende og paradoksalt for medarbejdere i Arbejdstilsynet at være underlagt en sådan vilkårlighed, når de skal sikre, at vi andre har et godt arbejdsmiljø”, understreger DM-formanden.

Metoden må ikke brede sig
Kørselsordningen er ikke aftalt med hverken faglige organisationer eller medarbejderne direkte, så ledelsen har rent juridisk ret til at centralt at bestemme en ny kørselsordning.

Men Camilla Gregersen mener ikke, at Arbejdstilsynets fremgangsmåde har været efter bogen. Derfor frygter hun, at det kan blive en glidebane, hvor ledelser i offentlige styrelser eller forvaltninger meget ensidigt vedtager ændringer uden at inddrage medarbejderne i processen.

Medarbejderne har i styrelsen har nemlig fået en meget kort frist til at forholde sig til den foreslåede kørselsordning, hvilket DM også har påpeget i sit høringssvar, forklarer hun.

”Vi vil i DM gøre alt for, at det ikke er en metode, der breder sig. Det er ikke acceptabelt, at ledelsen løser et politisk bestilt problem om at effektivisere ved at lægge det hele over på medarbejderne. Nu er det Arbejdstilsynet, men hvornår er det andre medarbejdere i staten og kommunerne, der skal sørge for, at finansloven kommer i hus?” spørger hun.
Arbejdstilsynet oplyser til Magisterbladet, at det ikke har nogen kommentarer, så længe der kører en proces internt.