Anders Moseholm forklarer, at balancen mellem job og privatliv ikke kommer naturligt. Der skal arbejdes for den. Man kan nemlig ikke være bedst til det hele, påpeger han.
29.06.2016
Nyhed

Det er svært at finde balancen mellem job og privatliv

Hver anden akademiker har svært ved at få balance mellem arbejde og familieliv, viser ny undersøgelse blandt medlemmer af DM. De skal lære at sætte grænser og følge dem, lyder rådet. Hvis medarbejderen ikke selv kan, så må chefen træde til.

Af Martin Ejlertsen og Pernille Siegumfeldt

Anders Moseholm er på tre måneders barsel med Oskar, som er otte måneder gammel. Han arbejder med kvalitetssikring i Novo Nordisk og har også en datter, Vibe, som er 2½ år.

“Min hustru og jeg er gået fra at være studerende med et barn til at være fuldtidsarbejdende med to små børn på kort tid. Det har føltes enormt presset indimellem”, siger Anders Moseholm.

Anders Moseholm sætter pris på at være på en arbejdsplads, der tilskynder til at holde barsel. For overgangen fra at være studerende til at være to fuldtidsarbejdende forældre har ikke været let.

“Jeg skal finde en god balance mellem et nyt og krævende arbejde, som jeg ønsker at sætte mig ind i og gerne vil gøre godt, en ny baby, der ikke sov særligt godt de første seks måneder, og en storesøster, der også skal vænne sig til en ny familiesituation. Det kostede i starten søvnløse nætter og sled hårdt på parforholdet, som nu skal bygges op igen”, siger Anders Moseholm.

LÆS OGSÅ: Sådan skaber du balance mellem job og privatliv

Det er svært at finde balance mellem arbejds- og familieliv

Anders Moseholm er ikke alene.

48 procent af akademikerne synes, at det er “meget svært” eller “svært” at skabe balance mellem arbejds- og familieliv. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening (DM), som knap 1.300 akademikere har svaret på.

DM’s formand, Camilla Gregersen, siger, at undersøgelsen giver anledning til at arbejde for en udvidelse af ordningen med omsorgsdage og bedre muligheder for hjemmearbejdsdage.

“DM’ere er faglige ildsjæle, som brænder for deres fag og arbejde, og som selvfølgelig også vil være gode forældre for deres børn. Det skal det moderne arbejdsmarked kunne rumme. Derfor mener jeg også, at der er brug for at iværksætte tiltag, så flere kan få både arbejdsliv og familieliv til at fungere”.

Grænserne mellem arbejde og privatliv flyder sammen
Den svære balancegang for mange højtuddannede mellem at prioritere karriere og familie skyldes ikke kun, at det kan være svært at kombinere børn og fuldtidsarbejde.

Den teknologiske udvikling har også gjort det muligt at hive arbejdet frem på alle tider af døgnet.

“For nogle fungerer det at gå fra arbejdet lidt før og så arbejde om aftenen, når børnene sover. Men der skal være en frivillighed i det. Hvis man har svært ved at finde balance mellem arbejde og familieliv, så skal noget laves om. Ubalancer kan skabe stress og følelsen af, at man ikke rigtig er nærværende hverken på arbejdet eller i hjemmet”, siger Malene Friis Andersen, som er forsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Det er ifølge hende vigtigt at have blik for de dynamikker, der suger en ind i arbejdet, når man har fri. Man skal være opmærksom på de faldgruber, der ligger i vidensarbejdets karakter.

“De fleste kender sikkert følelsen af, at man ikke nåede alt det, man ville på arbejdet, og man derfor tager noget af det med hjem i tasken. Dette kan for mange betyde aftener med dårlig samvittighed, hvor man bruger energi på at tage sig sammen til at gå i gang i stedet for at restituere. I sådanne tilfælde er det vigtigt kun at tage arbejde med hjem i nødstilfælde”, siger Malene Friis Andersen.

Presset kommer både inde- og udefra
På nogle arbejdspladser eksisterer forventninger om, at medarbejdere kan arbejde på aftener og i weekender. Men der er mange steder både et indre og ydre pres for at arbejde uden for arbejdstiden.

“Der er mange ansatte, som arbejder op mod 50 timer om ugen, selvom det ikke står skrevet nogen steder, at de skal gøre det. Når man spørger, hvor de høje krav til deres arbejdsindsats kommer fra, så svarer de fleste typisk, at de kommer fra dem selv”, siger arbejdsmiljøforsker Tage Søndergaard Kristensen, som driver sit eget konsulentfirma, Task-Consult.

“Så det er ikke rimeligt at sige, at dette kun skyldes arbejdsgiverne. Jeg kender tværtimod arbejdsgivere, som siger: Gå nu hjem til jeres familier. Men om aftenen går de ansatte alligevel på nettet og besvare mails”, siger Tage Søndergaard Kristensen.

Det er ikke alle, der ser det som et problem
Mens halvdelen i DM’s undersøgelse synes, at det er svært at finde balancen, så synes den anden halvdel ikke, at det er et problem.

Charlotte Kirk Elkjær er en af dem. Hun er eventmanager i Aarhus Kommune og mor til Ingrid på otte og Christian på seks år.

Selvom arbejdstiden officielt er fra 8 til 16, så finder hun gerne computeren frem igen om aftenen for at tjekke og besvare mails. Og det samme sker altid, når hun er hjemme med barn syg.

Hun ser det som en frihed, at hun kan arbejde andre tider og andre steder end på kontoret.

“For mig sker arbejde hjemme ikke så meget efter forventning fra min arbejdsplads, men mere på grund af min forventning til, hvad jeg skal løse”, siger Charlotte Kirk Elkjær.

Hun er opmærksom på at sætte grænser.

Ledelsen skal hjælpe med at skabe den rette balance
“Der en fare for, at man hele tiden kan glide over i arbejdet, og der er det meget vigtigt at tænke sig godt om som både medarbejder, mor og hustru, så man er til stede, der hvor man er. Det kræver god selvkontrol at kunne lukke ned for arbejdet derhjemme”, siger Charlotte Kirk Elkjær, som har to børn på fem og otte år.

Arbejdsmiljøforsker Malene Friis Andersen understreger, at det er vigtigt, at arbejdspladsen udvikler en kultur, hvor det ikke forventes, at arbejdet fortsætter derhjemme efter kl. 21.

“Ledelsen skal være opmærksom på, hvis enkelte eller flere medarbejdere begynder at arbejde hjemme om aftenen i højere grad. Det kan være udtryk for overbelastning. Lederen skal være rollemodel, i forhold til hvordan det grænseløse arbejde forvaltes”, siger Malene Friis Andersen.

Der er flere årsager til, at arbejdet tages med hjem
Ifølge Malene Friis Andersen er der forskellige typer af grænseløst arbejde, og begrebet bør derfor nuanceres.

Den klassiske grænseløshed handler om, at den teknologiske udvikling har gjort det muligt for vidensarbejderen altid at logge på. Den tidsmæssige og fysiske grænse for arbejdet er derfor ophævet.

Identitetsgrænseløshed gør det for mange akademikere svært at skelne imellem, hvem de er som medarbejder og som menneske, fordi man i vidensarbejde anvender sine emotionelle og intellektuelle kvaliteter i opgaveløsningen på arbejdet.

“Det gør det svært at sætte en grænse for, hvornår arbejdet er udført godt nok. For arbejdet afspejler din person, og derfor vil man gerne udføre arbejdet bedst muligt for at kunne se sig selv i spejlet. Derfor åbner man gerne computeren derhjemme for lige at få de sidste detaljer på plads”, siger Malene Friis Andersen.

Mange arbejder over, uden at det bliver registreret
Kvalitetsgrænseløsheden handler om at vide, hvornår arbejdet er godt nok udført, for slutproduktet i vidensarbejde kan altid blive bedre.

Og den kvantitetsmæssige grænseløshed gør det svært at sætte grænser for, hvor meget man kan og skal nå på en arbejdsdag med typisk immaterielle arbejdsopgaver.

“Alt dette gør, at vidensarbejdere bliver udfordret på balancen mellem privatliv og arbejde. Undersøgelsen viser jo også, at mange arbejder over, uden at det bliver registreret. For hvornår er det egentlig mig, der synes, at overarbejde er vigtigt, og hvornår kalder selve opgaven egentlig på det? Det er voldsomt svært at opnå den balance, når man både er opgaven og opgaveløseren”, siger Malene Friis Andersen.

For mange har for meget fokus på karrieren

Tage Søndergaard Kristensen mener, at alt for mange parforhold har for meget fokus på karriereræs for tidligt i livet.

“Der opstår et problem, når to højtuddannede gifter sig, får børn og samtidig tror, at de kan have to karrierer kørende. Det er aldrig lykkedes noget sted i verden, og det gør det heller ikke i Danmark. Stiller man sig selv en umulig opgave, kan man jo ikke bagefter undre sig over, at det ikke lykkedes”, siger Tage Søndergaard Kristensen.

Han pointerer samtidig, at der også er mange positive ting forbundet med at være engageret i sit arbejde.

“Vi skal ikke glemme, at akademikere typisk har den bedste trivsel og også lever længst. Og konflikten mellem arbejde og familieliv blandt danske akademikere er meget lav sammenlignet med i andre lande, selvom erhvervsfrekvensen blandt kvinderne er meget høj, så det kan ikke være så slemt igen”, siger Tage Søndergaard Kristensen.

Balancen kommer ikke naturligt, der skal arbejdes for den
Anders Moseholm fra Novo siger, at det er vigtigt at indse, at man ikke kan alt på én gang.

“Jeg vil gerne gøre det godt for både familien og karrieren. Samfundsnormen, som jeg oplever den, er netop, at man både skal hente børnene tidligt, have styr på hus og have, bage søndagsboller til familien og gøre karriere. Det er urealistisk, og jeg mener, at man må prioritere sine valg”.

Anders Moseholm understreger, at balancen ikke kommer naturligt. Der skal arbejdes for den.

“Nu hvor min hustru og jeg er ved at få hovedet oven vande efter en hård start med vores yngste, taler vi meget om, hvordan vi skal prioritere vores tid og energi. Vi tror på, at det er nødvendigt at have en konstant dialog i familien. Vores prioriteter skal være skarpe. Vi kan ikke være bedst til det hele”.