Bente Sorgenfrey, formand i FTF: ”Det vil blive svært at rejse et sådant krav ved trepartsforhandlingerne. Regeringen mener jo, at befolkningen skal arbejde røven ud af bukserne for at bidrage til det danske samfund. Så der er en kæmpe divergens i dette spørgsmål. Vi bliver i fagbevægelsen nødt til først at finde ud af, om dette skal aftalebaseres eller lovbaseres, og mit udgangspunkt er, at det bør være aftalebaseret."
18.02.2016
Nyhed

FTF: Ret til deltid skal ind i overens­komsterne

Fagbevægelsen bør arbejde for at ret til deltid bliver en del af overenskomsterne. Men det er op ad bakke, for regeringen mener, at ’befolkningen skal arbejde røven ud af bukserne’, siger FTF-formand Bente Sorgenfrey i dette interview.

Af Martin Ejlertsen

I en Gallup for Magisterbladet er 71 procent af danskerne enige i, at småbørnsforældres skal have ret til deltid. Skal fagforeningerne arbejde for ret til deltid?

”Vi har nok været mest optaget af at sikre ret til fuldtidsbeskæftigelse, for det har mange af FTF’s medlemmer ikke. Når det er sagt, så mener jeg, at rettigheden til at gå ned i tid er ret central. Det bør være noget, som er aftalt via overenskomsterne i tråd med den danske model.”

Nu er det jo langt fra på alle arbejdspladser, der er overenskomster, og det giver jo et problem i forhold til, om mange kan sikres ret til deltid. Bør diskussionen om denne rettighed derfor eks. tages op i trepartsforhandlingerne?

”Det vil blive svært at rejse et sådant krav ved trepartsforhandlingerne. Regeringen mener jo, at befolkningen skal arbejde røven ud af bukserne for at bidrage til det danske samfund. Så der er en kæmpe divergens i dette spørgsmål. Vi bliver i fagbevægelsen nødt til først at finde ud af, om dette skal aftalebaseres eller lovbaseres, og mit udgangspunkt er, at det bør være aftalebaseret. Jeg er bange for at rykke for mange ting over til lovgivningen, fordi det kan være med til at underminere den danske aftalemodel. Men vi skal være opmærksomme på, at nogle gange kan det være nødvendigt med lovgivning, hvis det skal rykke noget.

Tilbage i slutningen af 90’erne varslede daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen et opgør med en af overenskomst-systemets grundpiller - 37-timers-arbejdsugen for alle. Arbejdet skal omfordeles mellem generationerne, så børnefamilierne får mere tid, mens de helt unge og de midaldrende skal arbejde længere end hidtil aftalt. “Vi skal indrette arbejdsmarkedet efter hele livet og ikke efter ugen”. Hvorfor er det gået den modsatte vej?

”Jeg tror, folk laver egne individuelle løsninger og tilpasser sig, så den ene i familien går ned på deltid. Der er kommet en meget individualistisk tilgang til dette, og det er problematisk, for det rykker ikke noget. Jeg er sådan set meget enig med Nyrups synspunkt fra dengang. Det giver rigtig god mening, at vi har bedre tid til at være sammen med og små børn og så giver den en skalle igen, når man bliver lidt ældre. Livet byder på forskellige udfordringer i forskellige perioder, og det skal vi tilpasse os.”

Hvordan indretter vi arbejdslivet bedre, så der bliver bedre muligheder for dette?

”Det kan sagtens være gennem aftalebaserede modeller. Men det kan også være gennem værktøjer, man bruger på den enkelte arbejdsplads. Jeg har set et sygehus gøre brug af en model, hvor medarbejderne selv kunne melde ind, hvornår de gerne ville arbejde, så der kommer en større fleksibilitet. Fleksibiliteten er de seneste mange år kun gået en vej – arbejdsmarkedets behov og ikke så meget den enkeltes vej for at få fleksibilitet. Derfor er det centralt, at vi finder nogle kollektive løsninger på dette enten via overenskomster eller ved lovgivningens vej.

Har fagforeningerne forsømt at rejse dette krav kraftigt nok?

”Nej, for jeg har ikke oplevet dette som et massivt medlemskrav. Den enkelte organisation diskuterer jo med medlemmerne, hvilke krav, der skal rejses, og der har retten til deltid ikke været et massivt krav. Det er nok fordi, at folk selv har fundet nogle løsninger. Mange i den offentlige sektor arbejder jo deltid og har derfor fundet deres egne løsninger. Dermed har man måske ikke set det store behov for at finde kollektive løsninger.”

Ser du det som en farbar vej, at danskerne arbejder lidt mindre for at få mere tid med familien og dermed giver plads til, at flere kan komme ind på arbejdsmarkedet?

”I dag er åbningstiderne i daginstitutionerne minimeret mange steder, mens man samtidig efterspørger mere fleksibilitet. Og der er færre ansatte til børnene i institutionerne, så kvaliteten er faldet.  Det kigger rigtig mange familier jo på. Vi føder for få børn i forhold til vores behov for arbejdskraft. Det kan vi løse ved, at ældre arbejder noget mere, og at vi bliver bedre til at få indvandrere og flygtninge i arbejde. Vi skal ikke kun fokusere på, at børnefamilierne bør arbejde mere.”

Har politikerne fokuseret for ensidigt på, at danskerne skal arbejde mere, for at vi kan bevare vores vækst og velstand?

”Ja, det synes jeg. Og alt den fokus på topskattelettelser, så de, der arbejder meget, skal arbejde endnu mere, giver ikke mening. Der er mere potentiale i at lette i bunden, for så kunne det være at nogle af f.eks. mine medlemmer ville arbejde lidt mere og købe sig til lidt flere serviceydelser, så livet blev lettere. ”

I Danmark er fuldtidsarbejde 37 timer. I Sverige er det 40 timer. Hvad skal arbejdstiden være?

”Vores 37-timers arbejdsuge er et værn mod, at folk bliver nedslidt. Så det skal ikke afskaffes. Man arbejdsmarkedet har flyttet sig ret langt væk fra de 37 timer. Der bliver flere og flere fleksible arbejdstider. Og andre har mere bundne og faste arbejdstider. Arbejdstider skal både være fleksible, men også kunne værne den enkelte, så færre udstødes på arbejdsmarkedet. ”

Flere overenskomster har i de senere år fået en såkaldt fritvalgsordning, hvor medlemmerne i nogen grad kan vælge mellem løn, pension eller frihed. Kunne det være et alternativ til at indføre ret til deltid?

”Det kunne det sagtens være. Jeg har været kritisk overfor sådanne ordninger, når man kan vælge pensionen fra. Det giver et problem på et senere tidspunkt, det kan spænde ben for behovet for arbejdskraft. Jeg ville nok mest fokusere på valget mellem løn og fritid. Jeg tror, fritid kommer til at vægte højere og højere i et samfund, der har så travlt som det danske. Derfor tror jeg, der bliver et massivt krav om at give større og bedre muligheder for fleksibilitet til den enkelte. Det skal overenskomsterne kunne tilpasses.”