14.09.2015
Nyhed

Højtuddannedes dagpenge er blevet udhulet gennem to årtier

Siden midten af halvfemserne er dagpengene blevet udhulet år for år. I dag er højtuddannede lønmodtagere blot sikret 36 procent af deres løn i dagpenge. Udviklingen udhuler dagpengesystemet, lyder kritikken. RETTET 16/9

Af Martin Ejlertsen
Siden midten af halvfemserne er dagpengene blevet mindre og mindre værd. Reguleringen af dagpengene er nemlig ikke fulgt med udviklingen af danskernes løn. Den udvikling rammer de højtuddannede særligt hårdt.

Mens en gennemsnitlig fastansat med en lang videregående uddannelse typisk ville få knap halvdelen af sin løn i dagpenge i 1997, er dagpengene for samme gruppe i 2013 reduceret til bare 36 procent.

Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.

At kompensationsgraden er faldet så meget, underminerer dagpengesystemet som sikkerhedsnet, pointerer konstitueret formand for DM Camilla Gregersen. Hun mener, at en fortsat udhuling af dagpengenes værdi vil motivere befolkningen til slet ikke at være med i en a-kasse.

“Det vil jeg advare kraftigt imod, fordi dagpengesystemet er altafgørende som sikkerhedsnet i vores arbejdsmarkedssystem med høj fleksibilitet. Man kan ikke blive ved med at forringe securitydelen og påstå, at vi har et flexicuritysystem”, siger Camilla Gregersen.

Hun forklarer, at forringelserne typisk rammer højtuddannede som fx DM’s medlemmer endnu hårdere.

“Da DM’s medlemmer er højere lønnet end gennemsnittet af befolkningen, vil medlemmerne opleve skiftet fra løn til dagpengesats voldsommere end personer med lavere indtægter”, siger Camilla Gregersen.

Udhules for alle
Det er ikke bare højtuddannede, der rammes på pengepungen, når de bliver ledige. Den gennemsnitlige danske lønmodtager i industrien modtager i 2015 48,8 procent af sin løn i dagpenge. I 1994 udgjorde dagpengene derimod over 60 procent af lønnen for industriarbejdere, viser tal fra Det Økonomiske Råd.

Formand for a-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke, Verner Sand Kirk påpeger, at tabet for ledige vokser og vokser.

“Udviklingen betyder, at tabet ved at blive ledig er blevet større. Det får den konsekvens, at flere og flere ikke føler, de får så meget ud af deres forsikring, som de gjorde tidligere”, siger Verner Sand Kirk.

Han forklarer, at der automatisk sker et yderligere fald i dagpengenes dækningsgrad af lønnen på fem procentpoint over de kommende 10 år. Her vil dagpengene nemlig stige 10 procentpoint mindre end lønningerne. Det sker som følge af den seneste skattereform, som følge af mekanismen i satsreguleringerne og desuden på grund af et forhøjet beskæftigelsesfradrag.

“Dette fortsatte fald er problematisk. Dagpengene skal ikke bare sikre den enkelte under ledighed, men også være en stabiliserende faktor i samfundsøkonomien. Det er dagpengene i stadig mindre grad”, siger Verner Sand Kirk. 

Ydelserne skal ned
Det nuværende danske dagpengesystem er en forsikringsordning, hvor forsikrede ledige siden reformen i 2010 maksimalt kan modtage dagpenge i to år inden for en periode på tre år. Den højeste sats er i 2015 på 17.913 kroner om måneden.

Den årlige regulering i dagpengeydelserne er fastsat af staten og følger den såkaldte satsreguleringsprocent. Den følger lønudviklingen på arbejdsmarkedet minus et fradrag på 0,3 procent, som gives til en satsreguleringspulje, hvor beløbet bruges til udsatte grupper.

Selv om de danske dagpenge i stigende grad mister værdi i forhold til lønningerne, så arbejder Dagpengekommissionen på en ny model, hvor dagpengetaksten kan blive sat ned. I starten af august måned blev en foreløbig rapport fra dagpengekommissionen lækket til Politiken. Heri opstilles tre mulige løsninger på et fremtidigt dagpengesystem, og der er lagt op til, at dagpengesatsen reduceres med 5-15 procent for at forbedre andre dele af systemet.

Sverige går modsat
Hvor det i Danmark altså aktuelt diskuteres, hvor meget dagpengesatsen skal sættes ned for at forbedre andre dele af dagpengesystemet, så går Sverige i stik modsat retning. Her forhøjes dagpengene nemlig for første gang i 13 år fra september måned med knap 5.000 kroner for fuldtidsledige.

Ledige, som har tjent mere end 25.000 kroner om måneden, får dermed 20.000 kroner i dagpenge. Finansminister Magdalena Andersson fastslog allerede i april måned i en kronik i avisen Arbetet, at dagpengene er blevet udhulet efter 13 års fastfrysning.

“Ved at forringe livsvilkårene for de arbejdsløse skulle arbejdsløsheden mindskes. Sådan er det ikke gået”, skriver finansministeren og påpeger, hvorfor satsen skal sættes op:

“Stærkere sikkerhedsnet gør, at flere tør teste nyt arbejde, og det øger fleksibiliteten på arbejdsmarkedet”.

Udhulingen af de svenske dagpenge har samtidig vist sig ikke at bringe flere ledige i arbejde i Sverige, forklarer Göran Arrius, som er ordførende i Saco, der er Sveriges akademiske centralorganisation for 630.000 medlemmer.

“Det har ikke fået flere folk i arbejde. Det handler derimod om at få uddannelse og kvalifikationer til at stemme bedre overens med, hvad arbejdsgiverne efterspørger”, siger Göran Arrius.

Han understreger, hvor vigtigt det er, at dagpengesatsen holder trit med samfundsudviklingen.

“Problemet er blevet, at dagpengene i Sverige ikke længere er en indkomstrelateret forsikring, men er blevet en slags grundlæggende forsikring, der minder om et socialbidrag, der er lige for alle. Det er jo ikke tanken med systemet”, siger Göran Arrius.

Rettelse:
Det fremgår af artiklen, at dagpengene i 1997 var på 16.675 kr. og dækkede 52 procent af akademikeres gennemsnitlige månedsløn. Det var forkert. Det rigtige tal er 12.285 kroner ifølge tal fra AK Samvirke. Dermed bliver dækningsgraden i 1997 på 38 procent. Det er lidt højere end dækningsgraden i dag, som korrekt i artiklen angives til 36 procent.

Nedenstående tal er korrekte.

Udvikling i kompensation i dagpenge for højtuddannede

 Fagggruppe  År  Gns. månedsløn
 Dagpenge  Procent af løn
 Lang videregående udd.
 1997  32.176
 12.285
 38 %
 Lang videregående udd.
 2013  48.829
 17.355
 36 %

Kilde: Danmarks Statistik og Arbejdsdirektoratets årsberegninger