04.09.2015
Nyhed

9000 akademikere har mistet dagpenge

Siden 2013 har knap 9000 akademikere mistet retten til dagpenge. De højtuddannedes udfald fra dagpengesystemet fortsætter i stort set samme tempo i 2015, viser seneste ledighedstal.

Af Martin Ejlertsen

Hver sjette person, der har mistet dagpengene siden 2013, er akademiker. Antallet af ledige akademikere, der mister dagpengeretten, fortsætter dermed i stort set samme tempo som i 2013 og 2014.

Her faldt i gennemsnit 1824 ledige ud af dagpengesystemet hvert halve år. I det første halvår af 2015 er tallet 1621 personer. Hver femte af disse er nyuddannet. Det viser ledighedstal for juni måned fra Akademikerne, der indsamler tal fra de fire akademiske a-kasser.

"Der er stadig for mange, der falder ud af dagpengesystemet. Og det viser, at man har lavet en for voldsom stramning af reglerne", siger sekretariatschef hos Akademikerne Jens Mølbach.

Siden 2013 har 56.000 ledige ifølge a-kassernes brancheorganisation AK Samvirke mistet retten til dagpenge. Omkring 15 procent af de ledige, som har mistet dagpengeretten siden da, er akademikere. Det er altså langt fra bare akademikere, der mister dagpengeretten, påpeger Jens Mølbach.

Høj dimittendledighed
Den generelle ledighed for akademikere under et er på 4,2 pct. og lavere end den gennemsnitlige ledigheden på hele arbejdsmarkedet, som i juli måned ligger på 4,6 procent. Men særligt dimittenderne kæmper stadig med høj ledighed. Værst ser det ud for nyuddannede magistre med 33 procents ledighed, mens ledigheden blandt nyuddannede djøf'ere og ingeniører er noget lavere med henholdsvis 25,7 procent og 26,4 procent.

"Det er særligt svært for nyuddannede at komme ind på jobmarkedet, fordi der skal skabes mange nye jobfunktioner hvert år, da der bliver uddannet betydeligt flere hvert år, end der forlader arbejdsmarkedet i den anden ende", siger Jens Mølbach.

LÆS OGSÅ Politikens historie på baggrund af Magisterbladets nyhed: "Jeg skal vænne mig til et liv som akademisk daglejer"

Han påpeger, at netop denne jobøvelse gik meget bedre i 2006-2008. I de år var der højkonjunkturer, og akademikerledigheden lå på omkring to procent. Og der blev også skabt ca. 10.000 nye akademikerjobs om året, hvilket medvirkede til at sende at sende akademikerledigheden i bund. I dag skal der skabes mindst 10.000 nye akademikerjob hvert år alene for, at ledigheden ikke stiger.

Fremgang efter et år
Når der er gået et år, ser det dog meget bedre ud for alle de nyuddannede. Således er arbejdsløsheden blandt magistre et år efter færdiggjort uddannelse faldet til 5,2 procent. Det er bare 0,6 procentpoint højere end ledigheden for hele arbejdsstyrken i Danmark.

Hvis ledigheden for akademikere skal yderligere ned gælder det om, at den enkelte ledige forsøger at søge job endnu bredere både geografisk og fagligt og også tænker på selv at skabe sit job. Det kan være som iværksætter eller indenfor rammerne af en virksomhed. Samtidig vil det hjælpe gevaldigt, hvis regeringen vil stille de nødvendige værktøjer til rådighed i erhvervspolitikken.

"Vi har i flere år efterspurgt en vækstpilotordning, som vil kunne hjælpe mange unge akademikere til et job i de små og mellemstore virksomheder", siger Jens Mølbach.