02.12.2015
Nyhed

Vedvarende energi rentabel for Kina

Kina kan nå 84 procent vedvarende energi i år 2050, fastslår ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden.

Af Martin Ejlertsen

Vedvarende energi er rentabelt for verdens mest forurenende land Kina. Her kan man dække 84 procent af behovet for elektricitet gennem vedvarende energikilder i 2050, hvis man implementerer initiativer som varslet inden COP21- konferencen i Paris. Det viser en ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden, skriver Information.

"84 procent er en del mere, end hvad man hidtil havde troet. Det viser sig samtidig, at det er billigere end bare at fortsætte ud af kulsporet", siger pressechefen i WWF Danmark, Rune Langhoff til Information.

I rapporten konkluderes det at være 14 procent billigere i konstruktion og drift at gennemføre overgangen fra kulværkerne til de vedvarende energikilder, hvor vindkraft spiller en hovedrolle. Analysen medregner ikke positive side-effekter for eksempelvis sundhed og miljø.

1,6 mio. kinesere dør af forurening
Kina er det land i verden, der udleder mest CO2 i atmosfæren næst efter USA. Forskere ved det californiske Berkeley universitet har tidligere beregnet, at den massive forurening i Kina er skyld i, at 1,6 millioner kinesere dør for tidligt. Det svarer til, at 4000 personer dør for tidligt på grund af forurening i Kina hver eneste dag.

COP21-klimakonferencen begyndte mandag i Paris, hvor knap 150 ledere igangsatte, hvad mange har kaldt et afgørende tidspunkt for udviklingen af klodens fremtidige klima og miljø.

Udviklingslande eller ej
Lande som Kina, Singapore og Sydkorea tilhører stadig kategorien af udviklingslande på trods af, at deres økonomiske udvikling og udledning af drivhusgasser er på niveau med mange udviklede lande. Det er blandt andet denne opdeling, der er til forhandling.  

Ved COP21 forsøger man desuden at nå en gobal klimaaftale ved at lade alle landene selv melde ud, hvor meget de frivilligt vil bidrage med til at nedbringe den globale udledning af CO2.

Ved COP15 i København i 2009 havde man derimod først sat et overordnet mål for reduktionen af de rige landes udslip af CO2. Derefter kunne landene bagefter forhandle om, hvor store mål de ville påtage sig.