01.12.2015
Nyhed

COP 21 er også skønhed

Klimaforhandlingerne startede i Paris mandag, men handler om mere end politiske aftaler. Dansk isprojekt skal sætte fokus på bevarelse af skønhed for at give folkelig forankring i diskussionen om forandringerne i klimaet.

Af Martin Ejlertsen

"Det er meget vigtigt, at vi også bringer skønhed, begejstring og håb ind i klimaforhandlingerne, som ikke er noget bare politikerne skal tale om. Det vedrører os alle sammen. Vi er alle en del af problemet og kan derfor også alle være en del af løsningen".

Den danske professor i geologi Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet Minik Rosing er i forbindelse med klimaforhandlingerne COP 21 i Paris med sit kunstprojekt Ice Watch, som han har lavet med den islandske kunstner Olafur Eliasson.

På Place de Pantheon i Paris vil de torsdag udstille 12 store et-tons isblokke, som de har fisket op af Nuuk Fjord i Grønland og transporteret til den franske hovedstad. Her vil isblokkene smelte væk i løbet af COP 21. Grønlands indlandsis mister, hvad der svarer til 1.000 af sådanne blokke af is per sekund hele året.

Projekt Ice Watch får ifølge Minik Rosing måske ikke den store indflydelse på selve klimaforhandlingerne. De startede mandag i den franske hovedstad med besøg af 150 statsledere. Efter planen skal forhandlingerne ende i en juridisk bindende klimaaftale med reduktionsmål for alle nationer på kloden. Men projekt Ice Watch skal være med til at give en folkelig medleven i forhandlingerne.

"Klimaforhandlingerne skal ikke kun handle om gru og rædsel for forandringer i klimaet i hele verden, men også hvad vi ikke ønsker at miste og hvad vi skal og kan gøre for at opnå dette. Vi har mulighed for at sætte udviklingen perspektiv. Folk bliver også påvirket af at se isblokkene på en positiv måde. De oplever, at det ikke bare er en stor isterning, men faktisk et væsen med små luftbobler og mange farver, og at det knaser af liv"

Arktis smelter
Minik Rosing har spillet en vigtig rolle i den geologiske udforskning af Grønland. Hans forskning fører til datering af oprindelsen af liv på Jorden til flere hundrede millioner år tidligere end hidtil antaget.

Ifølge den danske professor er CO2-udledning i forbindelse med brug af fossile brændstoffer hovedårsagen for de tiltagende klimaforandringer, som kommer særlig stærkt til udtryk omkring Grønland.

"Arktis er løbet i forvejen, hvad angår global opvarmning. Her kan man allerede se dramatiske forandringer på klima og miljø, og det er et varsel om, hvad der venter for resten af verden”, siger Minik Rosing.

Indlandsisen smelter således med 0,7 millimeter om året mod tidligere 0,3 millimeter. Det betyder, at havniveauet stiger, og det ændrer på havenes strømningsmønstre, som har direkte indflydelse på det globale klima.

Forandringer kommer
Minik Rosing håber, at COP 21 vil medføre, at vi får reduceret emissionsraten af drivhusgasser så hurtigt som muligt. Vi skal ifølge ham forberede os på de effekter, som klimaforandringerne vil få de kommende år.

"Havniveauet vil stige, og strømningsmønstrene vil ændre sig. Mønstrene har hovedansvaret for klimasystemerne. Man kan jo frygte, at afsmeltningen ikke bare er lineær, men at ændringerne pludselig medfører noget uforståeligt. Jo mere man ændrer på systemet, jo større bliver forandringerne", siger Minik Rosing. 

Han forklarer, at selv om vi stabiliserer CO2-indholdet i atmosfæren nu, så er effekterne langsigtede, og temperaturen vil blive ved med at stige i måske over 100 år.

"Vi har en stor gæld til klimaet. Det skal vi forberede os på. Vi skal forstå, hvordan vi kan tilpasse vores samfund, så vi ikke bliver alt for sårbare overfor de forandringer, som vil komme", siger han.