25.09.2014
Nyhed

Jobskifte giver lønhop

Danske lønmodtagere kan se frem til et lønhop på op til 5.000 kroner om måneden, hvis de skifter job fra det offentlige til det private. Også blandt DM’s medlemmer er jobskifter en vinderstrategi. Men danskerne skifter nødigt job, viser ny undersøgelse.

Af Martin Ejlertsen

Er du ansat i det offentlige, men ønsker højere løn? Så find dig et job i det private. Den gennemsnitlige timeløn stiger med over 12 procent, hvis du skifter din offentlige arbejdsplads ud med et job i det private. I gennemsnit svarer det til en lønstigning på mellem 4.000 til 5.000 kroner om måneden. Det viser en ny undersøgelse af danskernes jobskifter i årene før og efter den økonomiske krise, som er lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE Rådet) og djøf. Men selv om et jobskifte vil give et betragteligt lønhop, så bliver danskerne hvor de er. Vi er mindre tilbøjelige til at skifte arbejde end tidligere.

”Der er ingen tvivl om, at krisen har sat sine tydelige spor i danskernes mobilitet og lyst til at flytte sig fra job til job og fra sektor til sektor”, siger direktør i AE Rådet Lars Andersen til Politiken.

Han pointerer, at når folk er utrygge, er de også mindre tilbøjelige til at skifte den trygge arbejdsplads ud med en ny, for tænk nu hvis det ikke går godt.

”Og når man så også kan konstatere, at der er kommet et dårligere dagpengesystem for dem, der bliver ledige, jamen så bliver folk nok endnu mere forsigtige”, siger Lars Andersen.

Undersøgelsen viser også, at timelønnen falder med gennemsnitligt 3,2 procent, hvis jobskiftet sker den modsatte vej fra privat til offentlig ansættelse. Derimod opnår man bedre barselsvilkår og typisk bedre sammenhæng mellem arbejds- og familieliv i den offentlige sektor.

Vinderstrategi
Også blandt DM’s medlemmer er jobskifter en vinderstrategi. Selv inden for samme sektor.  De seneste løntal blandt DM-medlemmer fra september 2013 viser, at gennemsnitslønnen steg med 10 procent for magistre ansat i det private, som skiftede job mellem 2012 og 2013. Omkring hver syvende privatansatte magister skiftede job i den periode.

Når danskerne er meget tilbageholdende med at skifte job, er det ifølge formand for DM Privat Camilla Gregersen et krisetegn.

”Det går ud over både dem, der er i arbejde, som måske sidder fast i en utilfredsstillende stilling og lønramme, men det går også ud over de nyuddannede og arbejdsløse, som har brug for, at der er jobåbninger”, siger Camilla Gregersen.

Hun påpeger, at der også er færre DM-medlemmer, der skifter job nu, end før finanskrisen startede. Men medlemshenvendelserne viser, at der igen er begyndt at komme markant flere, der har fået nyt arbejde, og som sender deres kontrakt eller ansættelsespapirer ind til tjek i DM.

”Det er jo utrolig positivt. Jeg håber, at trenden fortsætter, så flere får mulighed for at skifte til de stillinger, som de gerne vil arbejde indenfor – og i den forbindelse få en højere løn og bedre ansættelsesbetingelser”, Camilla Gregersen.

Mens jobskifter indenfor den private sektor lønner sig for magistre er billedet helt det samme indenfor for den offentlige sektor. Omkring 15 procent af DM’ere ansat i det offentlige skiftede job mellem 2012 og 2013, og de steg i løn med gennemsnitligt 5,2 procent mod en generel lønstigning blandt ikke-jobskiftende på 2,2 procent.

Siden start af 1980’erne er antallet af jobskifter steget støt, men den økonomiske krise har knækket kurven. Da højkonjunkturen toppede i 2008 forlod 66.000 den offentlige sektor til fordel for den private. I 2010 var tallet halveret til 34.000, mens tallet er endnu lavere i 2012.