05.04.2019
Artikel

Justering af førtidspension har ringe effekt

Trods reform stiger antallet af syge og nedslidte, der havner i årelange ressourceforløb.

Af Thomas Bøttcher

Syge borgere skal kun være i ressourceforløb, hvis der er en realistisk forventning om, at de kan udvikle arbejdsevnen.

Sådan lød sidste års præcisering af loven om førtidspension og fleksjob, efter langvarig kritik af at kommuner iværksætter nytteløse ressourceforløb for syge og nedslidte borgere uden arbejdsevne.

Men trods præciseringen af reglerne fortsætter kommunerne i stor stil med at iværksætte nye ressourceforløb. De første to kvartaler efter lovændringen sendte kommunerne 3.100 borgere ud i nye ressourceforløb sammenlignet med 3.500 i samme periode året før, viser de seneste tal fra Jobindsats.dk. I 2017 var antallet 3.750.



Ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Iben Nørup viser opgørelsen i bedste fald en meget lille ændring i kommunernes praksis.

Samtidig vokser omfanget af langvarige ressourceforløb hastigt. Mens knap 1.000 borgere i starten af 2017 havde været i et ressourceforløb med et omfang på mere end tre år, var antallet ved udgangen af 2018 vokset til 5.650.

“Jeg opfattede regelændringen i 2018 som signalpolitik, og de her tal tyder ikke på, at kommunerne har foretaget nogen væsentlig ændring i deres praksis. Men det er nok ikke overraskende, for uklarheden om, hvor lidt arbejdsevne man kan nøjes med at hente ud af borgerne, er der fortsat”, siger hun.

En principiel dom i Østre Landsret har på baggrund af den gældende lovgivning afgjort, at selv meget syge borgere med en væsentlig begrænsning i arbejdsevnen skal i ressourceforløb, når “det ikke på forhånd kan anses for åbenbart formålsløst” at udvikle bare en lille rest af arbejdsevne.

Fra ressourceforløb til folkepension?
Socialdemokratiet har i sit udspil om tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet peget på, at “mennesker, der ikke er direkte omfattet af rettidigheden, men som på anden vis er nedslidte, har nedsat arbejdsevne eller fysiske eller psykiske gener, skal kunne visiteres til tidlig folkepension”.

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, ønsker ikke at svare på, om partiet her vil omfatte langvarigt syge, der i dag er omfattet af reglerne om ressourceforløb og førtidspension. En visitering til tidlig folkepension vil betyde en væsentlig lavere ydelse end førtidspension.

“Det her er helt uafhængigt af førtidspensionsreformen. Det eneste, vi kan sige, er, at der er to spor. Ét, hvor det er en rettighed, og ét, hvor man kan visiteres til pension. Hvordan udmøntningen bliver, og hvem der omfattes, kommer vi til at bruge meget snak på”, siger han.

Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen, vurderer, at Socialdemokratiet med udspillet har opgivet at forbedre loven om førtidspension og fleksjob.

“Det viser, at de kun har tænkt sig at komme med en billig erstatning for førtidspensionen og efterlønnen. Det er uværdigt at spise folk af med en folkepension, flere år før de faktisk skal pensioneres”.