16.11.2018
Artikel

Langt fra målet om 500-1.000 nye studerende

Målet med regeringens uddannelsesstationer er 500-1.000 nye studiepladser. I første optag er 130 studerende startet, viser opgørelse. De små fagmiljøer er utilstrækkelige, påpeger undervisernes formand.

Af Pernille Siegumfeldt

Målet med regeringens uddannelsesstationer er 500-1.000 nye studiepladser. I første optag er 130 studerende startet, viser opgørelse. De små fagmiljøer er utilstrækkelige, påpeger undervisernes formand.

En særbevilling på 160 millioner kroner til 10 uddannelsesstationer har indtil videre skabt 130 nye studiepladser uden for de store byer.

En opgørelse, som DM Professionshøjskoler har foretaget, viser, at de nye stationer har optaget mellem tre og 23 studerende på de nye professions- og erhvervsakademiuddannelser. Læreruddannelsen i Helsingør er bedst fra start, mens markedsøkonomi i Svendborg kun har fået tre studerende. Uddannelsen til produktionsteknolog i Holstebro fik ikke nok ansøgere. Til gengæld har VIA oprettet en specialuddannelse i Viborg under stationsbetegnelsen, hvor 14 studerende nu læser virtual og augmented reality.

Selv om det ikke kun handler om volumen, er de mindste fagmiljøer utilstrækkelige. Det mener Tommy Dalegaard Madsen, der er formand for underviserne i DM.

“Der ligger en vigtig ledelsesopgave i at værne om de undervisere, der splitter deres tid mellem flere arbejdspladser. Det er vigtigt, at underviserne bevarer en stærk tilknytning til de store fagmiljøer på campus”, siger han.

Ifølge professionshøjskolernes rektortalsmand, Stefan Hermann, er der ingen fast formel for, hvor mange studerende der skal til for at sikre en bæredygtig uddannelsesstation.

“Vi skal være meget grundige, hver gang vi etablerer uddannelsesstationer, fordi vi gør både de studerende, lokalsamfundet og os selv en bjørnetjeneste, hvis ikke grundlaget er på plads”, siger Stefan Hermann.

Svært at flytte ud med kvalitet
Uddannelsesstationerne blev besluttet som en del af regeringens plan om et “Danmark i bedre balance”. De studerende kan tage 50 procent af deres uddannelse lokalt. Resten skal foregå på campus i den nærmeste større by.

Optaget ligger nogenlunde på det niveau, som institutionerne havde forventet. Det siger Niels Egelund, der er rektortalsmand for erhvervsakademierne.

“Det er en kæmpe udfordring både at imødekomme det politiske ønske om at decentralisere udbuddet og samtidig sikre, at vi udvikler bæredygtige fagmiljøer. Vi løser gerne opgaven. Vi skal bare have økonomien til at hænge sammen”, påpeger Niels Egelund.

Ud over de nye stationer har UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og VIA for første gang udbudt læreruddannelser i hhv. Jelling, Randers og Holstebro. Jelling udbyder en traineelæreruddannelse i Fredericia, hvor 32 er optaget, mens både Randers og Holstebro kan melde udsolgt.

Især læreruddannelserne ser ud til at kunne forsvare den fordyrelse, det er at åbne mindre udbudssteder. Det vurderer Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. Men særbevillingen er helt afgørende i en tid med toprocentsbesparelser.

“Det er ret smart, at regeringen nu har listet ansvaret for satellitternes fremtid over på skolerne. Om fire år står de måske uden finansiering. Jeg vil nødig være den rektor, der skal lukke de små fine skud på uddannelsesstammen, der har bragt nye kommuner på vinderholdet”, siger Per Nikolaj Bukh. 

Læs mere i DM Professionshøjskoler nr. 4.