05.10.2018
Artikel

Danskerne: Drop besparelser på uddannelse

Et massivt flertal af danskerne er imod de årlige toprocentsbesparelser på uddannelsesområdet. Men regeringen vil ikke ændre kurs.

Af Thomas Bøttcher

Landets gymnasier, erhvervsskoler, universiteter og andre uddannelser skal ikke udsættes for flere besparelser.

Det mener et overvældende flertal af de danske vælgere i en ny undersøgelse af det såkaldte omprioriteringsbidrag, der siden 2016 har pålagt uddannelsesinstitutionerne at spare adskillige mia. kr.

Hele 76 pct. af vælgerne er modstandere af besparelserne, der hvert år beskærer uddannelsesinstitutionernes budgetter med 2 pct., mens kun 13 pct. bakker op, viser undersøgelsen, som Gallup har foretaget for Magisterbladet.

Målingen vækker glæde hos Radikale Venstres uddannelsesordfører, Sofie Carsten Nielsen, der er blandt de største kritikere af nedskæringerne.

“Danskerne har fuldstændigt gennemskuet, at omprioriteringsbidraget dækker over massive nedskæringer på vores uddannelser, på vores børn og unge. Og de ved godt, hvordan de vil prioritere. Det her er et vink med en vognstang om, at vi ikke skal spare, men tværtimod investere i uddannelse”, siger Sofie Carsten Nielsen.

Ifølge Finansminister Kristian Jensen (V) giver målingen dog ikke regeringen anledning til at genoverveje omprioriteringsbidraget. Han peger på, at regeringen i sit finanslovsudspil i forvejen har lagt op til en opblødning.

“Omprioriteringsbidraget gør det muligt for Folketinget løbende at flytte pengene derhen, hvor de anvendes bedst. Vi har nu foreslået at fastholde midlerne på uddannelses- og kulturområdet fra 2022. Det mener vi, at der både er behov for og råd til”, skriver Kristian Jensen i en mail til Magisterbladet.

Finansministeren henviser til, at regeringen vil fastholde toprocentsbesparelserne og fra 2022 tilbageføre midlerne til uddannelsesområdet på baggrund af en politisk prioritering.

Men heller ikke den version af omprioriteringsbidraget falder i vælgernes smag. 53 pct. er i Gallup-målingen modstandere af toprocentsbesparelser, hvor midlerne bliver i sektoren, mens 24 pct. er positive.   

Blå vælgere imod besparelser
Det Konservative Folkepartis politiske ordfører, Mette Abild­gaard, peger på, at besparelserne er med til at finansiere andre velfærdsområder. Det gør ikke indtryk på hende, at blot 19 pct. af de konservative vælgere bakker op om omprioriteringsbidraget.

“Jeg tror ikke, at vælgere synes, at der skal spares på nogle områder. Men omvendt er der et stort ønske om, at vi skal gøre noget ved kræftbehandlingen, så det er en prioritering, vi står på mål for”, siger hun.

Mette Abildgaard vurderer dog, at nogle uddannelsesinstitutioner fra 2022 kan friholdes fra besparelser.

“Vi har ikke fastlagt det præcise spor endnu, men det kan da godt være, at nogle områder skal friholdes, så de ikke først får taget 2 pct. fra sig, som de så får tilbage igen. Men det afhænger af en prioritering”.

Vælger regeringen at friholde fx erhvervsskolerne, kan den ifølge målingen regne med opbakning fra 39 pct. af vælgerne.

Målingen peger på, at 86 pct. af de socialdemokratiske vælgere er modstandere af omprioriteringsbidraget, og partiet har i sit finanslovsudspil lagt op til, at besparelserne helt droppes.

“De seneste tre års besparelser har skabt en enormt stor usikkerhed på uddannelserne. Derfor slår vi nu fast med syvtommersøm, at Socialdemokratiet, så snart vi får mulighed for det, vil afskaffe omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet”, siger partiets finansordfører, Benny Engelbrecht.   

Mens gallup-målingen viser, at de fleste danskere er uenige i sparekursen på uddannelsesområdet, bakker et flertal på 51 pct. omvendt op om de årlige toprocentsbesparelser på kulturområdet.