05.10.2018
Artikel

Er DM relevant i 2018?

Ja, men kun hvis DM lykkes med at engagere medlemmerne på arbejdspladserne, lyder det i en analyse. Derfor har DM besluttet at blive en medlemsinvolverende fagforening, som bygger på relationer og fællesskab. Det kræver en ny kultur i hele DM.

Af Anna Dalsgaard

DM’s medlemmer elsker deres arbejde, men er pressede på fagligheden. Det viser undersøgelsen “Frygt og håb i arbejdslivet hos akademiske medarbejdere”, som Huset DeltagerDanmark har gennemført for DM. 

Omstruktureringer, mindre tid og usikre vilkår er et problem både for trivslen og for fagligheden og kvaliteten i opgaverne.

Analysen afdækker også et andet problem: Medlemmerne ser ikke DM som en del af løsningen på deres problemer. Blandt andet derfor vil DM arbejde målrettet med at skabe kollegiale fællesskaber på arbejdspladserne. Fællesskaber, som sætter medlemmernes behov i centrum.

“I stedet for at se DM som et hus, hvor de ansatte løser problemerne for medlemmerne, vil vi se medlemsfællesskaber, som sammen er med til at løse deres egne problemer. DM’s tillidsvalgte og ansatte er med til at understøtte og hjælpe fællesskaberne”, siger Ane Stær Nissen, chefkonsulent hos DeltagerDanmark, som har stået for undersøgelsen, og som rådgiver DM i transformationen til at være en såkaldt organiserende fagforening.

Forskellige fællesskaber
Magisterbladet har spurgt spidskandidaterne til hovedbestyrelsesvalget, hvordan DM skal arbejde for stærkere kollegiale fællesskaber på arbejdspladserne og i brancherne. Alle er enige om, at fællesskaber er den rigtige vej, men kandidaterne ser forskelligt på vægten af fællesskaber.

Julia Bjerre Hunt, formand for DM Privat og selvstændige, som er spidskandidat for DM Privat og selvstændiges fællesliste, mener, at DM’s “mange vidende, inspirerende og handlekraftige medlemmer er nøglen til fællesskab og forandring”.

“Vi skal være mere åbne over for forskellige måder at engagere sig på og skabe andre veje end igennem udvalg, bestyrelser og tillidshverv. Vi skal fremme nye former for aktivisme, erfagrupper og faglige fora, hvor man mødes om helt konkrete udfordringer i arbejdslivet, og hvor man kan styrke og inspirere hinanden gensidigt”, siger hun.

Tommy Dalegaard Madsen er formand for Landsklubben for professionshøjskoler og erhvervsakademier og spidskandidat for DM Underviserlisten. Han lægger stor vægt på stærke fagpolitiske fællesskaber på arbejdspladsen.

“Vi skal støtte vores tillidsfolk mest muligt i deres lokale arbejde for at forbedre arbejdsvilkårene. Det er vigtigt, at DM bruger alle nødvendige ressourcer på de kolleger, som trues af nedskæringer og omlægninger”, siger han.

Formanden for universitetslærerne i DM, Olav W. Bertelsen, er spidskandidat for Universitetslisten. Han mener, at det skal være muligt for medlemmerne at være aktive i DM i forhold til sager, der interesserer dem.

“Der skal være bedre muligheder for at engagere sig fra sag til sag. Fx skal de medlemmer i Aalborg, der er imod, at der skal skæres ned på antallet af engelsksprogede uddannelsespladser, nemt kunne melde sig som aktivister og fx arrangere en demonstration eller skrive læserbreve sammen”.

Kollektivet skal genopbygges
Ane Stær Nissen siger, at tankegangen bag organisering er, at man tager fat der, hvor folks motivation er. Altså lige der, hvor de oplever problemerne på deres arbejdsplads. Det kræver, at man spørger medlemmerne, og det er DM i gang med.

Når medlemmerne ringer til DM, spørger rådgiverne fx ind til, om medlemmerne tror, at der er andre, der har det på samme måde som dem.

“På denne måde er vi med til at fjerne fokus fra, at det er den enkelte, der ikke kan klare presset, til nogle strukturelle vilkår bagved, som skaber presset”, siger Camilla Gregersen, som netop har været på en række arbejdspladsbesøg rundt i landet.

“Jeg har mødt medlemmer, eksempelvis på hospitalerne, som ikke får de tillæg eller lønløft, som deres uddannelse berettiger til”, siger DM’s formand, som også har mødt flere, som arbejder i et dårligt arbejdsmiljø.

“Det skal der gøres noget ved. Men det er ikke noget, vi bare kan gøre fra oven i DM. Det kan vi kun ændre ved at opbygge stærke fællesskaber på arbejdspladserne og på tværs af arbejdspladserne, som tager sagerne op”, siger Camilla Gregersen.

“Men det betyder ikke, at vi ikke skal hjælpe. Vi skal være med til at skabe og understøtte fællesskaberne”, siger hun, og derfor er den organiserende tilgang den rigtige måde at tænke og arbejde på blandt alle i DM, som skal klædes på til opgaven, mener hun.

Fx har DM hjulpet medlemmer til at få mildnet en forringelse af censornormen på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet ved at understøtte censorerne i selv at sætte en dagsorden i offentligheden og danne alliancer med studenterråd og censorkorps. Det betød, at antallet af censortimer til bedømmelse af specialer blev skåret fra 10 til 7,5 timer i stedet for de 5 timer, som universitetet meldte ud.

Fællesskab for kliniske akademikere på sygehusene 
Også andre af DM’s medlemmer er allerede godt i gang med at skabe fællesskaber, som kollektivt kan arbejde med de udfordringer, de indtil nu har stået ret alene med. 

Dorthe Ørnskov er molekylærbiolog på Vejle Sygehus og har sammen med en kollega skabt et fællesskab på tværs af arbejdspladser. 

Hun tilhører en lille faggruppe på sygehuset, som gang på gang ser sig trumfet af de store grupper af læger og sygeplejersker, når det handler om løn og karriere. 

“Jeg har et meget nørdet speciale og har arbejdet med det i en del år. Alligevel kan jeg ikke blive specialkonsulent og har haft meget svært ved at få løntillæg”, siger Dorthe Ørnskov, da Magisterbladet møder hende på Vejle Sygehus.

Derfor har hun oprettet en LinkedIn-gruppe sammen med en kollega, som hun delte kontor med, og LinkedIn-fællesskabet er nu ved at udvikle sig til en landsdækkende forening. 

“Vi er sammen med initiativtagere fra genetik ved at danne en forening for hospitalsansatte akademikere”, siger Dorthe Ørnskov, som til daglig analyserer prøver fra kræftpatienter for at finde ud af, hvilken behandling de skal have.

“Vi vil anerkendes for vores specialer i form af løn og karrieremuligheder. Det kan DM hjælpe os med, fx ved at beskrive en stillingsstruktur med mulige karriereveje”. 

Klub for midlertidigt ansatte på Københavns Universitet
Dan Hirslund er antropolog og ansat som postdoc ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Det er hans sjette midlertidige ansættelse, siden han blev ph.d. i 2012.

Han har stået i spidsen for at aktivere gruppen af midlertidigt ansatte på humaniora på KU og gøre den til et fællesskab, som i 2017 blev til AC-klubben T-VIP, hvor T’et står for temporary. Dermed står han i spidsen for en stor gruppe løstansatte forskere og undervisere, der valgte at bryde med det etablerede faglige system og danne deres egen klub, da de følte sig svigtet af fagforeningerne.

På en café ved Nørreport i København fortæller han, at de blandt andet har brugt det sidste år på at opbygge et ligeværdigt samarbejde med fagforeningerne, da de mener, at man trods alt står stærkere sammen end hver for sig. Samarbejdet har foreløbig materialiseret sig i en nystiftet DM-klub på humaniora, som hedder The temporarily em­ployed researchers klub.


Han fortæller også, at han nu stiller op til hovedbestyrelsesvalg i DM, som holdes i efteråret 2018, hvor han helt grundlæggende vil arbejde for bedre vilkår for de løstansatte og for at skabe en sammenhæng i arbejdsbetingelserne for løst- og fastansatte, så der ikke bliver skabt en kløft mellem de to grupper.

DM skal turde gå uden for skabelonen
Både klubben for hospitalsansatte akademikere og T-VIP-klubben er eksempler på aktiviteter, som ikke lige passer ind i de vante skabeloner for de politiske strukturer i DM.

Men DM’s formand mener, det er vigtigt at være smidig. For man kan ikke bare gøre, som man plejer, med foreninger, der ikke lige passer ind i de kendte skabeloner.

“Hvis vi ikke understøtter den måde, medlemmerne vælger at organisere sig på, bliver vi ikke relevante”, siger Camilla Gregersen, som mener, det er vigtigt, at de nye aktiviteter ikke clasher med den interessevaretagelse, DM allerede har, så man kommer til at modarbejde hinanden.

“Der er nødt til at være en sammenhæng. Det skal ikke bare handle om at sende penge. Det skal handle om, hvordan DM aktivt kan gå ind og understøtte aktiviteter”, siger Camilla Gregersen, som understreger, at midlertidigt ansatte har en høj prioritet i DM, og at de skal have en stemme, som skal høres.

Og Dan Hirslund vil også gerne have en stemme. Ikke kun i DM, men også i de politiske organer på universitetet.

“T-VIP-klubben repræsenterer over halvdelen af de ansatte på humaniora, og derfor bør vi have en selvstændig plads i de politiske organer på universitetet, ligesom de fastansatte, ph.d.erne og de studerende har. Det håber jeg, DM vil hjælpe os med”, siger Dan Hirslund.

Formanden for universitetslærerne i DM, Olav W. Bertelsen, er enig i, at der skal tænkes i nye baner:

“Der skal især tænkes helt nyt for de undervisere, hvis hovedbeskæftigelse i dag er en ansættelse som undervisningsassistent eller ekstern lektor. Ph.d.-studerende og postdocs føler en enorm utryghed og uforudsigelighed i deres daglige arbejde og i forhold til karrieren”, mener han.

Det handler om lederskab
Både Dan Hirslund og Dorthe Ørnskov har valgt at tage ansvar og gå foran for at få kollegerne med i et fællesskab. Og det er lige præcis det, der skal til, hvis det skal lykkes at arbejde organiserende.

“Når det lykkes, handler det altid om, at der er nogen, der tager lederskabet”, siger Ane Stær Nissen.

Derfor går DM fra årsskiftet i gang med at uddanne meningsdannere inden for forskellige områder og brancher, som kan deltage i den offentlige debat og fx fortælle om magistrenes værdiskabelse og egne visioner for fremtidens arbejdsmarked. Dermed kan de også adressere problemer og løsningsmuligheder.

Når man skal spotte de sager, som kan bringe medlemmerne sammen, handler det grundlæggende om at finde de sager, som taler til følelserne, da det ofte motiverer til handling.

“Når man taler med medlemmerne, kan man fx lytte mere systematisk efter, hvor der er nogle sager og følelser på spil”, siger Ane Stær Nissen.

“Det kan være sager, hvor man gennem en kollektiv snak kan være med til at skabe en bevægelse fra apati, isolation og måske endda frygt til en følelse af håb og måske vrede, som også er noget, der kan trigge handling”, siger hun.

Det tager lang tid
HK Hovedstaden har arbejdet med organisering siden 2009 og deler gerne ud af erfaringerne. En af dem er, at det tager lang tid at få den nye tilgang ind under huden i organisationen.

“Jeg vil kalde det for en kulturrevolution”, siger Peter Jacques, formand for HK it, medie & industri Hovedstaden, som stod i spidsen for organiseringsprocessen, inden han blev formand i marts 2018.

Alle medarbejdere i HK har været på kursus, og tillidsrepræsentantuddannelsen begynder først, når man har været på et grundkursus i organisering, ligesom alle tillidsrepræsentanter har to kontakter i HK. En forhandlingskonsulent og en organiseringskonsulent.

Den organiserende tilgang har givet mere tilfredse medlemmer i HK, og medlemstilbagegangen er standset.

“I 2014 havde vi det første kalenderår i HK Hovedstaden, hvor vi ikke tabte medlemmer. Inden da tabte vi op mod fem procent om året”, siger Peter Jacques. 

Fagforeningerne famler, når det handler om de løstansatte 
Dan Hirslund var med til at bryde med det etablerede faglige system for at få en kanal til ledelsen på humaniora på KU. Han var i 2017 med til at stifte AC-klubben T-VIP, hvor T’et står for temporary. Nu stiller han op til DM’s hovedbestyrelse for at arbejde for bedre vilkår for de løstansatte.


Dan Hirslund er antropolog og postdoc ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. Han har haft seks midlertidige ansættelser, siden han blev ph.d. i 2012. Nu stiller han op til DM’s hovedbestyrelse. 
Foto: Ulrik Jantzen


“Som midlertidigt ansat er det ikke nødvendigvis lønnen, der er problemet. Det er usikkerheden og de manglende karrieremuligheder, som skaber problemerne. Vi bliver nødt til at holde alle døre åbne og siger ja til flere opgaver, end vi kan løfte. Derfor kan vi komme til at engagere os i for mange projekter for at specialisere os og styrke cv’et”.

“Fagforeningerne har fokus på de løstansatte, men ved ikke, hvad de skal gøre. T-VIP-klubben repræsenterer over halvdelen af de ansatte på humaniora, og derfor er det naturligt, at vi får en selvstændig plads i de politiske organer på universitetet, ligesom de fastansatte, ph.d.erne og de studerende har. Det kan DM hjælpe os med, og det er en af grundene til, at jeg stiller op til hovedbestyrelsen i DM”.

Hospitalsansatte ­akademikere slår sig sammen 
Dorthe Ørnskov vil have klare karriereveje og et gennemsigtigt lønsystem for molekylærbiologerne på sygehusene. Derfor er hun medstifter af en forening for hospitalsansatte akademikere, og hun inviterer DM til at hjælpe. 


Dorthe Ørnskov og Jenny Friis er molekylærbiologer og har delt kontor på Vejle Sygehus. De indkaldte kollegerne til en snak om, hvordan de kunne få gang i løn- og karriereudviklingen, og er nu i gang med at etablere en forening for hospitalsansatte akademikere. Foto: Jesper Voldgaard

“Vores løn og karriere står i stampe, og det er svært at få en udvikling i gang. Jeg har været på tre forskellige afdelinger på Vejle Sygehus, og det er den samme historie hver gang. Vores ønsker om lønforhøjelse og karriereudvikling bliver afvist af ledelsen. Vi bliver trumfet af de store faggrupper som læger og sygeplejersker, fordi de er bedre organiseret og står stærkere end os”.

“Vi har haft fat i DM, men det er svært at komme igennem med noget. Måske fordi vi er en lille faggruppe på sygehusene. Så nu slår vi os sammen med nogle ildsjæle fra de andre kliniske specialer og stifter vores egen forening, Dansk Selskab for Kliniske Akademikere. Vi vil anerkendes for vores specialer i form af løn og karrieremuligheder, og DM kan fx hjælpe os med at beskrive en stillingsstruktur med mulige karriereveje”. 

Det ligger i luften, at den faste ansættelse er idealet
Maja Louise Sørensen og Anne Leavy har dannet et kollektiv for unge projektansatte videns- og kulturarbejdere. Workshops og magasin skal kaste lys over projektansættelsens mange facetter. 


DM understøtter et magasin, som Flexwerker vil udgive. Her er redaktionsgruppen samlet. Fra venstre: Maja Louise Sørensen, Luna Svarrer, Johanne Aarup Hansen, Josefine  Højberg Bitsch. Siddende:  Manja Holm Laursen og Anne Leavy. Foto: Jacob Nielsen

“Flexwerker betyder midlertidigt ansat på hollandsk. Det har vi valgt, fordi de danske betegnelser er negativt ladede: prekariat, løstansat, atypisk ansat. Der er uden tvivl mange negative konsekvenser ved livet som flexwerker, men hvis den måde at arbejde på vitterligt er kommet for at blive, vil vi gerne være med til at finde svar mod usikkerheden. Måske er den faste ansættelse ikke nødvendigvis idealet, og derfor vil vi udforske alternativer”.
“Kan man skubbe til en dagsorden i DM uden at stille op til en bestyrelse? Kan DM fx facilitere samtaler om en kollektiv strategi mod usikkerheden i arbejdet? Om hvordan dagpengesystemet og jobcentrene kan tilpasses flexwerkere? Om kooperativer er vejen frem, og om DM skal understøtte dem? Det vil vi gerne udfordre”.

Find Flexwerker på www.facebook.com/FLEXWERKERNE/.