12.01.2018
Artikel

Lønninger i staten sakker agterud

Udviklingen i lønnen for DM’s medlemmer på statslige arbejdspladser vidner hverken om lønfest eller løngab, som innovationsminister Sophie Løhde ellers siger. Tværtimod halser lønudviklingen efter det private arbejdsmarked.

Af Thomas Bøttcher

Minister for offentlig innovation og chefforhandler for staten Sophie Løhde (V) har ikke ret i, at lønudviklingen på de offentlige arbejdspladser er stukket fra lønudviklingen i den private sektor. 

Det siger forhandlingschef i Dansk Magisterforening, Louise Kanstrup Petersen, efter offentliggørelsen af DM’s officielle lønstatistik for 7.550 statsansatte akademikere. Statistikken viser, at gennemsnitslønnen for en magister ansat i staten er steget med 1,4 pct. siden sidste år.

Til sammenligning har privatansatte magistre fået en lønstigning på 4,2 pct. i år mod 3,9 pct. sidste år.

Ifølge Sophie Løhde skal de offentligt ansatte udvise mådehold under de igangværende overenskomstforhandlinger, der skal bruges til at lukke et “løngab” mellem den offentlige og private sektor. Ministeren har blandt andet krævet, at det såkaldte privatlønsværn bevares. Værnet sætter grænser for den offentlige lønudvikling.

Men ministerens udmeldinger er ikke korrekte, mener Louise Kanstrup Petersen.

“Vi kan ikke genkende hendes udlægning af, at den offentlige lønudvikling løber fra den private. Tværtimod viser lønstatistikken, at de offentligt ansatte lige netop holder skindet på næsen i forhold til inflationen. Så ministerens overenskomstspin holder ikke”.

Heller ikke tal fra Moderniseringsstyrelsen, som hører under Sophie Løhdes ministerium, vidner om lønfest i staten. Ifølge et træk fra styrelsens løndatabase er gennemsnitslønnen for ca. 10.000 magistre på sidste basisløntrin det seneste år vokset med 1,2 pct. I perioden 2011 til 2016 steg lønnen med 4,2 pct. – men i samme periode er forbrugerpriserne ifølge Danmarks Statistik steget med 4,5 pct.

Louise Kanstrup Petersen opfordrer arbejdsgiverne til at tænke sig godt om i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Hun peger blandt andet på, at ministeren har sagt, at lønningerne i den offentlige sektor af hensyn til “samfundsøkonomien” skal holdes nede. Men staten bør snarere overveje, hvordan den skaber attraktive arbejdspladser, mener Louise Kanstrup Petersen.

“Hvis de offentlige arbejdsgivere gerne vil tiltrække dygtige og kvalificerede medarbejdere, nytter det ikke noget, at man bliver ved med at påstå, at det offentlige skal holde igen med lønnen. For lønudviklingen er skæv. Og dermed bliver det sværere for det offentlige at få fat i dygtige medarbejdere”.

Mens den samlede lønudvikling har været på 1,4 pct., afslører DM's lønstatistik også stor lønvariation i forhold til fx magistrenes anciennitet, arbejdsplads eller stillingstype. Hvor eksempelvis en biolog tjener 38.924 kr. før skat, er lønnen for en chefkonsulent 48.085 kr. Og hvor ansatte på museer og kulturinstitutioner tjener 36.711 kr. før skat, ligger universitetsansattes lønninger på 40.938 kr.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra minister for offentlig innovation og chefforhandler for staten Sophie Løhde (V).

Gennemsnitsløn i staten for magistre ansat på akademisk overenskomst. Uden pension.
Opgjort efter kandidatalder.

Kandidat  Gennemsnitsløn 
 <1976  50.027
 1980  47.109
 1995  42.968
 2000  41.695
 2005  39.675
 2007  38.182
 2011  35.848
 2013  33.174
 2015  30.088
 2017  28.867

Kilde: DM