06.10.2017
Artikel

Hver femte akademiker er midlertidigt ansat

Nye tal viser, at 20 procent af akademikerne, som arbejder i den offentlige sektor, er ansat i midlertidige job. Det er overraskende og uacceptabelt, mener formand for Dansk Magisterforening.

Af Martin Ejlertsen

Den offentlige sektor benytter sig i stor stil af at ansætte akademikere i midlertidige stillinger. I 2016 var knap 20 procent af alle ansatte akademikere i den offentlige sektor således ansat i en tidsbegrænset stilling. Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse (AKU), som Dansk Magisterforening (DM) har fået foretaget. 

“Det overrasker mig, at tallet er så højt, selvom vi skal være varsomme med at tolke på et enkelt år. Det er både uhensigtsmæssigt og uacceptabelt, at der anvendes en så høj grad af tidsbegrænsede stillinger. Med et arbejdsmarked som det danske, hvor det er så let at hyre og fyre, bør det ikke være nødvendigt med en så stor brug af tidsbegrænsede ansættelser”, siger formand for DM Camilla Gregersen.

Særkørslen viser, at halvdelen af de ansatte i tidsbegrænsede stillinger ønsker sig en fastansættelse, men ikke kan få det. Og i særlig grad unge med en lang videregående uddannelse i alderen 25-34 år, som er overrepræsenteret i statistikken over ufrivilligt tidsbegrænsede ansættelser. Det skyldes ifølge Camilla Gregersen, at en del kandidater kommer ind til deres første job via vikariater og projektstillinger.

“Her er det vigtigt, at det udvikler sig til faste stillinger”, siger Camilla Gregersen.

Akademikere er ofte i usikre job
At hver femte akademiker er ansat i et midlertidigt job i den offentlige sektor, er meget. Det mener arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus på Syddansk Universitet Steen Scheuer, som har forsket i atypiske ansættelser i en årrække.

“20 procent er højt i forhold til andre faggrupper. Det er jo spørgsmålet, hvorfor det er sådan. Men jeg tvivler på, at det er nyt for det offentlige”, siger Steen Scheuer.

Han har på LO’s foranledning undersøgt vilkårene for atypisk ansatte i Danmark. I hans analyse fra juli måned i år fremgår det, at hver tredje akademiker i 2016 var atypisk ansat i midlertidige job og freelancere eller soloselvstændige.

“Man kan se, at der er mange flere atypisk beskæftigede blandt akademikerne end blandt de andre faggrupper. Og akademikerne bør spørge sig selv om, hvordan det kan være”, siger Steen Scheuer, som mener, at fagforeningerne bør holde særligt øje med udviklingen.

Magistrenes formand mener, at de tidsbegrænsede stillinger giver stor usikkerhed for den enkelte.

“Jeg tror også, man undervurderer, hvilke omkostninger der er ved rekruttering, oplæring og videnstab på arbejdspladserne i forbindelse med tidsbegrænsede ansættelser”, siger Camilla Gregersen.

Ifølge Steen Scheuer har midlertidigt ansatte formelt set de samme rettigheder som fastansatte. Men realiteten er ofte en helt anden. De mangler ofte pensionsopsparing, adgang til efteruddannelse, ret til barsel, og deres usikre situation vanskeliggør huskøb og familieliv.

“Som midlertidigt ansat er man desuden mere udsat, hvis der sker besparelser på arbejdspladsen. Og er der ansættelsesstop, indebærer det i sig selv, at man ikke får forlænget sin kontrakt, når den udløber. Den risiko glemmer mange”.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) understreger i et skriftligt svar til Magisterbladet om sit syn på de mange akademikere på midlertidige kontrakter i det offentlige, at arbejdsmarkedet er under forandring, og i dag arbejder flere som eksempelvis freelancere eller projektansatte.

“Det er ikke nødvendigvis dårligt. Flere vælger da også selv at være tilknyttet en arbejdsplads i en kortere periode. Men det er klart, at medarbejdere, der er ansat i tidsbegrænsede stillinger, ligesom de fastansatte skal have gode ansættelsesvilkår. Og det gælder naturligvis, uanset om de er ansat i en kommune, en region eller en arbejdsplads i staten, som jeg er ansvarlig for”, udtaler Sophie Løhde.