Amanda Behrendt ville ikke have noget imod at blive i et job i flere år, hvis hun fik mulighed for løbende at blive udfordret og udvikle sig.
08.09.2017
Artikel

Min chef skal udfordre mig hele tiden

Amanda Behrendt er 25 år og læser på andet år af kandidaten på international business communications på CBS. Hun sætter ord på at være en del af en ambitiøs generation, der stiller høje krav til en chef om konstant at kunne udvikle sig og lære nyt i et job.

Af Louise Egholm Burcharth

Amanda Behrendt, hvad har du med dig ud på arbejdsmarkedet, som adskiller dig fra ældre generationer? 
Min generation har enormt høje ambitioner. Ikke fordi tidligere generationer ikke har det, men det ligger meget dybt i os, at vi gerne vil klare os godt. Og sådan har jeg det også. For mig handler det om, at arbejdet kommer til at fylde meget i mit liv. Derfor skal det ikke kun være noget, man har for at betale af på en lejlighed fx, men gerne bidrage med noget mere.

Men nogle gange stiller vi måske også højere krav til os selv, end omgivelserne gør. Jeg søgte på et tidspunkt en praktikstilling i en større dansk ngo, hvor de efterspurgte enormt mange kvalifikationer. Jeg endte med at få stillingen og følte mig heldig, for jeg oplevede det som meget høje krav. Men bagefter gav de udtryk for, at de mest så det som en “ønskeliste” og ikke et krav. Men sådan opfatter jeg – og resten af min generation – det ikke.

Hvem er den gode chef ifølge dig? Hvad forventer du af vedkommende?
Det må være én, som har øje for hele tiden at udfordre mig, især som nyuddannet. Én, der skaber nogle gode rammer for, at man fortsat udvikler sig og lærer noget. Man hører tit, at folk i min generation kun bliver i job i to til tre år ad gangen. Men hvis jeg var i en stilling, hvor der er mulighed for hele tiden at blive udfordret, så vil jeg ikke udelukke, at jeg godt kunne blive i længere tid. Det er også vigtigt med en chef, som har blik for trivslen, og at man har det godt. Især når der i dag er så mange, der bliver syge af at arbejde.

Hvad er den optimale balance mellem arbejde og fritid for dig? Vil du gerne have det klart adskilt, eller trives du med, at det flyder sammen?

Nogle gange har jeg det fint med, at arbejde og fritid flyder sammen, andre gange ikke. Men jeg kan have svært ved at styre det, for jeg er virkelig en arbejdshest. Så hvis først jeg er kommet i gang, kan jeg hurtigt arbejde ti timer om dagen, indtil jeg er færdig. Men også her kommer den gode chef ind i billedet, for i længden kan jeg godt køre mig selv ned på det. Så jeg trives bedst med en chef, der skaber rammerne for mere luft efter en intensiv periode, hvor man kan have arbejdet rigtig meget.

Du er en del af en generation, som bliver kaldt “mig-mig-mig-generationen”. Kan en kommende arbejdsgiver forvente, at du og dine generationsfæller er en flok superindividualister?

På en eller anden måde er vi jo ekstremt individualistiske. Og det kan godt lyde som en dårlig undskyldning, men det er lige så meget en reaktion på øget konkurrence og hurtigere jobskifte. Så vi opfører os som individualister uden egentlig at have lyst til det. Og der er jo altid en grund til, at en fordom opstår, men der er godt nok også rigtig mange, som ikke er “superindividualister”. Sådan vil det jo altid være med de prædikater, der bliver sat på generationerne imellem.