02.12.2016
Artikel

Musikalsk selvsving på P3

Der afspilles i stigende grad færre kunstnere på DR’s P3, som er danskernes næstmest foretrukne radiokanal, viser en ny aktindsigt i DR. Kulturminister Bertel Haarder (V) efterlyser bedre public service og arbejder på et medieudspil, der forventes at skære i DR’s budgetter med op til 25 procent og kan sende P3 i udbud.

Af Martin Ejlertsen

Illustration: Sune Ehlers

“Jeg har et problem, som jeg tror, at du kan løse for mig. For jeg har prøvet alt fra piller til at besøge en doktor. Med at få liv i det, der hænger ned foran mine døde nosser. Bare kom lidt tættere, skatter, du skal ikk’ være nervøs, når jeg be’r dig smage mine kejtede klunker”. 

Sådan lyder det i første vers på den danske rapgruppe Suspekts sang “Sut Den Op Fra Slap”.

Gruppens ti mest spillede sange på DR har tilsammen opnået over 4.500 afspilninger. Stort set alle på P3. Det viser en hurtig søgning på DR’s egen hjemmeside.

Det, man hører, er man selv, lyder P3’s slogan. Kanalen markedsfører sig på at være først med de nye hits og samtidig for at fremme vækstlaget for dansk musik. Men P3 vælger i stigende grad at spille et færre antal kunstnere mange gange som fx Suspekt. Det viser en aktindsigt i DR, som Magisterbladet har fået.

Fra 2011 til 2015 har P3 spillet 39 procent færre kunstnere. Og på DR’s radiokanal P6 BEAT, som skulle spille noget af den mere nicheprægede og eksperimenterende musik, der ikke er plads til på P3, er der sket et fald på 28 procent i afspillede kunstnere. Det sker, samtidig med at det afspillede antal minutters musik i samme periode er steget med knap 10 procent på P3 og 40 procent på P6 BEAT. Et færre antal kunstnere får altså i stigende grad mere airplay på både P3 og P6.

“Der er nogle klare krav i public service-kontrakten, som jeg ikke mener, P3 efterlever fuldt ud. Hører man meget P3, bliver man hjernevasket til at høre den samme musik, og det synes jeg er fordummende og stagnerende for kulturen”, siger cand.mag. i musikvidenskab Anders Bak Mejlvang.

Han afleverede i foråret sit speciale, hvor han undersøgte musikudbuddet på netop P3 og P6 over en uge i henholdsvis 2010 og 2015 i tidsrummet klokken 6-24. Og det viser samme faldende udvikling. I 2015 spillede P3 i det undersøgte tidsrum 15 procent færre kunstnere, end kanalen gjorde i 2010.  



Specialet påviser desuden, at der spilles langt færre kunstnere på dansk P3, end der gør på de udenlandske public service-kanaler BBC One i England og norsk P3 og svensk P3.

“Det er en meget snæver del af den danske musikscene, som slipper igennem til P3. Det er især artister fra de store pladeselskaber, der har en tung stemme på P3. På den måde holder P3 sig meget gode venner med den hjemlige kommercielle musikbranche. Flere danske brancheorganisationer, som varetager interesser for mindre etablerede dele af musikbranchen, efterspørger også langt større diversitet og et mere udfordrende P3”, siger Anders Bak Mejlvang.

Anders Bak Mejlvang savner værter, der er engageret i musik og vil formidle musik til lytterne. Og så savner han, at kanalen tager mere socialt ansvar for, hvad den præsenterer lytterne for – ikke mindst unge mennesker, som P3 især henvender sig til.

“P3 kunne sagtens tage noget mere ansvar for ligestilling og kønsroller, så man fravælger at spille musik som fx Suspekt, der objektiviserer og taler nedsættende om kvinder. Men den type musik får meget spilletid på P3, og det synes jeg, DR som public service-medie burde holde sig for god til, uden at vi taler om at indføre censur”, siger Anders Bak Mejlvang.

Et faktum, at diversiteten falder
DR angiver i sin seneste public service-redegørelse, at musikprogrammer på P3 i 2015 fyldte 54 procent, mens magasinprogrammer fyldte 24 procent, sport 16 procent og nyheder seks procent.

I 2013 fyldte musikprogrammer 50 procent på P3. Musikprogrammer er altså den største og også opprioriterede del af P3’s programtyper.  

Men der er ingen tvivl om, at P3’s musikalske diversitet falder, selvom musikken fylder mere. Det forklarer seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek Henrik Smith-Sivertsen.



Han er en del af et større forskningsprojekt, RAMUND (A Century Of Radio and Music in Denmark), hvor 10 forskere de seneste tre år har forsket i DR og radio på DR fra 1925 frem til i dag.

“Det er et faktum, at antallet af numre, der spilles ugentlig på P3, er faldet, fordi numrene spilles mange gange. Man har formateret P3 og de andre DR-radiokanaler hårdere og hårdere”, siger Henrik Smith-Sivertsen, som i 12 år har forsket i udviklingen i DR-radioens musikalske repertoire og musikforvaltning, og hvilken rolle den har spillet ift. at breake artister.

DR har ifølge ham altid vidst, at man kan stimulere hits og pladesalg ved at afspille noget mange gange i radioen. Det har man dog med sin public service-selvforståelse bevidst ikke gjort i mange år. Det ændrede sig først for alvor i starten af 1990, blandt andet med indførelsen af “Ugens uundgåelige”.

“I dag ser vi på P3 år for år et forstærket fokus på, hvilken musik lytteren vil høre, og dermed en stærkere og stærkere formatering ud fra det princip, at man skal spille det, lytteren vil have. Den bevægelse er historisk set sket igen og igen, hver gang P3 er blevet presset udefra”, siger Henrik Smith-Sivertsen.

Gider ikke radio længere
I 2015 repræsenterer P3 ifølge TNS Gallup Radio-meters opgørelse 38 procent af lytningen blandt de 19-34-årige, men kun ni procent blandt de 55-69-årige og to procent blandt personer over 70 år.

Og i Kulturstyrelsens seneste rapport om mediernes udvikling er P4, P3 og P1 stadig kanalerne med flest lyttere, men det går tilbage – også for P3. Her er den daglige lyttertid faldet med 1,8 minutter, og P3’s lytterandel er faldet fra 21 procent til 19 procent.

Henrik Smith-Sivertsen påpeger, at de unge i stigende grad ikke hører radio længere. Fremtidens musikforbruger orienterer sig mere efter ny musik på streamingtjenester som Spotify.

Samtidig er DR’s radiokanaler blevet så snævre, at mange kunstnere siver igennem formaterne og ikke får spilletid, og mange lyttere kan derfor ikke finde “deres” kanal.

“P3 og P4 er danskernes hovedkanaler, fordi de ligger på FM-båndet. Men især de lidt ældre lyttere kan her slet ikke finde den musik, de holder af. Ældre kunstnere har desuden ikke en chance for at blive spillet på P3, fordi DR har en forestilling om, at unge ikke vil lytte til ældre kunstnere, og det er unge lyttere, P3 vil have fat i”, siger Henrik Smith-Sivertsen.

Han mener, at P3 har et voldsomt problem med nyrekruttering af lyttere.

“Det ved kanalen godt. Derfor bliver P3 ved med at forstærke formateringen, så den i det mindste kan holde på sine nuværende lyttere”, siger Henrik Smith-Sivertsen.

DR skal tilstræbe alsidighed
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed står der bl.a., at der i det samlede udbud “skal tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed”.

Forskningschef i medieret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Vibeke Borberg påpeger, at public service-forpligtelsen med sådanne elastiske begreber er beskrevet utrolig bredt. De er netop valgt, for at de kan tilpasse sig det samfund, som DR til enhver tid skal servicere.

“I det samlede billede er det derfor ikke nødvendigvis et juridisk problem, at diversiteten på P3 falder. Det handler mere om, hvordan DR forvalter sin samlede public service-forpligtelse over for samtlige kanaler og portaler”, siger Vibeke Borberg.
Illustration: Sune Ehlers

Hun mener derimod, at der kan være grund til at diskutere, om det er problematisk, at P3 indirekte har fået stor indflydelse på, hvordan musikudbydere og producenter tilrettelægger deres udbud for at kunne blive afspillet i P3.  

“Man kan spørge, om det harmonerer med den rolle, som DR spiller som public service-kanal, at P3 bliver en selvstændig aktør med stor indflydelse på mediemarkedet. P3 skal isoleret set inden for sit område med fokus på popmusik stadig opfylde sin public service-forpligtelse ved at tilstræbe alsidighed og mangfoldighed”, siger Vibeke Borberg.

Det nuværende medieforlig gælder til udgangen af 2018, men kulturminister Bertel Haarder (V) har ytret ønske om mere public service og mindre underholdning fra DR og varsler en ny medieaftale allerede i løbet af denne vinter.

Tidligere på året fremlagde de borgerlige partier et medieudspil med besparelser på 25 procent af DR’s årlige budget på knap 3,7 mia. kroner over en femårig periode – og med store konsekvenser for P3.

Dansk Folkeparti (DF) efterlyser, at DR skal koncentrere sig mere om at skabe public service og mindre om at skabe underholdning, og mener, at radiokanalerne P3 og P7 ligger alt for tæt på de kommercielle stationer.

DF foreslog i en kronik i august måned i Berlingske, at P3 “fremadrettet skal sættes i udbud, hvor der stilles krav til programfladen, samt at minimum 50 procent af musikken skal have dansk oprindelse”.

Anders Bak Mejlvang mener ikke, at alt indhold på P3 bør være musikjournalistik. Kanalen skal lave meget andet, og det gør den også.

“Men når musik er i fokus, burde man bruge nogle mere musikfaglige værter, som kunne gå ind i musikken og snakke passioneret til lytterne om den. Jeg tror faktisk, mange radiolyttere gerne vil have mere udfordrende musikradio også på P3”, siger Anders Bak Mejlvang.