04.11.2016
Artikel

“Én forkert tone gjorde mig bange”

For operasanger Vibeke Krogsgaard forplantede ét fejltrin til en optræden sig til en angst for at stå foran et publikum. I dag hjælper hun magistre med præstationsangst.

Af Louise Egholm Burcharth

Vibeke Krogsgaard havde aldrig før haft svært ved at stå på scenen. Men til den årlige koncert på uddannelsen til operasanger på Det Fynske Musikkonservatorium kom én forkert tone til at få stor betydning.

“Det gik egentlig rigtig godt med den arie, jeg skulle synge. Undtagen den sidste høje tone, der er kulminationen på det hele, og som jeg ikke ramte. Og jeg kunne have krøbet i et musehul, for jeg havde aldrig før prøvet, at det var gået galt, når jeg stod på scenen”, siger hun.

Oplevelsen kom til at sætte sig som “et negativt tankesæt” i Vibeke Krogsgaard.

“Der gik nogle måneder, hvor jeg brugte alt for meget energi på at tænke: “Bare det ikke sker igen”, hver gang jeg skulle op at synge. Så det blev lidt en angst for angsten”, siger hun.

Visualiserer sig til succes
Vibeke Krogsgaard vidste, at hun blev nødt til at gøre noget ved det. Og første skridt var en erkendelse af, at hun egentlig havde langt flere succeser end fiaskoer, og at én fejl ikke var noget i det større billede.

Dernæst hjalp det hende meget “at visualisere sig til positivitet” – inspireret af sportsfolks metode – fordi det forplanter sig til både krop og sind.

“Jeg skrev ned, hvad jeg var bange for. Og hvordan jeg helt konkret skulle gå ind på scenen og stille mig, og hvad jeg så skulle gøre, for at det gik godt. På den måde stod jeg ved både mit fysiske og åndelige manuskript, når jeg gik ind på scenen”.

I dag bruger Vibeke Krogsgaard stadig øvelsen. Både som operasanger og som konsulent i sin virksomhed Voxlab, hvor hun holder foredrag om og kurser i performanceteknik, bl.a. i Dansk Magisterforening.

Desuden har hun også haft meget glæde af at arbejde med sin fysiske fremtoning.

“Man trækker fx ikke vejret særligt godt og spænder i musklerne, hvis man er nervøs. Så jeg tænker meget over vejrtrækning, og hvordan jeg styrer stemmen. Og så har jeg fundet min egen “Clint Eastwood-metode” inspireret af westerns, hvor de står rankt over for hinanden med afslappede hænder, så de kan tage pistolerne op. Så jeg forsøger at stå ret og slappe godt af i mine arme, så jeg kan gestikulere tydeligt”, forklarer hun.