17.06.2016
Artikel

Grænser for det grænseløse arbejde

LEDER af Camilla Gregersen

De fleste af os gennemlever faser, hvor vi trækker ekstra læs. Hvor de 24 timer i døgnet ikke slår til, og hvor presset kommer fra mange sider. Mange oplever det, når de stifter familie. Eller hvis der opstår sygdom eller andre kriser i familien, der kræver opmærksomhed og tilstedeværelse. Som du kan læse i denne udgave af Magisterbladet, viser en ny medlemsundersøgelse, at halvdelen af DM’erne har svært eller meget svært ved at finde den rette balance mellem arbejde og familieliv. Det er alt, alt for mange.

Samtidig er det indlysende, at arbejdet fylder. Vi er faglige ildsjæle, der tager stort ansvar for vores arbejde. Der er en glæde ved at gøre sit arbejde ordentligt, at få tid til at gå ned i substansen og få nuancer med, så kvalitet og højt niveau sikres. Faktisk er der ikke noget mere demotiverende end at blive tvunget til at levere et slattent, halvfærdigt produkt eller at skulle formidle noget ikkegennemarbejdet til andre mennesker. Vores dedikation, initiativkraft og drift mod kvalitet og faglighed er også det, som gør akademikere til en så eftertragtet arbejdskraft.

Den høje dedikation i vores arbejde kan være svært at forene med de ønsker, vi har til vores privatliv: At vi kan være gode partnere, have overskud til venner og børn samt dyrke fritidsinteresser og holde os i form. Derfor skal der findes en balance, og her kan jeg ikke lade være med at lade tankerne gå tilbage til fagbevægelsens start, hvor den første kamp om arbejdstid i 1872 handlede om en reduktion af den daglige arbejdstid – det, der senere blev til paroler om retten til både hvile og fritid. Kampen om arbejdstid har altid været et centralt element for fagbevægelsen. Det handler både om, hvor mange ansatte der skal være, og om at begrænse nedslidningen på arbejdspladsen.

Takket være digitaliseringen har langt de fleste vidensarbejdere i dag mulighed for at arbejde, stort set hvor og hvornår det skal være: om aftenen, tidligt om morgenen eller i weekenden. Det giver frihed til den enkelte medarbejder. Men fleksibiliteten medfører også, at arbejdet bliver grænseløst – man kan altid arbejde lidt mere.

Langt de fleste af DM’s medlemmer arbejder ganske meget mere end de timer, de er ansat til. Og som artiklen på side 20 i Magisterbladet handler om, arbejder mange også, når de er hjemme med sygt barn. Nogle lægger frivilligt de ekstra timer i arbejdet, fordi det er meningsfuldt og giver dem en personlig tilfredsstillelse. Men for andre er overarbejdet måske udtryk for, at det grænseløse arbejde har taget overhånd, og det er blevet for svært at sige fra og lukke mailen ned. Vi ved desværre, at alt for mange akademikere døjer med stress og er sygemeldt i kortere eller længere perioder. Det tager vi meget alvorligt i DM.

Der er brug for politiske løsninger til at finde en bedre balance mellem arbejdsliv og fritid på arbejdspladserne. Flere arbejdspladser bør få fleksible tidsordninger, så alle kan få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen. Den rette balance kan for nogle skabes ved, at man i perioder kan gå tidligere, mens det for andre handler om hjemmearbejdsdage. I DM har vi succesfuldt arbejdet for bedre barselsrettigheder for partneren til den gravide – det gavner begge forældres worklife-balance, at man fra start deles om omsorgsopgaverne.

DM’s ansatte rådgiver gerne dig. Så brug din fagforening. Balance mellem arbejde og fritid er stadig aktuelt, selv om vi skriver 2016 og ikke længere 1872.